Prøv avisen

Derfor tror nogle mennesker på konspirationsteorier

Var månelandingen i 1972 blot et snedigt udspekuleret fupnummer fra de amerikanske myndigheders side? Det er i hvert fald påstanden i en klassisk konspirationsteori. Foto: .

En række forskere har sat sig for at undersøge, hvad der får almindelige mennesker til at tro på bizarre teorier om virkeligheden

Vidste du, at det faktisk var CIA og den amerikanske regering, der stod bag angrebet på World Trade Center? At amerikanerne aldrig har sat deres ben på månen? Og at prinsesse Diana ikke døde i et trafikuheld, men var offer for et snigmord?

Hvis ovenstående ikke kommer som den store overraskelse for dig, skyldes det formentlig, at du er en personlighedstype, der typisk bliver overbevist om konspirationsteorier.

LÆS OGSÅ: Stol ikke på held og tilfældigheder

En række britiske forskere har sat sig for at finde ud af, hvorfor nogle mennesker finder mening i teorierne, og hvilke typer personer der typisk tror på de alternative forklaringer på virkeligheden. Selvom det er et ret uudforsket emne, begynder der alligevel at tegne sig et billede af konspirationsteoretikerne, skriver den norske netavis forskning.no.

"Jeg tror, det kan forklares som et trossystem på et højere plan," siger Karen Douglas fra University of Kent ved en konference om konspirationsteorier.

DOKUMENTATION
: Se video fra konferencen

Hun forklarer, at et af de klareste træk ved dem, der tror på teorierne, netop er troen på sammensværgelser i sig selv. Hvis man først har taget skridtet og er blevet overbevist om én konspirationsteori, vil man ofte også finde mening i andre alternative teorier. Og man kan sagtens tro på flere, selvom der ikke er nogen logisk sammenhæng mellem dem. Karen Douglas publicerede for nylig et studie, der viste, at nogle personer til og med tror på konspirationsteorier, der direkte modsiger hinanden: Osama bin Laden lever stadig - og han var i virkeligheden allerede død, da de amerikanske elitesoldater fik ram på ham.

Den norske professor Asbjørn Dyrendal ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet er enig med den britiske forsker og understreger, at konspirationsteoretikere ikke nødvendigvis går op i, at alle detaljer i en teori er sande:

"Men de tror på den overordnede idé om, at man ikke kan stole på den officielle version af en begivenhed," siger han til forskning.no.

LÆS OGSÅ: Fakta taber terræn i USA

Og netop den manglende tillid er et vigtigt fællestræk ved folk, der tror på konspirationer, mener Karen Douglas. Jo mindre tiltro du har til venner, naboer, familie og samfundet, jo mere tilbøjelig er du til at se skjulte sammensværgelser i samfundet.

Samtidig har de ofte et pessimistisk verdensbillede og mener generelt, at verden er et uretfærdigt sted, hvor det hele udvikler sig til det værre.

En anden fællesnævner er fornemmelsen af ikke at have kontrol. Jo mindre følelse af kontrol over eget liv, jo større er sandsynligheden for, at man tror på konspirationer. De britiske forskere mener også, at konspirationsteoretikere generelt er mere åbne for nye ideer.

Den viden man har om, hvem der tror på de alternative teorier, og hvorfor de gør det, er ret begrænset og kan være vanskelig at samle i klare konklusioner. Men forskernes viden er alligevel god nok til, at de har kunnet forudse, hvilke personer der vil tro på en opdigtet historie.

I en tv-dokumentar på den britiske kanal Channel 4 lod forskerne en gruppe af studerende udfylde et spørgeskema, der kortlagde forskellige personlighedstræk. Ingen af spørgsmålene drejede sig direkte om konspirationsteorier. Derefter blev alle i gruppen præsenteret for en opdigtet teori, som forskerne havde fundet på.

Det viste sig, at de personer, der troede på historien, også var dem, hvor spørgeskemaundersøgelsen viste, at de havde lavest tillid til andre, lav følelses af kontrol og andre af de karakteristika, som kendetegner en konspirationsteoretiker.

"Forsøget har ikke noget med forskning at gøre. Men det demonstrerede alligevel, at disse personlighedstræk kan være med til at forudsige, hvilke personer der tror på konspirationsteorier," siger Robert Brotherton fra Goldsmiths University.

Men er det så vigtigt, at der er nogen, der tror på tænkte teorier om virkeligheden? Er det ikke ganske harmløse forestillinger? Den norske professor Asbjørn Dyrendal mener, at teorierne ligger sig et sted mellem underholdning og blodig alvor. Han peger på, at der er eksempler på, at konspirationsteorier er blevet så udbredte, at de har fået alvorlige konsekvenser.

"I Sydafrika har forskellige teorier om HIV/AIDS forårsaget både sygdom og død," siger han og forklarer, at teorierne har medført, at folk ikke har taget medicin.

Desuden minder han om, at forestillingen om en jødisk sammensværgelse var en vigtig del af nazismens begrundelse for holocaust.

LÆS OGSÅ
: Konspirationsteori: "Den skide jødelobby" styrer hele verden

"Det er vigtigt at se, hvilke mekanismer der træder i kraft, når almindelige mennesker pludselig begynder at tro på helt bizarre forestillinger," siger Asbjørn Dyrendal.