Bønnekald i Aarhus starter politisk debat

Dansk Folkeparti vil sætte en stopper for bønnekald som det, der kunne høres i Gellerupparken i forbindelse med ramadanens begyndelse. For trods megen politisk debat om forbud afgøres den slags spørgsmål i dag af tekniske instanser hos kommunen

Fredens Moské i Gellerupparken ved Aarhus, der her ses under en tidligere fredagsbøn, holdt i fredags bønnekald, ikke for at kalde muslimer til bøn i moskéen, men for at minde dem om at bede under coronakrisen.
Fredens Moské i Gellerupparken ved Aarhus, der her ses under en tidligere fredagsbøn, holdt i fredags bønnekald, ikke for at kalde muslimer til bøn i moskéen, men for at minde dem om at bede under coronakrisen. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

Normalvis skal man et godt stykke sydpå, hvis man vil opleve et rigtig muslimsk bønnekald i forbindelse med den ugentlige fredagsbøn. Men i fredags skulle man ikke længere end til Gellerupparken i Brabrand ved Aarhus.

Her havde den lokale Fredens Moské udstyret sig med et højtaleranlæg og en mikrofon, som lidt over middag blev stillet op ved en fodboldbane. Der blev skruet godt op, og klokken 13.18 lød der over det meste af bydelen et rungende arabisk “Allahu Akbar” – Gud er stor – og dermed var den første opfordring til fredagsbøn i ramadanen ikke til at overhøre. Målet var ikke at samle folk i moskéen, men at minde muslimer om at bede under coronakrisen.

Videooptagelser af bønnekaldet sparkede i weekenden gang i en politisk debat, og flere politikere vil nu have undersøgt, hvordan der kunne blive givet tilladelse til sådan et arrangement. Det har Kristeligt Dagblad forsøgt at finde et svar på.

Ifølge Fredens Moské selv blev der hentet tilladelser for flere uger siden. Moskéen ønsker ikke selv at deltage i en større politisk diskussion. Man henviser i stedet til et interview med Lokalavisen Aarhus. Her udtaler formanden for moskéens medieudvalg:

”Vi har selvfølgelig fået de nødvendige tilladelser, der er omkring sådan et arrangement, og det er blandt andet Center For Byens Anvendelse, man skal snakke med, og det har vi også gjort og fået tilladelse til det. Det var selvfølgelig et arrangement, hvor der ikke mødte folk op, fordi der jo er forsamlingsforbud. Vi fik tilladelse for flere uger siden,” udtaler talsmanden Ahmad Halimah.

Center for Byens Anvendelse findes ikke længere i Aarhus Kommune, men når talsmanden henviser til netop denne kommunale instans, kan det skyldes, at det var her, Fredens Moské for nogle år siden indhentede tilladelser til at lave et bønnearrangement i forbindelse med en Eid-fest. Her blev der foretaget en lydmåling for at sikre, at arrangementets højttalere ikke lød højere, end støjregulativerne tillader.

Afdelingschef for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Anders Maltha Rasmussen bekræfter, at Fredens Moské rettede en henvendelse for nogle uger siden om, hvorvidt der skulle laves en ny støjmåling, hvis moskéen ville lave et tilsvarende arrangement.

“Vi har forholdt os til det rent lydtekniske. Det er det fagområde, vi har. Vi fik en henvendelse om, hvorvidt der skulle laves en ny lydmåling for at se, om miljøstyrelsens lydniveauer blev overholdt. Vi vurderede, at dette arrangement ville ligge inden for de grænser, der er gældende,” siger han og understreger, at dette alene var en tilkendegivelse af, at der ikke skulle laves en ny lydmåling.

Fredens Moské blev efter godkendelsen af decibelniveauet henvist til Østjyllands Politi, som skulle vurdere det forsamlingsmæssige aspekt i forbindelse med coronaepidemien.

Her så man heller ikke noget problem, så længe de gældende regler for forsamlinger blev overholdt, hvilket de ud fra de videoer, som moskéen har lagt på Facebook, tilsyneladende er blevet.

Fra Østjyllands Politi lyder det videre, at det slet ikke er politiet, der kan give tilladelse til at sende lyd ud over et område, men at det er op til ejeren af det område, hvor lyden bliver spillet.

Og i en fælles udtalelse fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Bünyamin Simsek (V) foregik arrangementet ”på en fodboldbane i området, som Teknik og Miljø ikke har ansvar for”.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger havde ejeren af den fodboldbane, som kaldet blevet lavet på, givet sin accept.

Umiddelbart var der altså ikke noget lovmæssigt galt i, at Fredens Moské lavede et bønnekald i forbindelse med fredagsbøn. Decibelniveauet blev overholdt. Der var ikke mere end 10 personer til stede. Og moskéen havde fået lov til at bruge fodboldbanen, hvor bønnen blev bedt fra.

Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet har aldrig hørt om en tilsvarende begivenhed.

“Mig bekendt er der ikke nogen, der har lavet et sådant bønnekald i Danmark før. Det nærmeste, vi kommer det, er de gange, der har været arrangeret fredagsbøn på Rådhuspladsen. Og nogle gange på Nørrebro har man kunnet høre en højtaler vendt ud af et vindue, når det er fredag. Men altså ikke nogen, der har spillet så højt som dette,” siger lektoren.

Han forklarer, at bønnekaldene tit foregår inde i moskéerne, og at mange af de moskéer, der er blevet bygget inden for de sidste 10 år, selv har skrevet servitutter ind om, at de ikke vil kalde til bøn ud i offentligheden. Simpelthen fordi de vil undgå problemer i lokalmiljøet.

Som det er nu, er der ikke noget lovmæssigt, der kan forhindre et bønnekald som det, Fredens Moské lavede i fredags – og som moskéen i øvrigt har tænkt sig at lave hver fredag under hele ramadanen, der varer frem til den 23. maj.

“Alle foreninger har lige ret til at lave den slags aktiviteter i det offentlige rum,” siger Brian Arly Jacobsen.

Men om det er tilfældet eller ej, så er et muslimsk bønnekald ud over en hel bydel en religiøs magtdemonstration, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

”Tillader man først sådan nogle bønnekald et sted, vil de hurtigt komme til at fylde mange steder. Og det er meget udansk, synes jeg. Nu beder vi regeringen svare på, om den mener, at det er forenligt med det danske samfund, at man har denne slags højlydte udendørs bønnekald. Og om regeringen vil tage skridt til at sætte en stopper for denne slags i tide og utide. Vi siger nej tak, og vi vil gerne høre regeringens holdning,” siger DF’eren.