Sidder man i familiens skød og læser juleevangeliet juleaften kan man i år finde stof til et panikanfald. I hvert fald hvis man læser juleevangeliet i den ny bibeloversættelse Bibelen 2020, der udkom først på året. For mens den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 slutter med, at engle synger ”fred til mennesker med Guds velbehag!”, lyder englenes sang i den nudanske oversættelse straks mere dyster:
”Vi hylder Gud i den højeste himmel. Han kommer med fred til mennesker på jorden, til dem, som han har udvalgt.”
Det er dybt problematisk, mener professor emeritus i Søren Kierkegaard-studier Niels Jørgen Cappelørn med henvisning til den sidste sætning om fred til mennesker, som Gud har udvalgt. Niels Jørgen Cappelørn var generalsekretær i Bibelselskabet og tovholder på den autoriserede oversættelse af Bibelen i 1992, og han forstår ikke, hvordan ordet udvalgt er kommet med i oversættelsen.
”Hvis der i den græske tekst havde stået ’udvalgt’ skulle det selvfølgelig med, men det står der ikke i originalteksten. Det er uheldigt, for det er en problematisk teologi, der sniger sig ind, hvor Gud har udvalgt nogen, og ikke andre. Der vil sidde folk og læse denne tekst og undre sig over, om de så er blandt de mennesker, som Gud har udvalgt til at modtage fred på jorden. En langt bedre oversættelse ville være, at Gud kommer med fred til ’dem, han elsker’. Det ville være mere smukt og præcist,” siger han.
Sproget i Bibelen 2020 har tidligere været til debat, fordi mange mener, at man går på kompromis med Bibelens litterære kvalitet ved at oversætte alt til et mundret hverdagssprog. Den debat er der, hver gang der kommer ny oversættelse, pointerer Niels Jørgen Cappelørn, men han mener ikke desto mindre, at for meget af juleevangeliet er blevet affortryllet ved en ”pedantisk pædagogik”.
”Juleevangeliet fylder meget i folks bevidsthed, fordi det er en tekst, der løfter sig og er fortryllende uden at være svulstig. Den nye version vil ikke få samme plads i folks bevidsthed. Det er den bragt for meget ned på jorden til. Der er ikke meget højtid over den,” siger han og peger på et eksempel:
”I den nye siger englen, at hyrderne ikke ’skal være bange’, og at han er kommet med ’en god nyhed’. At man ikke skal være bange, er ikke det samme, som at man ikke skal frygte, som det lyder i den autoriserede version. Og ’en god nyhed’ er godt nok fladt i forhold til den anden version, hvor englen ’forkynder’ dem ’en stor glæde, som skal være for hele folket’. Jeg har sympati for, at man forsøger at oversætte, så alle kan forstå det, men her har man affortryllet den så meget, at den mister evnen til at give læseren en fornemmelse af det vidunderlige i teksten.”
Det er en af de mest kendte bibelhistorier blandt danskerne, som på torsdag vil blive læst op i mange kirker og i mange hjem. For mange vil det derfor også lyde underligt, når den er oversat i en ny version med nye ord. Det må have været en svær opgave, vurderer Niels Jørgen Cappelørn, som også har fundet gode eksempler i oversættelsesarbejdet.
”Det er godt, at de har skrevet, at folk i forbindelse med folketællingen skulle registreres i den by, deres familie kom fra. Det kunne vi godt have gjort mere tydeligt i den autoriserede udgave fra 1992.”
Bibelselskabet, der står bag Bibelen 2020, havde ikke mulighed for at svare på kritikken inden avisens deadline.