Den seneste tid har Elisabeth Dons Christensen haft en følelse af, at døden pustede hende i nakken. Helbredet fejler egentlig ikke noget hos den tidligere biskop over Ribe Stift, men med sine 75 år er hun automatisk blevet en af dem, samfundet skal passe på under coronakrisen. Og det har så medført masser af tid alene til at tænke over livets skrøbelighed.
Netop derfor har Elisabeth Dons Christensen også følt et større behov end normalt for at fejre den kristne højtid, som markeres i disse dage: påsken og dens beretning om håb og opstandelse.
”Det er let at blive trist og miste håbet for tiden. Derfor trænger jeg til at høre påskens budskab, hvor kærligheden og døden kæmper mod hinanden. I påsken er det livet og Guds kærlighed, der sejrer over mørket, og det er også det, vi håber bliver udfaldet af krisen lige nu. Jeg tror, det her bliver en påske, vi ikke glemmer,” siger hun.
At påsken i år vil blive husket, er der meget, der tyder på. For på grund af coronakrisen er alt fra kirkegang til påskefrokoster aflyst i disse dage, hvor danskerne i stedet må blive hjemme og vente på nyt om den midlertidige lukning af samfundet. Og den isolation kan ramme særligt hårdt lige nu, siger Karen Marie Leth-Nissen, som er ph.d. i praktisk teologi fra Københavns Universitet.
”Påsken er den tid på året, hvor Danmark lukker mest ned, og hvor danskerne har fri længst tid sammen. For mange er den fritid forbundet med socialt samvær, men i år bliver vi nødt til at være for os selv. Alle traditionerne er væk. Jeg kan ikke huske, vi har haft så mørk en påske før. Det gør os mere trykkede end normalt på denne tid af året,” siger Karen Marie Leth-Nissen, der også er teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift.
Coronakrisen kan ifølge Karen Marie Leth-Nissen skabe en større lydhørhed for det kristne budskab. For vi befinder os i en usikker tid, hvor det danske samfund har brug for håbsfortællinger.
”I virkeligheden har vi brug for påskens budskab mere end nogensinde. Vi har brug for, at der er nogen, der med kæmpestore bogstaver minder os om, at der er lys på den anden side af det her. For vi kan ikke selv se det lige nu,” siger hun.
For sognepræst i Nørrelandskirken i Holstebro Carsten Ørum Jørgensen er der dyb sammenhæng mellem den aktuelle krise og påskens budskab. Han har sammen med de andre præster i kirken stået for onlinegudstjenester den seneste måned og skal i morgen, påskedag, stå foran kameraet igen.
”Temaerne langfredag er, at Jesus blev forladt og oplevede fravær af Guds nærvær på korset. Vi kan også opleve ensomheden, at Gud er fraværende. Men fordi Jesus blev forladt, så er vi ikke forladt og alene – heller ikke i denne tid. Og påskedags budskab er, at der kommer en dag, hvor alt bliver godt igen. Hvor vi skal ud i lyset og nyde livet til fulde. Vi oplever det i glimt på denne jord, og i evigheden skal vi opleve det fuldt ud,” siger han.
Også Mette Bock, tidligere kirkeminister fra Liberal Alliance, betragter påskens budskab som særligt relevant for danskerne netop nu, blandt andet på grund af det kontroltab vi oplever som samfund og som individer.
”Vi mennesker tror ofte, at vi kan klare alting selv. Men lige nu bliver vi mindet om, at der også er noget, vi ikke kan. Vi står med en enorm usikkerhed, fordi vi ikke aner, hvordan verden skal komme ud på den anden side. Vi ved ikke, hvornår der måske kommer en vaccine, og vi ved ikke, om sygdommen kommer til at påvirke nogen i vores familie. At kigge ind i dét ukendte rum, er, som når Jesus hænger på korset og siger ’Min Gud, Min Gud, hvorfor har du forladt mig?’,” siger Mette Bock og fortsætter:
”Men midt i fortvivlelsen minder opstandelsen os om, at der er et håb. Og det håb må vi ikke miste.”
Samtidig er opstandelsesbudskabet frisættende. Det mener Bent Meier Sørensen, der er professor mso ved Copenhagen Business School og forsker i økonomi og filosofi, herunder teologi. Og i en tid, hvor vi lever i en undtagelsestilstand med nye love og regler, der tvinger os til at leve mindre frit, er det særligt relevant at huske, at opstandelsen sætter os fri – godt nok ikke for samfundets love, men for Gud.
”Frihed er helt grundlæggende i kristendommen. Paulus skriver i et af sine breve til korintherne, at den, som er træl, skal være som om, han ikke er træl. Det lyder gådefuldt og paradoksalt, men pointen er, at selv, hvis du var træl i antikken, var du fri for Gud. På samme måde er vi også nu frie for Gud, selvom vi lever i en undtagelsestilstand under mange nye regler. I kristendommen sættes der streg over de distinktioner, som samfundet har knæsat,” siger Bent Meier Sørensen, og understreger, at det selvfølgelig ikke er en opfordring til at bryde samfundets regler:
”Det er ikke en løsning på den aktuelle situation, men det er en eksistentiel meddelelse, man kan prøve at handle på i sit liv. Givet alt, hvad der begrænser os, fremstår handlingen som et mirakel. Og det er netop, hvad den frie handling er.”
Johannes Værge, der er tidligere præst og forfatter til flere teologiske bøger, tror, at påskebudskabet i denne tid kan føles mere konkret og tiltrængt for danskerne.
”Hvis vi tager den venteposition, som mange danskere befinder sig i lige nu, så kan der drages en parallel til det, der skete lørdagen mellem langfredag og påskedag. Her var tingene også sat i stå efter korsfæstelsen, og der var en stor usikkerhed hos disciplene,” siger han og tilføjer, at opstandelsestroen samtidig kan være en trøst for dem, der lige nu frygter at dø eller at miste nogen.
”I påsken trodsede Jesus døden for at sikre alle evigt liv. Så herfra kan vi hente et budskab om, at ingen – heller ikke de døde – bliver efterladt i mørket. Tænk på det motiv, at Jesus mellem døden og opstandelsen ’nedfor til dødsriget’, netop for at ingen skulle være glemt og ladt tilbage i mørke.”
I krisetider er der generelt mange, som søger trøst i påskehåbet, siger Synne Garff, der er international chef i Bibelselskabet. Hun har arbejdet med krisehåndtering ved naturkatastrofer og sygdomsudbrud i fattige lande og oplever også under coronapandemien, at efterspørgslen på bibler og bibelsk sjælesorg vokser. Ifølge hende kan kriser som den nuværende få nogle til at tvivle på, at der kan findes en kærlig Gud. Men opstandelsesberetningen får også mange til at se en udvej.
”Påskeberetningen læses og tolkes af millioner af kristne i en usikker tid. Sorg vendes til spirende glæde, formørkelse til forsigtigt livsmod. Mennesker har brug for at høre det ufattelige budskab om en ny begyndelse, både med tanke på dette liv og døden, som vi jo ikke ved noget om,” siger hun.