For mange år siden var jeg og to venner på vej hjem fra ferie i Italien. Vi kørte i en gammel Volvo 544, som jeg havde købt for den beskedne sum af 800 kroner, selv sat i stand og fået synet, så den var klar til den store tur.
På det lange stræk hjem på motorvejen gennem Tyskland begyndte det at støvregne, og pludselig gik vinduesviskeren i stå. I løbet af et øjeblik var udsynet minimalt, og vi måtte holde ind i nødsporet, hvor vi hurtigt fandt fejlen. Det var en sikring, der var brændt over, men heldigvis havde jeg taget et par ekstra sikringer med, så et øjeblik efter var vi igen på farten.
Men efter cirka 20 minutters kørsel gik viskerne igen i stå, og vi måtte lave endnu et stop i nødsporet og skifte endnu en defekt sikring. Vi blev derfor også enige om at holde ind på næste rasteplads, så vi kunne indkøbe friske forsyninger af sikringer. For nu havde vi ikke flere ekstra, og det var ret utrygt at risikere ikke at kunne se vejbanen for regnen. Der kom hurtigt en rasteplads, som desværre kun var en holdeplads med borde og bænke og ikke en servicestation, som vi havde håbet på.
Der var altså ingen sikringer at købe, og der var heller ingen udsigt til, at vejret ændrede sig foreløbigt. Det blev tværtimod ved med at regne, så vi parkerede bilen og steg ud. Vi var efterhånden også blevet trætte, og mismodet var ved at indfinde sig.
Men så faldt mit blik på et bord. Her lå en pung, som måtte være glemt, da rastepladsen var tom og øde. Det var trist for ejermanden, tænkte jeg og tog pungen op for at se, hvad den indeholdt. Den var tom på nær rummet til småpenge, som i stedet var fyldt med præcis den slags sikringer, der passede til min bil.
Vi kunne altså komme videre. Spørgsmålet, der lå ligefor, var selvfølgelig så, om det var Guds indgriben eller blot tilfældet, at den pung lå dér på den øde rasteplads. Ingen af os havde umiddelbart svaret, men nu kunne vi glade køre hjem mod Danmark i bevidstheden om, at vi ikke behøvede at vente på tørvejr, for der var ekstra sikringer.
Chancerne for at finde en efterladt pung fyldt med sikringer på en øde rasteplads midt i Tyskland lige på det tidspunkt, hvor man mangler dem, er mikroskopiske. Men på den anden side vinder folk hver uge millioner i lotto, selvom chancerne er uendeligt små. Så er det Guds indgriben, eller er det ikke?
Tvivlen er det moderne menneskes grundvilkår. Men spørgsmålet er, om svaret overhovedet er vigtigt. For måske er Gud i virkeligheden ret ligeglad med, om vi tror på Ham, og om vi går i kirke eller ej. Måske er Gud mere interesseret i, hvordan vi lever og forvalter de muligheder, der er lagt ind i vores liv. Gør vi for eksempel noget for naboen? Som Aksel Sandemose engang sagde: Det afgørende er ikke, om vi tror på Gud, men om Gud tror på os.