Prøv avisen
Før søndagen

Der er én sandhed, men vi kan endnu ikke forstå den

De kristne anvisninger om levevis er ikke en begrænsning, men en anbefaling eller opskrift på det bedst mulige menneskeliv, mener Lea Maria Lucas Wierød Borčak. – Privatfoto.

Den tekst, der prædikes over i landets kirker i morgen, er svær at sluge for et moderne menneske, fordi den taler om synd, dom og en sandhed, der ikke kan erfares fuldt ud, siger ph.d. Lea Wierød Borčak. Teksten kan læses som en kritik af både nyateister og postmodernister, mener hun

Lea Maria Lucas Wierød Borčak er irriteret over, at nogle ateister plæderer for, at vi lever i rationalismens tidsalder. For sådan en tidsalder har vi jo haft i oplysningstiden, og vi har bevæget os væk fra den igen, siger den videnskabelige assistent og ph.d. ved musikvidenskab på Aarhus Universitet.

”Vi er for længst kommet videre fra en stålfast tro på, at menneskets sanseapparat kan erkende alt om den verden, vi lever i. Derfor forstår jeg ikke det nyateistiske verdensbillede, hvor alt uden for menneskets forståelse bliver kaldt overtro og fup. Jeg læser søndagens tekst som en opfordring til os om at have en vis ydmyghed i forhold til vores egen utilstrækkelighed,” siger hun.

I søndagens tekst forbereder Jesus disciplene på, at han vil forlade dem, men at han vil sende Talsmanden – altså Helligånden – i stedet. Helligånden vil komme og overbevise verden om synd, retfærdighed og dom. Til sidst siger Jesus til dem, at han har meget mere at fortælle, men det kan de ikke bære endnu. Derfor kommer Talsmanden, som skal vejlede dem i hele sandheden.

Af flere årsager kan teksten kan være svær at sluge for moderne mennesker, mener Lea Wierød Borčak, som forsvarede sin ph.d. om Grundtvigs salmer i 2014. For det første fordi der tales om en sandhed, vi ikke kan erfare selv:

”Jeg tror, at det vil provokere en del mennesker i dag, når Jesus siger, at han har mere at fortælle, men at vi ikke kan bære det nu. Især de mennesker, jeg nævnte før, som er meget orienteret mod naturvidenskaben, og som tror på, at alt, hvad der findes i verden, kan erfares af os. Teksten her fortæller jo, at det kan det ikke. Tværtimod er det kun et fragment af sandheden, du får lov at opleve,” siger hun og citerer fra Bibelens Første Korintherbrev:

”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.”

For Lea Wierød Borčak er det dog ikke svært at tale om de umiddelbart umoderne temaer i søndagens tekst. Hun er datter af en sognepræst, der sammen med resten af familien konverterede til katolicismen, da Lea Wierød Borčak var 10 år.

Familien var meget højkirkelig og blev det mere og mere, som årene skred frem. På et tidspunkt spurgte en af familiens venner – en af nonnerne på Sostrup Kloster i Norddjurs – om de ikke bare skulle indse, at de reelt var katolikker.

De konverterede, og det har de aldrig fortrudt, siger Lea Wierød Borčak, som kommer til søndagsmesse i den katolske Vor Frue Kirke på Ryes-gade i Aarhus.

”Derfor har jeg nok heller ikke så svært ved at forholde mig til det næste i teksten, der nok også kommer til at falde nogle moderne mennesker for brystet. Nemlig det, at teksten siger, er der er en objektiv sandhed. Det taler jo imod den postmoderne opfattelse om, at der ikke findes en entydig sandhed. Kristne må holde fast i, at vi ikke kan erfare hele sandheden, men at der ikke desto mindre ér en entydig sandhed. Det siger teksten i hvert fald.”

I teksten taler Jesus om, at Helligånden vil komme og overbevise verden om fænomenerne synd, retfærdighed og dom. Igen begreber, der kan være svære at leve med i denne tid, mener Lea Wierød Borčak.

”Jeg tror for eksempel, at mange fortolker begrebet synd som værende en del af et hæmmende regelsæt, der kommer udefra. På den måde kommer folk til at se kirken og troen som noget, der begrænser mennesket, og som vi skal løsrive os fra. Men sådan tror jeg ikke, at synd skal forstås. Jeg opfatter de kristne anvisninger om levevis som en anbefaling eller opskrift på det bedst mulige menneskeliv – ikke på, hvordan man gør Gud glad på bekostning af egen lykke. På den måde kan man tænke, at regelsættet er sat ned for at gavne mennesker.”

På samme måde tror hun, at begrebet dom i sin oprindelige betydning er mere positivt, end hvad mennesker i dag forbinder det med.

”Jeg tror, at mange tænker dom som et negativt begreb ligesom med synd. Men i denne sammenhæng bliver det jo ikke præsenteret som noget negativt. Tværtimod står der, at denne verdens fyrste – altså Satan – allerede er dømt. Dermed er dommen altså noget frisættende. Vi bliver friet fra det onde.”

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg ville nok harcelere imod den uklædelige skråsikkerhed på menneskets (natur)videnskabelige erkendelsesevne.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

”Du skal holde hviledagen hellig”. I dag er der alt for mange, der lever for at arbejde frem for omvendt.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Jeg har det bedst, når kirken ikke gør krumspring for at være tidssvarende og vedkommende. Kirken tilbyder jo netop et alternativ til det sekulære samfund. Den traditionelle latinske messe med gregoriansk sang anvendes ikke så ofte mere i den katolske kirke, og det er synd.

Hvordan er dit gudsbillede?

Mit absolutte yndlingsfænomen i hele verden er nåde. Personligt er det, at Gud er en nådig Gud, derfor det, der ligger mit hjerte nærest. Vi lever i en kold og kynisk verden, hvor de valg, man tager, kan være irreversible. Hos Gud får man alltid en chance til, ligegyldigt hvor dybt vand man har roet sig ud på.