Søren Dosenrode, ulønnet hjælpepræst i Vor Frelsers Kirke i Aalborg. Dr. phil. og Jean Monnet Professor i Europæisk Politik ved Aalborg Universitet.
”En af fordelene er, at de ikke-teologiske præster ofte er ældre og har mere livserfaring, når de tiltræder et embede. Det er godt at have en moden alder, når man skal ud at tale med mennesker som præst. Jeg ved ikke, hvad min egen uddannelsesbaggrund har gjort for mit virke som sognepræst, men der er ikke tvivl om, at det er en anden type præster, man får.”
”Inden jeg skulle gennemføre min teologiske eksamen, skulle jeg læse et utrolig stort pensum inden for teologi. Derfor følte jeg mig egentlig meget godt klædt på fagligt til at varetage embedet. Det, jeg mangler i forhold til teologiske kandidater, er sprogkundskaberne. Det er en fordel at kunne læse bibelteksterne på originalsproget. Forslaget om at åbne op for ikke-teologer er godt. Det er en god idé med en formaliseret efteruddannelse, men man skal passe på ikke at gøre den for lang og kompliceret. Man skræmmer folk væk, hvis de skal læse i op til tre år, når de allerede har en kandidatgrad. Det må kunne klares på ét år, hvis der er tale om et fuldtidsstudie. Og så mener jeg, at der bør være en aldersgrænse, så det bliver et tilvalg og ikke en nødløsning for for eksempel en cand.mag., der har været arbejdsløs siden endt uddannelse og nu ser en god jobmulighed som præst.”
Liselotte Wiemer, vikarierende sognepræst i Sydhavn Sogn i København. Cand.mag i dansk, litteraturanmelder.
”For mig har det indtil videre været helt vidunderligt at fungere som præst med en anden akademisk baggrund end den teologiske. Jeg føler, at jeg kan anskue tingene fra en anden, bredere og måske mere overraskende vinkel, end hvis jeg havde taget den klassiske vej mod præsteembedet.”
”Men jeg mangler naturligvis nogle ting, som jeg ville have fået gennem en teologisk kandidatgrad. Først og fremmest græsk og hebraisk, som jeg dog kender lidt til, fordi jeg i en kort periode læste teologi for mange år siden. Jeg bruger formentlig også mere tid på mine prædikener end andre nye i præsteembedet, læser mange kommentarer og så videre, og salmerne har jeg heller ikke samme fortrolighed med. Men det har jeg heldigvis gejsten og overskuddet til.”
”At åbne op for flere med anden uddannelsesbaggrund end teologi i folkekirken kan være en god idé. Det giver et friskt pust, når andre fagligheder befrugter teologien. Det kan skabe ny inspiration og give et nyt sprog. Samtidig skal man dog være varsom med ikke at lukke porten op på vid gab for ikke-teologer. Der er en stor værdi i folkekirkens tradition, og den skal man værne om blandt andet gennem høj teologisk faglighed.”
Anders Raahauge, sognepræst ved Sct. Marie Sogn i Sønderborg. Mag.art. i litteraturvidenskab, tidligere journalist og redaktør.
”Jeg ved ikke, hvor mange fordele min uddannelsesbaggrund har givet mig. Jeg ville ønske, at jeg havde læst teologi i stedet, som for mig at se er den optimale uddannelse for en præst. Men jeg får ofte at vide, at folk kan mærke på mig, at jeg er vant til at formulere mig udadvendt og direkte, og det lærte jeg i dagspressen. Samtidig trækker jeg på litteraturen, der rummer stor rigdom.”
”Gennem mine studier i litteraturvidenskab fik jeg desuden stort kendskab til det modsatte af kristendommen: den marxistiske ideologi, der hævder, at religion og alt i mennesket er en social konstruktion. Denne ideologi er ikke død. I dag er det sågar kønnet, der opfattes som en konstruktion. Det vidner om, at vi er skabninger, der gør oprør mod tanken om at være skabninger. Det har gavnet mig utrolig meget at have svømmet i den modbydelige sø i de år.”
”Jeg har ikke noget imod forslaget om en formaliseret teologiuddannelse for folk med andre kandidater. Men jeg ser på den anden side heller ikke noget problem med den nuværende paragraf 2-ordning, for biskopperne er jo slusevogtere og tager stilling til, om en ansøger opfylder kravene.”