Ifølge en talsmand for den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, er der tale om en ”skøn og forsonlig begivenhed”, når præsidenten i morgen indvier en af Europas største moskéer i den vesttyske domkirkeby Köln. Men ifølge tyske politikere og mange af Kölns borgere er der tale om alt andet end en fest. Store politistyrker skal blandt andet sørge for, at de bebudede demonstrationer mod ceremonien ikke kommer ud af kontrol, og byens overborgmester, Henriette Reker, har meldt afbud, fordi den tysk-tyrkiske organisation Ditib, som stormoskéen hører under, ikke ville give hende lov til at tale.
”Hos Ditib mangler man den nødvendige respekt,” siger hun til Die Welt. Men hvorfor er denne indvielse så kontroversiel? Og hvem står bag organisationen?
Den tyske modstand mod Ditib, Tysklands største muslimske paraplyorganisation med over 900 moskéer, hænger uløseligt sammen med den tiltagende kritik af den tyrkiske præsident, som har strammet grebet om det tyrkiske samfund siden et mislykket kupforsøg i 2016. Med tre millioner indvandrere og efterkommere fra det store muslimske land huser Tyskland verdens største tyrkiske diaspora, og politiske rystelser i Tyrkiet skaber også rystelser i Tyskland.
Formelt set er Ditib – som står for Islamisk Union for Religiøse Anliggender – en uafhængig tysk organisation. Men imamerne i Ditibs moskéer er udsendt og betalt af direktoratet for religiøse anliggender (Diyanet), en af Tyrkiets største statslige institutioner, som kontrollerer 87.000 moskéer i ind- og udland og sender fredagsprædikenerne til udlandsmenighederne. Siden grundlæggelsen i 1924 har Diyanets mål været at fremme en tolkning af islam, som er på linje med den tyrkiske stat, men mens institutionen fremstiller sig selv som et bolværk mod religiøs ekstremisme, ser mange kritikere den som Erdogans forlængede arm. Kritikerne fik deres frygt bekræftet, da det i 2017 kom frem i tyske medier, at 13 imamer i Tyskland, primært fra Ditib, mistænkes for at have udspioneret og informeret tyrkiske myndigheder om tilhængere af Gülen-bevægelsen, som Erdogan beskylder for at stå bag kupforsøget. Lignende aktiviteter har fundet sted i andre europæiske lande, og den tyske efterretningstjeneste overvejer nu at overvåge organisationen for forfatningsstridige aktiviteter.
Tyrkiske moskéer har længe været mistænkt for at fremme en aggressiv tyrkisk nationalisme, som udspringer fra Erdogan og hans islamistiske AKP-regering.
”Minareterne er vore bajonetter, kuplerne vore hjelme, moskéerne vore kaserner, de troende vore soldater,” sagde Erdogan i 1998, da han var borgmester i Istanbul.
En udtalelse, han kom i fængsel for.
Mistanken mod moskéerne i Tyskland blev bestyrket, da en video fra en Ditib-moske i byen Herford i foråret viste børn, som optrådte som kampklædte soldater, der blev dræbt i krig. En tilsvarende video med børn fra en tyrkisk moské i Østrig har vakt harme i den østrigske offentlighed, og den østrigske regering har bebudet kamp mod politisk islam og udvisning af en lang række tyrkiske imamer.
Tyske medier og iagttagere betragter udbredelsen af tyrkisk nationalisme i Ditib-moskéerne som udtryk for forfejlet integration, og da tyske toppolitikere og muslimer i 2016 fejrede 10-året for den årlige tyske islamkonference, som skal fremme integration, skete det med kras kritik fra tidligere deltagere. Den tyrkisk-fødte sociolog Necla Kelek hævdede, at Ditib efter 10 års dialog ”fortsætter med at afgrænse sig fra de ikke-troende, fra tyskere” og påpegede, at tusindvis af tyrkere i Tyskland gik på gaden til fordel for den tyrkiske præsident Erdogan efter det mislykkede kupforsøg.
Selve moskébyggeriet i Köln har også været præget af kontroverser. Under opførelsen blev moskéens arkitekt Paul Böhm i 2011 smidt ud af projektet, da Ditib beskyldte ham for at begå fejl, bryde projektets budget og skjule kristne symboler i designet, skriver Süddeutsche Zeitung.