Det er blevet sværere at respektere, at vi dør, når vi dør

Fortællingen om Lazarus , der blev genoplivet af Jesus efter fire dage i graven, handler egentlig om den ubegrænsede tro. Men i dag sætter den også tanker i gang om vores forskruede forhold til døden og ønske om at kunne kontrollere alting, siger medlem af Det Etiske Råd og tidligere overlægePoul Jaszczak

”Jeg har aldrig tvivlet på troen, men derimod på regelsættene. Nogle gange blev de så dogmatiske, at jeg ikke kunne lade være med at gøre op med dem,” siger tidligere overlæge Poul Jaszczak. –
”Jeg har aldrig tvivlet på troen, men derimod på regelsættene. Nogle gange blev de så dogmatiske, at jeg ikke kunne lade være med at gøre op med dem,” siger tidligere overlæge Poul Jaszczak. – . Foto: Ole Bo Jensen.

Poul Jaszczak har én gang i sit liv genoplivet en person. Han husker næsten oplevelsen minut for minut, ja faktisk måske endda sekund for sekund, siger han.

Manden var 56 år gammel og lige blevet flyttet fra Gentofte Sygehus til restituering på Herlev Hospital, hvor Poul Jaszczak arbejdede. Men om natten blev patienten utilpas, og da meget pegede på, at en ny blodprop var på vej, blev det besluttet at sende ham tilbage til Gentofte. Det gik Poul Jaszczak ind og sagde til ham. Og så døde patienten.

”Jeg kan stadig huske, at jeg vendte mig om for at gå, og så kunne jeg høre, at han trak vejret. Bare ét suk. Og jeg tænkte ’det kan ikke passe – det sker ikke for mig’,” siger Poul Jaszczak, som dengang gav den livløse patient hjertemassage, indtil intensivholdet nåede frem.

Da manden vågnede, fortalte han Poul Jaszczak, at han havde tænkt meget over deres tidligere samtaler og besluttet sig for at ændre sit liv. Han ville fiske mere og få noget ud af sin sidste tid.

Sådan er det ikke alle, der reagerer på at blive genoplivet. Tidligere overlæge Poul Jaszczak har oplevet patienter, der helt har frabedt sig muligheden for at blive vækket til live, og engang klagede en kvinde over, at hospitalet ikke havde givet hende ret til bare at dø.

Hvad Lazarus, der i teksten til denne søndag vækkes til live af Jesus efter fire dage i graven, synes om at blive genoplivet, får man ikke svar på i Bibelen. Til gengæld er der siden skrevet bøger om ham og de problemer, han løb ind i, da han fandt ud af, at han ikke var død alligevel, siger Poul Jaszczak.

”Teksten blev skrevet i en tid, hvor døden blev opfattet som noget naturligt. Derfor har man nok ikke tænkt meget over det problematiske i at genoplive en mand efter fire dage. Teksten har bare handlet om den ubegrænsede tro.”

I dag er vores opfattelse af døden anderledes. Det drøfter Poul Jaszczak blandt andet som formand for en arbejdsgruppe i Det Etiske Råd, der beskæftiger sig med etiske problemstillinger vedrørende livets afslutning.

”Det, at vi teknisk set kan gøre mere for at holde mennesker i live i dag, har gjort det sværere at respektere, at mennesker dør, når de dør. Samtidig har vi fået et svært forhold til døden og til at tale om den. Men hvordan katten skal vi finde ud af, hvad folk vil, hvis vi ikke snakker åbent om det?”.

Han giver et eksempel.

”Hvad skal jeg gøre, hvis jeg går på Nørreport Station, og en mand falder om? Jeg træder både min hjælpepligt og Bibelens budskab under fode ved ikke at agere som den barmhjertige samaritaner. Men hvad hvis personen har besluttet, at han dør, når han dør? Hvis et menneske selv ser sit liv som begrænset, så skal vi ikke blande os i begrænsningen.”

Ikke kun den tekniske udvikling er skyld i vores svære forhold til døden, tilføjer den tidligere overlæge.

”Det er en konsekvens af vores navlebeskuen, selvoptagethed og ønske om at kunne kontrollere alting. I dag vil vi ikke kun have lov til at leve længere. Vi vil også have lov til at sige til andre, at de skal slå os ihjel, når vi ikke gider mere.”

Dilemmaerne omkring det at dø, når man dør, er som sagt nye. Ser man på søndagens tekst i dens historiske kontekst, handler den ifølge Poul Jaszczak ikke om det problematiske ved at genoplive en mand, men om tro og tillid.

”Budskabet er, at det er berettiget at tro på det, som beskrives i evangeliet, og det, som Jesus siger, han kan og er. Det interessante er, at Jesus har magten og evnen til at gøre noget så anderledes,” siger han og tilføjer, at der også er tale om en demonstration.

”Men ikke en hoverende en. Jesus har tidligere gjort den syge rask, og da han møder søstrene Martha og Maria, siger de begge, at havde han bare været der, så var deres bror Lazarus ikke død. Så ved at genoplive Lazarus viser han dem tillid og bryder naturens orden af kærlighed, fordi nogle tror på, at han kan.”

Skal man lære noget af teksten i dag, er det at holde fast i trosbegrebet som fundament.

”Jeg tror, trosbegrebet er en nødvendig forudsætning for menneskets eksistens overhovedet. Det bør være en ramme om ens tilværelse.”

Det er og har troen været for Poul Jaszczak siden opvæksten i en meget katolsk familie.

”Jeg har aldrig tvivlet på troen, men derimod på regelsættene. Nogle gange blev de så dogmatiske, at jeg ikke kunne lade være med at gøre op med dem. Jeg kunne for eksempel ikke forstå, hvorfor en af mine venners fraskilte mor ikke måtte gå til nadver. Evangeliet siger, vi skal omfavne mennesker med kærlighed og tilgivelse, så hvorfor skal kirkesamfundet nogle gange være garanti for det modsatte?”.

Poul Jaszczak har aldrig været bange for at diskutere sin tro, hvilket han gætter på at have lært på jesuiterskolen Niels Steensens Gymnasium i København. Nogle gange kunne det udvikle sig til en argumentationernes slagmark, når Jehovas Vidner ringede på og fik lov til at komme ind til en snak om tro.

”Nogle gange kan jeg tænke, om jeg har brugt mine evner på en måde, jeg fortryder. For jeg har sået tvivl hos nogle, der var dybt troende og overbevist om, at deres egen religiøse bevægelse var rigtig. Jeg ved ikke, om det var det værd,” siger han.J

De fem hurtige

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg ville tale om den betingelsesløse tro. Anerkendelsen af, at troen kan rykke noget, men også af at bønnen ikke altid giver os det, vi beder om - for det er ikke nødvendigvis til vores glæde og gavn.

Hvad er for dig det vigtigste af de ti bud – og hvorfor?

De sidste otte. For hvor de to første er ret kontante og stadfæster gudsbegrebet, så handler de resterende otte alle om, at vi skal opføre os ordentligt som mennesker.

Hvordan er din ønske-gudstjeneste?

En gudstjeneste, hvor man får en tydelig og klar fornemmelse af fællesskabet, bliver budt velkommen og får lov til også at være sig selv.

Hvordan er dit gudsbillede?

Jeg tror, det vil være trekanten med øjet i midten - den treenige gud, der er alle steder.