Hvor der er en hvid væg, skal de op at hænge. For Peer Laigaard var der her ikke noget at tage fejl af, for som han opfatter ordren, kommer den direkte fra Vorherre selv.
Derfor er det hans egen kristentro, udtrykt i farvestrålende billeder, der nu skal ud at missionere alle steder, hvor det lykkes ham at finde en gæstfri hvid væg. I øjeblikket kører to udstillinger ude i landet, foruden den i hans eget Salling Kunstcenter, der oprindelig var åbent også for andre kristne kunstnere, men hvor Laigaards billeder i dag fylder det hele.
LÆS OGSÅ: Kunsten skal sættes i evangeliets tjeneste
Egentlig havde den nu 71-årige tidligere køkkenforhandler og tømrermester forestillet sig, at han skulle tilbringe sine ældre dage med at istandsætte gamle huse. I stedet kom han til at male billeder, og de kunstneriske ambitioner er for ham helt og aldeles knyttet sammen med hans bibelfaste kristentro.
For det er næsten Vorherre selv, der fører spartelen Peer Laigaard maler ikke med pensler, men tværer tykke lag af akrylfarver ud på lærredet med sin spartel. Ud af processen skabes lyse og farvemættede billeder. Nogle af dem er direkte inspireret af Bibelen og med centrale kristne motiver af den korsfæstede og opstandne, men der er også malerier af Guds skaberværk landskaber, himmel og jord.
Og der er et lys i dem alle, der er mere end solskin, men den himmelske forbindelse velsignelsen ovenfra, fastslår Peer Laigaard, mens han viser rundt i galleriet i Ramsing ved Spøttrup på Salling, hvor han tidligere solgte køkkener.
Det var, som han fortæller det, Vorherre selv, der gav ham ideen til galleriet, ligesom det nu også er efter guddommelig tilskyndelse, han satser på direkte mission gennem sine billeder.
Når han maler, har han altid en cd med lovsang af blødt, karismatisk tilsnit kørende i baggrunden. Laigaard kommer i Evangeliesalen, Den Apostoliske Pinsekirke i Randers, hvor lovsang står centralt i gudstjenesten, og der praktiseres voksendåb. Selv blev han, efter sin omvendelse, døbt som voksen i Jordanfloden, da han var i Israel med en gruppe danskere under ledelse af helbredelsesprædikanten Hans Berntsen.
Og når jeg så står og maler, og rummet fyldes med lovsang, så snakker jeg med Herren. Så er der hul igennem til kommandobroen, forklarer han.
Derfor er der Helligånd med i de billeder, der kommer ud af dette samarbejde, mener Laigaard, og derfor kan de være med til at gøre mennesker kristne.
Laigaard fortæller, at han i flere tilfælde har oplevet, at mennesker efter at have stiftet bekendtskab med billederne har taget imod Herren, som han udtrykker det med et sprogbrug hentet direkte fra frikirken.
Det er jo ikke min fortjeneste, men fordi Helligånden er med i det.
Hvor mange udstillinger rundtomkring der kan blive tale om, aner han ikke. I den gode sags tjeneste udstiller han gratis, men overlader det i øvrigt trygt til Herren at tage sig af dette praktiske spørgsmål, for det her er Herrens butik, som han siger, men der er ingen tid at spilde, for som Peer Laigaard læser sin bibel, er det snart slut med verden, som vi kender den.
Så kommer Jesus igen for at hente sin menighed, forklarer Laigaard. Det er der mange tegn på snart vil ske. Derfor er det så vigtigt at få billederne ud, så de kan hjælpe mennesker til frelse.
For blot få år siden så tilværelsen helt anderledes ud for køkkenforhandleren, som i mange år også spillede som professionel musiker.
Det gør jeg så ikke mere. Nu slår jeg tromme for Vorherre med mine billeder, siger han.
Den kristne omvæltning i Laigards liv indtraf, da han blev helbredt for en ryglidelse på et af Hans Berntsens møder.
Da der blev kaldt op til bøn, var jeg dårligt i stand til at kravle af sted. Bagefter kunne jeg have slået flikflak gennem hele kirken. Hans Berntsen bad, og helbredelsen kom ovenfra.
Det fik mig så til at begynde at læse i Bibelen, for helbredelserne er jo ikke det vigtigste for Herren, men at mennesker kommer til tro på ham.
Den fysiske helbredelse blev få dage efter fulgt af en økonomisk.
Peer Laigaard stod i gæld til halsen og var tæt på konkurs med sin køkkenforretning, men få dage efter ringede banken og lempede vilkårene for hans lån.
Et par dage senere tilbød en af hans venner ham et job som køkkenreparatør, så han kunne tjene penge til dækning af gælden.
I dag beder Peer Laigaard selv for helbredelse af syge og svage. Sidste år henvendte over 4000 sig til ham, og han er ikke i tvivl om, at der sker noget, når mennesker beder til Gud.
Hvad der sker, er forskelligt, og hvorfor nogle bliver raske, og andre ikke, kan jeg ikke forklare, ud over at det ikke er det enkelte menneskes tro, det kommer an på, for i så fald var der aldrig sket noget med mig. Jeg havde det som de fleste danskere, da jeg troppede op til helbredelsesmødet med Hans Berntsen, at alt det med Gud og guddommelig helbredelse troede jeg ikke et øjeblik på.
Efter omvendelsen ser Peer Laigaard det som sin opgave, som menneske og maler, at være vejviser.
Et vejskilt kan godt være skævt og grimt, men hvis man bare kan læse, at der står Jesus på skiltet, og at det viser i den retning, så er det fint. Det håber jeg billederne kan, når de kommer rundt i landet.