Midt i debatten om kristendomsundervisning i folkeskolen, stortrives religionsfaget i gymnasieskolerne og på hf. Eleverne er glade for faget, og lærerne behøver ikke længere forklare, hvorfor eleverne skal vide noget om de store verdensreligioner, fortæller Trine Ryhave, formand for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF.

"Når man først har hamret pælen ind og forklaret eleverne, at religionsundervisning ikke er forkyndende kristendomsundervisning, men et vidensfag, der inddrager forskellige religioner, så bliver eleverne meget hooked på faget. De lever jo også i et land, hvor religion bliver mere og mere synlig, og hvor de møder folk på gaden, der ser anderledes ud, og går anderledes klædt på grund af deres religion", forklarer hun.

Et religionsfag fri for forkyndelse

Mikael Rothstein, lektor i religionshistorie, Københavns Universitet, mener også, at en af grundene til, at religionsfaget er populært, er fordi faget ikke er forkyndende, men analytisk.

"Religionsfaget i gymnasiet i dag opleves som indlysende relevant. Det er nemlig et kulturhistorisk og samfundsanalytisk fag uden religiøs slagside", siger han og fortsætter:

"Det andet er, at gymnasielærerne gennem de senere årtier for alvor er blevet skiftet ud. I dag er der flere religionshistorikere og religionssociologer i skolen end nogensinde før, og det højner kvaliteten og fagforståelsen enormt."

Camilla Christiansen er netop afgået som elevrådsformand på Horsens Statsskole og har lige afsluttet faget religion. Hun er helt enig i, at glæden ved faget i høj grad afhænger af læreren, men fortæller, at eleverne generelt er meget glade for faget. Årsagen er dog ifølge Camilla Christiansen ikke, at religion ikke er et forkyndende fag, men at en religion som islam bliver diskuteret så meget for tiden.

"Det er et af de mest spændende fag på gymnasiet, fordi det er så aktuelt med terrorismen. Der er det vigtigt, at kunne sætte sig ind i, hvorfor muslimer handler som de gør, og hvad der egentlig står i Koranen. Så er man lidt bedre klædt på, når man ser TV-Avisen, og de siger noget om terrorisme, for ellers sidder man altså og kan ligne et stort spørgsmålstegn, fordi det er så svært at forstå, hvad man ser", siger hun.

Kristendom eller religionsfag

Samtidig mener Camilla Christiansen, at det er vigtigt også at fastholde kristendomsundervisningen i folkeskolen.

"Vi lever jo i et land, hvor de fleste er kristne, så jeg synes ikke, at der skal skæres ned på kristendomsundervisningen i folkeskolen. Men netop fordi man har haft kristendom i folkeskolen, giver det plads til, at man i gymnasiet kan lære noget om andre religioner", siger hun.

Religionslærerne kan se frem til at vælte sig i nyt undervisningsmateriale, da tre forlag netop nu udgiver serier af nye bøger om religionsundervisning til brug i gymnasiet og hf. På forlaget Systime fornemmer man, at der er en holdningsændring omkring religionsfaget.

"Vores konsulenter har fortalt, at det ikke længere er nødvendigt at legitimere faget religion. Der bliver slet ikke stillet spørgsmål ved, om eleverne skal have undervisning i faget, og det hænger sammen med, at religion betyder mere i dag end tidligere", siger Stefan Emkjær, der er redaktør på forlaget.

Jakob Schow-Madsen, der selv underviser i religion og er Undervisningsministeriets fagkonsulent, mener, at det er den enorme mediedækning af religion, der har haft betydning for faget.

"Man kan dårligt forestille sig, at nogen kunne tænke sig en almentdannende uddannelse uden religion i dag", siger han.