Prøv avisen

Desperate flygtninge benytter kristendommen som adgangsbillet til Danmark

Nogle flygtninge forsøger at påberåbe sig kristendommen for at opnå asyl Foto: BAZUKI MUHAMMAD Denmark

Internt blandt asylsøgere er der ofte en forståelse af, at kristendommen er den letteste vej til asyl i Danmark. Men myndighederne sorterer benhårdt, og at påberåbe sig troen kan derfor ende med at underminere drømmen om asyl

De følgende passager er eksempler fra sidste år, hvor to asylsøgere får henholdsvis afslag og opholdstilladelse i Danmark:

En iransk mand søger asyl, da han frygter at blive forfulgt i hjemlandet, fordi han i Danmark sympatiserer med kristendommen og regelmæssigt er kommet i to kirker. Flygtningenævnet tildeler ikke asyl, da nævnet ikke mener, at de iranske myndigheder har fået kendskab til mandens interesse for kristendommen og hans kirkegang.

LÆS OGSÅ: 10 principper om kirke, indvandring og asyl

En anden mand fra Iran søger også asyl på baggrund af kristendommen. Han forklarer til Flygtningenævnet, at han i 2008 konverterede i Iran, og at myndighederne ved det. Samme år overfaldt folk fra den politisk-militære organisation Hizbollah ham og gav udtryk for, at de vidste besked om konverteringen. Flygtningenævnet tildeler asyl, fordi nævnet antager, at overfaldet kan være beordret af de iranske myndigheder.

Eksemplerne giver et indblik i, hvordan Flygtningenævnet, asylmyndighedernes øverste instans, vurderer kristne asylsøgere og deres asylmotiver. Og samtidig er eksemplerne et billede på, hvordan nogle flygtninge forsøger at påberåbe sig kristendommen for at opnå asyl.

Hvor ofte det sker, føres der ikke statistik over, men et udpluk af afgørelser på Flygtningenævnets hjemmeside viser, at flere flygtninge de seneste år har søgt om asyl på baggrund af en kristen tro, de først har tilegnet sig efter ankomsten til Danmark.

Spørgsmålet er, om ansøgeren reelt risikerer forfølgelse på grund af sin tro, hvis han sendes tilbage til hjemlandet. Det vurderer nævnet blandt andet ud fra troværdigheden i asylsøgerens forklaring, og det er klart, at det selvfølgelig indgår i nævnets vurdering, hvis asylsøgeren aldrig før ankomsten til Danmark har udvist interesse for kristendommen, siger Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet.

At en del af flygtningene fatter interesse for kristendommen efter ankomsten til Danmark, genkender indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen fra Vesterbro i København.

Der er uden tvivl indbyrdes samtale mellem asylsøgerne om, at det kan gavne en asylsag at konvertere. Vi kommer ikke uden om, at de fleste asylsøgere, som kommer hertil med menneskesmuglere, har fået instruktioner om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at sige til myndighederne, fortæller han.

Hos landets største asylcenter, Sandholmlejren i Birkerød, kender man også til kristendommens tiltrækning på flygtningene.

Jeg er bekendt med, at asylsøgere ret pludseligt føler sig kristne, altså er konverteret. Men hvis asylsøgerne prøver at løfte deres asylsag ved at påberåbe sig kristendommen over for myndighederne, fortæller de det ikke til os, siger Michael Ehrenfels, leder af Sandholmlejren.

Ifølge Niels Nymann Eriksen er der højst tale om nogle få personer, som konverterer udelukkende for at fremme deres asylmuligheder, og det må ikke skygge for de mange kristne flygtninge, der reelt risikerer forfølgelse i hjemlandet, hvis de nægtes opholdstilladelse. I dette dilemma har landets kirker et stort ansvar.

Det er vigtigt, at kirker, som døber asylsøgere, gør, hvad de kan, for at adskille de to processer. På Vesterbro gør vi tydeligt opmærksom på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem dåb og chancerne for asyl i Danmark. Det skal gøres klart, at det er en risikobefængt proces at konvertere, for asylsøgeren kan ende med at blive sendt tilbage til et land, hvor kristne forfølges, siger Niels Nymann Eriksen.

gehlert@k.dk