Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Ikeas sprog om julen slår sprækker

Skærmbillede fra IKEAs hjemmeside, hvor møbelgiganten præsenterer kollektionen "VINTERFEST".

Ordet ”vinterfest” bruges ofte for at undgå den kristne ”jul”, der ses som ekskluderende. Men denne uges vinterfest-skandale hos Ikea er mere en historie om identitetsforvirring

Man kan hurtigt få en debat op at køre på Facebook, hvis man bruger ordene ”Ikea” og ”vinterfest” i samme sætning. Og det er, hvad der er sket i den forgangne uge, hvor blandt andre Dansk Folkepartis Peter Skaarup har kritiseret den svenske møbelgigant for at bruge v-ordet. Andre har fulgt trop. Flere medier har gengivet historien som et nyt udtryk for svensk krig mod julen. Men den konkrete situation er mere speget.

Det problematiske ved ordet ”vinterfest” er, når det bruges for at undgå ”jul”, fordi dette ord er forbeholdt kristne og kan fornærme andre. Mange i USA opfatter jul (Christmas på engelsk) som ekskluderende og bruger i stedet hilsener som ”happy holidays” (glædelig ferie). Det forstår de fleste danskere med rette som skørt. Men det er bare ikke det, der er sket hos Ikea i denne uge.

For Ikea går ikke af vejen for at bruge ordet ”jul”. Der står jul over det hele på Ikeas hjemmeside og i butikken. ”Vinterfest” benyttes som navn på en produktserie. Eller en kollektion, som Ikea kalder det. ”Vinterfest” bruges altså side om side med ordet ”jul”.

Selv siger møbelkoncernen, at det hele er en misforståelse. ”Vinterfest” dækker blot en årstidskollektion, som også gælder i månederne efter julen.

Men er det bare en misforståelse? Vinterfest-kollektionen dækker over genstande, der bruges til fejring. Der er julepynt, lys, dekorationer og et juletræ, der sælges under titlen ”kunstig plante”. Man spørger sig selv: Hvad er det for en vinterfest, der fejres? Hvad er det for en vinterfest, man begynder at reklamere for i oktober med røde, hvide og grønne farver og masser af gran? Hvad er det for en vinterfest, der løber over hele vinterhalvåret med røde servietter, bordpynt og en lysestage til fire lys, som kan hænge ned fra loftet?

Ikea sender alle tænkelige signaler om identitetsforvirring. I danske ører lyder det, som om markedsføringsafdelingen taler dansk med svensk accent. ”Vinterfest” har en klang af dårlig oversættelse fra et pseudouniverselt sprog, der ikke findes andre steder end i FN, kommunikationsafdelinger hos globale koncerner og på svenske og amerikanske ambassader. Ikeas forsøg på at være multikulturel er eksekveret kunstigt, halvhjertet og umusikalsk.

Ikeas vinterfest er ikke en historie om at strege ordet ”jul” fra sproget. Det er en historie om dårlig kulturtilpasning. Organisationens fortid er fyldt med den slags. For eksempel indførte man i Danmark en ”årsfest” i Danmark i 2001 for at undgå julefrokost. I 2012 udgav Ikea i Saudi-Arabien et katalog, hvor kvinder var retoucheret bort for at tilpasse sig en konservativ islamisk kultur. I 2017 kom så den ultraortodokse jødiske variant. Her var kun mænd med skæg og drenge. Ikea har ingen faste værdier, men flydende moralske standarder i en verden, hvor det gælder om at tjene penge på alle markeder, hvad enten det er hos muslimer, jøder, kristne eller sekulære.

Ikea er derfor mest af alt en indikator på, hvordan idéen om multikultur udvikler sig. Tidligere troede Ikea, at man skulle udskamme julen for at følge med tiden. Nu prøver man at nærme sig den danske forståelse af globalisering ved at holde fast ved ordet ”jul”. Også på den svensksprogede hjemmeside nævnes højtiden. Ikea-sagen er ikke et symptom på, at julen er på vej ud af sproget. Den er et udtryk for, at den multikulturelle drøm er ved at sprække helt ned på det sproglige niveau. Man vil ikke længere være kulturneutral, men tilgodese alle og holde både jul og vinterfest. Derfor kører man nu med dobbeltidentitet ikke bare i Saudi-Arabien og Israel, men også inden for samme varehus i samme land.