Listen over alt det, man ikke måtte, var lang i middelalderens Europa. Ikke mindst, når det kom til sex og erotik, var listen over forbudte aktiviteter nærmest uendelig. Sex blev opfattet som et middel til at føre slægten videre, og sex skulle derfor kun finde sted inden for ægteskabet – og kun med det formål at få børn. Man skulle ikke dyrke sex af lyst og kun på måder, som gjorde undfangelse mest sandsynlig.
Men betød det så, at middelalderens mennesker stort set ikke dyrkede sex? Nej, slet ikke, og måske tværtimod, påpeger historiker Kåre Johannessen, der er aktuel med bogen ”Lyst og lidenskab i middelalderen”.
”Lidt firkantet kan man måske sige, at mens sex og erotik fylder enormt meget i gadebilledet og den offentlige samtale i dag, fyldte det meget lidt i middelalderen. Men formodentlig foregik der i hvert faldt mindst lige så meget, måske meget mere, i sovekamre og høstakke og alle mulige andre steder i middelalderen end i dag,” siger historikeren, der er tidligere mangeårig inspektør ved Middelaldercentret i Nykøbing Falster.
”Man talte meget mindre om sex, køn og identitet i middelalderen, end vi gør i dag, og nutidens ideer om flydende køn og mange forskellige kønsidentiteter var helt fremmed for middelaldermennesket. Dengang skelnede man groft sagt kun mellem to køn, mand og kvinde, som var forbundet med det biologiske køn, og så kendte man til en gråzone indimellem i form af hermafroditisme. Men lyst og lidenskab fyldte bestemt mindst lige så meget som i dag. Middelalderen var en meget sanselig periode, og det er slående, at middelalderens mennesker tilsyneladende kunne rumme modsætninger og paradokser, som set med nutidens øjne kan få datiden til at virke helt skizofren.”
Kåre Johannessen undersøger i sin nye bog datidens officielle syn på sex, lyst og lidenskab og forsøger samtidig at grave sig ned under kirkens og lovgivernes udlægning af tingene og finde ud af, hvad der reelt er foregået i sind og krop hos datidens almindelige mennesker. En vanskelig opgave, idet det især er adelen, kirken og de veluddannede, der har efterladt sig skriftlige vidnesbyrd, simpelthen fordi det var dem, der kunne læse og skrive.
”Som historiker er det jo uhyre interessant med et område, der er så instinktstyret som seksualiteten. Kan man finde vidnesbyrd om, hvilken rolle seksualitet og lyst spillede i en fjern fortid – og hvordan den udspillede sig – er det jo som en sjælden pipeline ind i hovedet på datidens mennesker,” siger han.
Netop fordi de direkte kilder om emnet er så få, har Kåre Johannessen måttet kigge mange forskellige steder for at sammenstykke et billede af, hvordan og hvor meget middelalderens mennesker dyrkede sex. Han er dykket ned i alt fra kirkelige skrifter til retsprotokoller til digte og medicinske lærebøger. Det billede, der tegner sig, er broget og ganske legende og kreativt.
”Der fandtes et væld af – mere eller mindre effektive – metoder til at undgå at blive gravid, hvilket jo er interessant, når man i princippet kun skulle dyrke sex netop for at blive gravid. Metoderne var alt fra magiske formularer til brug af urter og planter, som vi faktisk i dag ved har en sæddræbende effekt. Så der har helt sikkert været en masse brugbar viden i omløb,” siger Kåre Johannessen.
Talrige kilder anbefalede for eksempel, at manden inden samleje skulle smøre penis ind i cederolie, og at kvinder skulle bruge en klæbrig masse af kogt mynte, blade og frø af kål, rude og grædepilens blade sammen med forskellige hjemmelavede former for pessarer.
At de mere eller mindre hjemmebryggede midler langt fra var så effektive som nutidens præventionsmidler afsløres for eksempel af en opgørelse fra et engelsk gods nær Birmingham, hvor næsten en femtedel af bondefamiliernes i alt 605 døtre blev gravide, inden de var blevet gift. Generelt blev sex før ægteskabet straffet mindre hårdt end utroskab, som visse steder i visse perioder blev straffet med levende begravelse. Og i datidens England var der endda en særlig bestemmelse, som gjorde visse kvinder over 18 år, der blev grebet i lønleje, straffri.
”En kvinde over 18 år, der gentagne gange havde bedt sin værge om at blive giftet bort, men ikke var blevet det, blev ikke straffet. Det tyder jo på, at man havde forståelse for de seksuelle behov – også hos kvinder. Igen et eksempel på, at datiden ikke var så entydigt fordømmende i sit syn på lyst og lidenskab, som man umiddelbart kunne tro,” siger Kåre Johannessen.
I det hele taget har det under arbejdet med bogen overrasket ham, ”hvor festligt det gik til, og hvor usandsynligt kreative folk var for at kunne få lov at udleve deres lyster”.
Sammenfattende siger han:
”I dag tænker vi nærmest hovedet af os selv for at finde ud af, hvem vi er – også i forhold til køn, identitet og seksualitet. I middelalderen tænkte almindelige menneskers trods de mange forbud og regler tilsyneladende mindre over sex og praktiserede det desto mere.”