Charlotte Nygaard havde ikke regnet med, at hun nogensinde skulle få kaffen galt i halsen af at læse et kirkeblad. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete, da hun i marts i en note på side fem i kirkebladet fra Bredballe ved Vejle kunne læse, at menighedsrådet havde besluttet at vælte den nuværende kirkebygning for at opføre en ny. Som det hed i nyheden, er der behov for en bygning, der understøtter kirkelivet i Bredballe bedre.
Siden kom det frem, at menighedsrådet særligt tænker, at bygningen skal understøtte populære kirkelige begivenheder, hvor kirkebygningen har vist sig at være for lille til at rumme menigheden, der er vokset markant, siden kirken blev bygget for 111 år siden.
Den argumentation køber mange af de lokale dog ikke. For eksempel har næsten 800 mennesker meldt sig ind i Facebook-gruppen ”Red Bredballe Kirke”, hvor det lyder, at man ikke bør nedrive en kirke, blot fordi der er travlhed i forbindelse med jul og konfirmationer.
Charlotte Nygaard er en af disse kritikere, og efter nogen tid med højlydt kritik af menighedsrådets beslutning blev hun håndplukket af menighedsrådet til at deltage i et såkaldt lyttemøde i sognegården. Her ville menighedsrådet høre menighedens argumenter for, hvorfor kirken ikke bør erstattes af en ny. Pressen var ikke velkommen ved disse møder, men Kristeligt Dagblad mødte Charlotte Nygaard efter hendes møde en dag i juni uden for sognegården.
”Det gik fint. Respekt for, at de vil lytte til vores argumenter. Men det er jo egentlig lidt bagvendt. I stedet for at høre os, inden de træffer en beslutning, træffer de en beslutning først og lytter så til os bagefter,” sagde hun og viste vej op mod kirken, der ligger på en høj ved siden af sognegården.
”Jeg synes, at det af lokal- og kulturhistoriske årsager ville være en skam at nedlægge kirken. Der er sket meget med bydelen her, der dengang var et fiskersamfund og nu er et område for velhavere. Jeg synes ikke, vi skal glemme historien, bare fordi sognet har udviklet sig,” sagde hun uden for kirken.
Ligesom i Bredballe kan man andre steder se, at der er konflikpotentiale i at pille ved kirkens mursten. I 2014 begyndte en debat i Randers om en tilbygning til Sct. Mortens Kirke. Den blev blandt andet kaldt ”et overgreb på vores smukke kirke”.
I Sct. Pauls Kirke i Aarhus blev en tilbygning vedtaget trods uenigheder i 2016, og for tiden har et byggeri ved Harboøre Kirke i Nordvestjylland fundet vej til Lemvig Folkeblads debatspalter. Her skrev en kvinde for nylig om planerne om at udvide kirken, så der kommer en lille sal, et køkken og et dåbsrum:
”Her har vi en landsbykirke, som ser ud, som landsbykirker gjorde tidligere, og som vi er mange, der holder af. Hvorfor skal den ødelægges og ændres til et forsamlingshus?”.
Arkitekt og tidligere kongelig bygningsinspektør Jens Bertelsen har i en årrække rådgivet landets stifter i byggesager. Han siger, at kirkebyggeri ofte skaber debat, fordi der er mange følelser knyttet til kirkens mursten:
”Mange menighedsråd undervurderer, hvor meget kirken betyder for folk, selvom de ikke nødvendigvis bruger den særligt ofte. For lokale har kirken ofte været ramme for store begivenheder som begravelse, dåb og bryllup. Derfor vil mange forbinde den med noget traditionelt og som udgangspunkt være skeptiske, hvis noget skal laves om.”
Sådan ser arkitekten Anna Mette Exner det også. Hun beskæftiger sig særligt med kirkelige byggerier og er desuden involveret i projektet ”Kirken på landet”.
”Særligt i mindre lokalsamfund vil mange være imod store ændringer i et kirkebyggeri. I de små samfund er kirken en væsentlig identitetsmarkør og et pejlemærke, mens der måske ikke er så mange andre historiske og seværdige bygninger. Og når de lokale samtidig har brugt den i forbindelse med store begivenheder, er det klart, at det bliver forbundet med endnu flere følelser,” siger hun.
I Bredballe ærgrer menighedsrådsformand Kurt Holm Hansen sig over, at nogle i menigheden ikke føler, at de er blevet hørt, inden beslutningen om at bygge en ny kirke er blevet truffet.
”Det er blevet diskuteret siden 1980’erne på grund af befolkningsudviklingen her i Bredballe. I og omkring kirken har vi talt åbent om det, og det har altså ikke været hensigten at holde det hemmeligt. Vi har holdt møder med biskoppen og med den kongelige bygningsinspektør, som siger, at en udvidelse af den nuværende kirke frem for at bygge en ny vil være vanskeligt arkitektonisk,” siger han.
Kritikerne genkender dog ikke billedet af, at man har diskuteret kirkebyggeri siden 1980’erne.
Ifølge Kurt Holm Hansen er der stadig visse forhindringer i vejen for kirkebyggeriet. Det skal godkendes af byrådet i Vejle eller af Kirkeministeriet. Derefter skal menighedsrådet finde penge til at finansiere et nyt byggeri. Meget tyder derfor på, at intet bliver iværksat i Bredballe før menighedsrådsvalget i 2020. Og at et kampvalg vil afgøre, hvilken kirkebygning der i fremtiden vil stå på højen i Bredballe.
Det tror Charlotte Nygaard også. Og hun er parat til at stille op.
”Det kan du tro. Jeg kommer ikke fast i kirken, men jeg betaler min kirkeskat og er troende. Jeg vil gerne kæmpe for denne bygning, der er meget vigtig for mig. Her er jeg blevet døbt og konfirmeret, og her ligger min far begravet,” siger hun.