Kirkeminister Marianne Jelved (R) har én stor opgave foran sig som minister: udarbejdelsen af en ny styrelsesordning for folkekirken.
Fire gange siden Grundloven i 1849 er det mislykkedes at give folkekirken en forfatning. Men måske lykkes det denne gang. Det er i hvert fald kirkeministerens mål.
Jelveds kontor i Kirkeministeriet er hvidt og bart, bortset fra to kunstværker, som hendes forgænger, Manu Sareen (R), efterlod sig: et lille bålsted og et abstrakt maleri i lilla og røde farver.
I slutningen af marts afleverer styrelsesudvalget sin rapport. Og så går den politiske proces i gang. Det vil sige at udarbejde et lovforslag på baggrund af udvalgets anbefalinger. Så er det op til mig, hvad jeg kan skabe enighed om i Folketinget, siger Marianne Jelved.
Der kommer ingen ny høringsrunde om styrelsesudvalgets rapport. Høringen kommer først, når der ligger konkrete lovforslag baseret på rapporten. Og det kan jo godt være noget andet end styrelsesudvalgets forslag.
Marianne Jelved har ikke andre store planer for Kirkeministeriet og ingen hemmelig liste med nye initiativer. Dog siger den meget sognebevidste minister, at hun har en plan om at gøre regnskaberne i menighedsrådene mere enkle.
Jeg synes, det er smukt, at der er så relativt begrænset lovgivning om folkekirken, og at mange ting omkring folkekirken afgøres i forhold til traditioner.
LÆS OGSÅ: Mission mister frimodighed
I det radikale partiprogram har der i mange år stået, at folkekirken skal skilles fra staten.
Det er en teoretisk diskussion. Vi kan som parti godt mene det, men det er ikke på dagsordenen, og det kræver desuden en grundlovsændring, der ikke er flertal for, siger Marianne Jelved.
Taler man med kirkeministeren om de igangværende diskussioner i folkekirken, viser det sig, at hun stiller sig bag Fyens Stifts biskop, Tine Lindhardt, i sagen om sogne- og migrantpræsten Massoud Fouroozandeh. Han er blevet irettesat af biskop Lindhardt for at døbe indvandrere uden med det samme at optage dem i folkekirken. Mange af dem bliver i stedet medlemmer af Massoud Fouroozandehs egen missionsbevægelse, Church of Love. Biskoppen mener, at Massoud Fouroozandeh bør døbe til folkekirken, når han er sognepræst.
Det er noget, vi er nødt til at diskutere. For mig er det naturligt, at når man bliver døbt, så bliver man også en del af et kristent fællesskab. Og hvis det er en folkekirkepræst, der døber, så er det den folkekirkemenighed, han døber ind i. I virkeligheden ville det være logisk at etablere en valgmenighed, hvis springet ind i folkekirken er for stort.
Hvordan vil du tackle en eventuel ny Grosbøll?
Jeg vil gøre nøjagtig det samme, som Bertel Haarder gjorde som kirkeminister: sende ham under tilsyn af en anden biskop. Jeg synes, det var en rigtig proces, fordi en anden biskop, i dette tilfælde biskop Jan Lindhardt i Roskilde Stift, fandt en salomonisk løsning.
Og apropos biskopper, så kritiserer Marianne Jelved ikke Manu Sareens idé om en lov om åremålsansættelse af biskopper. Hun smiler bare underfundigt og siger, at hun gerne vil diskutere for eller imod.
Jeg synes for eksempel, at det ville være uretfærdigt, hvis jeg ikke kunne være politiker, efter jeg er fyldt 70 år, siger hun, som nu er gået ind i sit 71. år.
Jeg synes også, at det er besværligt, hvis man kun kan være politiker i otte år.
Mod Københavns Stifts biskops vilje afblæste Marianne Jelved lukning af de kirker i København, som nægtede at lade sig lukke.
Der er kun én, der har kompetence til at lukke kirker, og det er kirkeministeren, siger kirkeministeren.
Det skal ske med kongelig autorisation, men vi skal nok også overveje, hvad der skal til, og efter hvilke kriterier en kirke kan lukkes. Det er ikke tiden lige nu, men der arbejdes videre med temaet, så vi bliver klogere på, hvad man kan gøre.
LÆS OGSÅ: Aarhus får grønlandsk præst
Alle kirker, både i storbyen og på landet, har jo forskellige profiler, som tiltrækker forskellige mennesker, så det er et svært felt at arbejde i.
I øjeblikket er der andenbehandling af forslaget om, at kirkebygningerne kan bruges til andet end kirkelige handlinger. Det er menighedsrådene meget optagede af, så der er diskussioner ude i sognene om, hvad der tjener sognet og provstierne bedst. De kan roligt tage sig god tid til at finde en form for profil i den enkelte kirke.
Adspurgt om, hvor langt folkekirken skal ned i medlemstal, før den ikke længere er en folkekirke, svarer kirkeministeren:
Det er min opgave at stoppe udviklingen i fravalget af folkekirken. Kuren er den samme, som i et politisk parti. Man skal ikke bare acceptere nedgangen uden at forsøge at vende udviklingen. København er et særtilfælde, og her kunne jeg godt forestille mig, at nogle sogne kommer under 50 procent medlemmer.
Marianne Jelved slår i den sammenhæng også et slag for fællesskabet. Det er folkekirken også en del af.
I en digitaliseret og globaliseret verden sker der opsplitninger og fragmentering. Så vi får mere og mere brug for fællesskaber. Jeg er overbevist om, at mennesker har brug for fysiske fællesskaber, og derfor er der også brug for institutionaliserede fællesskaber, også i folkekirken. Den er en vigtig kulturinstitution og en del af selvforståelsen om et aktivt lokalsamfund, siger den nytiltrådte kirkeminister, der dog ikke tror, at medlemsfald er nogen naturlov.
I folkekirkesammenhæng tilsiger de nyeste tal, at der måske er en ændring til det bedre på vej.
Marianne Jelved