Prøv avisen

Der er langt fra allehelgen til halloween

Både allehelgen og halloween har oprindeligt et kristent element, hvor de døde mindes, men efterhånden er det religiøse indhold i halloween helt forsvundet. Nu om dage forbindes halloween med uhygge, monstre og lys i udskårne græskar. – Foto: .

Halloween er en sammentrækning af all hallow even på dansk allehelgensaften. Halloween og allehelgen falder samtidigt, men har i dag ikke ret meget med hinanden at gøre

Så er allehelgen ved at være over os igen eller er den? I børnehaven og skolen ved de færreste børn, hvad det er for noget. Halloween, derimod, kender de godt. For i de senere år er det blevet mere almindeligt at fejre halloween.

Både allehelgen og halloween var oprindeligt en kristen fejring, hvor de døde blev mindet, men efterhånden er det religiøse indhold i halloween helt forsvundet. Nu om dage forbindes halloween med uhygge, monstre og lys i udskårne græskar.

Halloween er en ny tradition i Danmark

I modsætning til allehelgen er halloween en forholdsvis ny tradition i Danmark. Den kom hertil i løbet af 1990erne og ser nu ud til at have fået fodfæste. Ordet halloween er en sammentrækning af det engelske all-hallow-even, som er et gammelt udtryk for alle helgeners aften.

Allehelgensaften har man fra gammel tid kaldt den sidste aften i oktober. Indtil Struensees helligdagsreform i 1770 var allehelgensdag den 1. november. På det tidspunkt blev det besluttet, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke skulle falde den første søndag i november, og aftenen før allehelgensdag er så allehelgensaften.

På allehelgensdag mindes mindes man både de døde, man hver især selv har mistet, og alle dem, som gennem generationer har ført den kristne tro videre. Frem til Reformationen i 1500-tallet mindedes man på allehelgensdag alle kristne helgener og martyrer.

Allehelgensdag og allesjælesdag

Historien bag helligdagen var, at man fra tidlig tid i kirken noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage. Da kalenderdagene slap op, begyndte man at holde samlede fester for alle dem, der ikke havde fået deres egen dag. Under pave Gregor IV i 800-tallet indførte man en allehelgensfejring den 1. november.

I forbindelse med Reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen blev indholdet på helligdagen ændret, så man nu lagde vægten på de afdødes tro og på efterlignelsen af deres eksempel.

I middelalderen, mens Danmark stadig var katolsk, fejrede man både allehelgensdag den 1. november og allesjælesdag den 2. november.

Forskellen på allehelgen og allesjælesdag var, at allehelgen var en fejring af martyrer og helgener, som var blevet frelst og nu var hos Gud, mens man på allesjælesdag gik i forbøn for de almindelige døde, som endnu ikke var frelst, men befandt sig i skærsilden. Man bad altså om, at deres pinsler i skærsilden ville blive forkortet.

Allesjælesdag blev afskaffet under Reformationen

Da man i Danmark under Reformationen gjorde op med skærsildstanken og forestillingen om, at menneskelige gerninger og forbønner havde nogen indflydelse på frelsen, afskaffede man allesjælesdag. I den katolske kirke fejrer man stadig allesjælesdag med sjælemesser for de døde, processioner og andagter på kirkegårdene.

Selvom allesjælesdag i dag er afskaffet i den danske folkekirke, har den alligevel haft en vis indflydelse på allehelgensgudstjenesten i de danske kirker. Den nyere tradition for at mindes nyligt afdøde venner og familie har således en stærk forbindelse til allesjælesdag.

Under allehelgensgudstjenesten foretager man i mange kirker en oplæsning af navnene på dem, der er døde i sognet i årets løb. Med oplæsningen følger en tak til Gud for livet med andre mennesker, og det understreges, at levende og døde ifølge kristendommen i tid og evighed er forenet i Kristus.

De dødes mindes med tændte stearinlys

I de senere år er det blevet meget udbredt at mindes de døde ved at sætte stearinlys på gravene allehelgensdag, og netop lys spiller da også en stor rolle ved allehelgen. Flere af de tekster, som læses under gudstjenesten, lægger vægt på lyset. Det understreges, at Kristus er verdens lys, og at mennesker i lyset af hans store lys er små lys for hinanden (Matt. 5, 13-16).

Allehelgen er ikke folkelig på samme måde som halloween, der har rod i den mere folkelige tro. De førkristne keltere i Irland og på De Britiske Øer fejrede en stor fest, Samhain, over flere dage omkring den 1. november. Man fejrede at have høsten i hus og markerede sommerens slutning og et nyt års komme. Som mange andre steder i Europa troede også kelterne, at de, der var døde i løbet af året, på dette tidspunkt mellem det gamle og nye år rejste til de dødes rige. De døde var denne dag særligt aktive og færdedes som ånder blandt de levende. Blandt andet for at skræmme onde ånder bort tændte man bål.

Da de områder blev kristne omkring år 500, overtog kirken helligdagen, så den nu blev markeret med en anden betydning, men hvor det stadig var de døde, det handlede om. Nogle af de gamle hedenske skikke overlevede dog. I midten af 1800-tallet flygtede tusinder af irere på grund af hungersnød til Amerika. Både irere og skotter medbragte deres traditioner, herunder halloween. I Irland havde de udhulet roer og sat lys i dem, men i USA var det meget lettere at skaffe græskar, og derfor er det i dag græskar, som bliver udhulet.

Halloween integreres i den danske tradition

Siden hen bredte og udviklede skikken sig, så den i dag er en af de helt store festdage i USA. Et gennemgående tema er gys og gru. Et andet tema er lys: kulørte lamper, lys i udhulede græskar og lys på gravene. Det oprindelige kristne element, hvor de døde mindes, er der dog ikke mange, som umiddelbart forbinder med halloween.

Få undtagelser er blomsterhandlerne, der gerne ser, at vi i forbindelse med halloween kommer de døde i hu ved at besøge kirkegården og sætte lys på gravene og pynte dem ekstra fint. Også den danske folkekirke er med til at forbinde halloween med allehelgensdag.Flere præster forklarer, at halloween stiller mange eksistentielle og religiøse spørgsmål, som kirken kan hjælpe med at give svaret på.

I de senere år har en del kirker valgt at markere allehelgen med koncerter, hvor der eksempelvis spilles Bachs Allehelgen-kantater. På allehelgensdag kan man i nogle kirker også se udhulede, lysende græskar i vinduerne. Der er dog også menigheder, hvor man frabeder man sig græskar og lignende udsmykning på kirkegården.

Skikken med at sætte lys på gravene har også fået en kraftig renæssance. I løbet af især de seneste 10 år er traditionen med levende lys vokset, og det er først og fremmest yngre mennesker, der tænder lysene. De gør det, fordi det ser smukt ud. Sandsynligvis er der ingen, der i dag for alvor tror på, at der kommer døde op af jorden, som vi kan forsøge at skræmme med levende lys.