Er man salig, befinder man sig ifølge Den Danske Ordbog i en tilstand af stor lykke. Men når Jesus i søndagens tekst fra Matthæusevangeliet taler til skarerne på bjerget og siger: ”Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på,” står følelsen af lykke måske ikke øverst, skulle man gætte, hvad han mente.
At Jesus alligevel formulerer sig på denne måde, er forbundet med en dyb pointe, forklarer Peter Søes, der er adjunkt på Menighedsfakultetet i Aarhus og tidligere sognepræst.
”Jesus giver tilhørerne en lykønskning. Ikke for at sige, at de nødvendigvis har en indre lykkefølelse, men for at gøre klart, at de er lykkeligt stillede.”
Ifølge Peter Søes er der altså nærmere bestemt tale om en form for gratulation, hvor man i oversættelsen af en af tekstens ni saligprisninger, ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres”, ligeså vel kunne have oversat sætningen til: ”Tillykke til de fattige i ånden, for Himmeriget er deres”.
”Normalt, når man siger tillykke, gør man det, fordi nogle er lykkeligt stillede på grund af nogle gode omstændigheder. Men hos Jesus er tilhørererne salige trods en negativ omstændighed,” siger Peter Søes.
For, uddyber han, Jesus giver de lidende en udstrakt hånd i sorgen:
”Jesus kommer med Himmeriget som sin virkelighed og rækker det til de mennesker, som på forskellig vis lever under vanskelige omstændigheder. Hvis de lader deres liv forme af det, han er, og det, han gør og siger, så er der grund til at sige, at noget er lykkeligt eller noget er en trøst, som han også taler om i søndagens prædikentekst.”
Ifølge Peter Søes er der ikke noget, der tyder på, at der fandtes en fast definition af ordet salig på Jesu tid. Det særlige ved hans brug af ordet, var til gengæld konstrastbetydningen – en ”Jesus-specialitet” som Peter Søes kalder det, mens han uddyber, at det netop er denne specialitet, som kan gøre det svært at fortolke teksten:
”Når man læser teksten, må man ikke forstå Jesu ord sådan, at mennesker, der lever med vanskelige kår, absolut skal opnå en indre religiøs fred eller gå rundt med et saligt smil i mundvigen. Han taler nærmere om, hvad det vil sige at høre til det rige, han kommer med.”
Netop derfor er søndagens prædikentekst kraftfuld og smuk, mener Peter Søes. Særligt med tanke på, at den bruges i forbindelse med allehelgenssøndag. En særlig gudstjeneste, hvor pårørende samles for at mindes deres døde, og som han i sin tid som sognepræst mange gange har fundet det svært at prædike over:
”Allehelgensgudstjenester er dybt meningsfulde, men det er ikke nogen nem opgave. Udfordringen er, at folk kommer med mange forskellige stadier af sorg og ydre omstændigheder. Men der er absolut noget til de sørgende i søndagens tekst, hvor Jesus netop ikke ser bort fra sorgen eller påstår, at fordi kristendommen er til, så findes der ingen sorg. For det gør der. Budskabet om trøst er forankret i det, Jesus kommer med, og det, han vil give. Det er ikke et letkøbt ’tiden læger alle sår’ – eller ’alles sorg’. Men i det rige, Jesus kommer med, findes der den trøst, som man kan ønske tillykke med midt i sorgen.”