Prøv avisen
Før søndagen

Det er en konge, der kommer til Jerusalem

Ifølge Ulrik Becker Nissen, leder af Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet, er der en særlig livsform, som må præge det kristne menneske. Jesus giver palmesøndag sit bud som den tjenende konge, mener han. - Foto: Lars Aarø/Fokus

Jesus gør ikke op med magten, da han rider ind i Jerusalem på et æsel. Han kommer netop som en konge med autoritet, men en konge, der vil tjene mennesker. Sådan forstår teologilektor Ulrik Becker Nissen indtoget i Jerusalem

Ulrik Becker Nissen har nogle gange hørt søndagens prædiketekst udlagt sådan, at Jesus gør op med den politiske magt. Men hans indtog i Jerusalem er ikke et opgør med at være en autoritet, mener lektoren, der er leder af Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

Fordi Jesus kommer ridende ind i Jerusalem på et æsel, og ikke på en hest som en konge, lyder forklaringen ofte, at han ønsker at vise et alternativ til samfundets magt. Jesu indtog står som kontrast til andre herskeres ønske om hæder, magt og ære. Men fortolkningen er galt på den, mener den jyske dr.theol.:

”Folkene modtager ham med grene og byder ham velkommen. De fejrer ham. Og han fjerner jo ikke palmegrenene. Han accepterer dem. Der synes jeg han fastholder en form for autoritet. Og det er i en vis forstand også et opgør med ydmygheden som et mål i sig selv. Jesus ønsker i stedet at være en autoritet ved at tjene,” mener Ulrik Becker Nissen.

Han udtrykker det sådan, at Jesus er en konge, der giver sig hen for folket.

”Man kan have uheldige associationer til det at have magt, og derfor synes jeg, det er relevant at tale om Jesu autoritet. At der stadigvæk er noget i Jesu måde at være den lidende konge på, som har betydning i det politiske og offentlige rum. At magten ikke handler om en glorificering af magten, men handler om at bruge magten til gavn for andre. At man har et tjenerperspektiv.”

Ulrik Becker Nissen mener også, der er en risiko for at fejllæse bibelteksten. Ifølge ham bliver passagen nogle gange fremlagt som et udtryk for, at Jesus ønsker, mennesker skal gøre op med det offentlige liv og det at have en position i samfundet.

”Men Jesus er jo lige der, hvor alle kan se ham. Han er til stede midt i forventningerne om en politisk konge og viser her hen til en anden måde at forstå magt på. Han præsenterer i stedet en tjenerdimension, som han ønsker skal være fremtrædende,” siger Ulrik Becker Nissen.

Han fortæller, at pointen om Jesus som den tjenende konge også kan tolkes ind i de grene, som menneskene i Jerusalem lagde på vejen foran Jesus.

”Der står ikke i teksten, hvilke grene der er tale om. Men de mest almindelige på den tid var palme- og olivengrene. Palmegrene har traditionelt været tolket som et symbol på sejr og olivengrene som et symbol på fred og salvelse. Jesus kommer altså både som kongen, der skal besejre onde magter, og så er han også den salvede og udvalgte, der skal tjene,” siger han.

Der er blandt folkene i Jerusalem et håb og en tiltro til Jesus. Og ligesom det formentlig har været det for folkeskaren, er det for Ulrik Becker Nissen vigtigt at holde fast i, at Jesus er noget særligt. For Ulrik Becker Nissen viser det sig ved, at han rent faktisk opstod fra de døde påskemorgen.

”Påsken er for mig helt afgørende. Netop fordi Kristus er opstanden, kan man lade sig fylde af påskens glæde over, at ondskaben og dødens magt er besejret. Jeg vil godt medgive, at det er et mysterium at forstå opstandelsens virkelighed. Men jeg mener, det er uden for diskussion, at den kristne må sige, at Kristus virkelig er opstanden, og at dette indbefatter den fysiske opstandelse,” siger han.

Tjenerperspektivet er ifølge Ulrik Becker Nissen vigtigt at holde fast i, fordi det betyder noget for, hvordan man vurderer etiske spørgsmål:

”Er etik regler og forskrifter for, hvad man skal mene om bestemte ting? Det er det ikke nødvendigvis. Man kan også sige, at etik handler om at lade sig præge og inspirere af beretninger og fortællinger.”

Etik handler for Ulrik Becker Nissen mere om karakterdannelse.

”Palmesøndags tekst er i den grad et eksempel på Jesu karakter som lidende, tjenende og hengivende. Og det kan man lade sig præge af, når man agerer i det offentlige og politiske rum,” siger Ulrik Becker Nissen og fortsætter:

”Jeg tror på mange måder, vi har brug for igen at tale om dyder. Vi har brug for at blive mindet om, at der er nogle dyder, som kan være vigtige at integrere i forståelsen af os selv som kristne. Der er en særlig livsform, som må præge det kristne menneske. Ikke som regler og forskrifter. Men at vores karakter og tilgang til hinanden præges af Jesu måde at tjene på.”

Ulrik Becker Nissen opfordrer til, at kristne i højere grad tænker over, hvad det vil sige at være kristen, og om det indebærer en særlig kristen livsstil.

Diskussionen om dette spørgsmål lider her i Danmark stadig under den opfattelse, at der ikke er en kristelig etik, mener han. Man kan undre sig over, mener Ulrik Becker Nissen, at denne diskussion bliver ved med at køre i ring. For ham er det indlysende og helt åbenbart, at det kristne liv også må være et forvandlet liv. Det kristne liv må bære vidnesbyrd om Kristus. Ligesom Jesu indtog i Jerusalem bærer vidnesbyrd om Guds rige, må den kristnes liv i dag bære vidnesbyrd om opstandelsens virkelighed.

”Jeg synes, palmesøndag peger på, at det at være kristen indbefatter en særlig livsstil. Jeg vil jo sige, at alle mennesker selvfølgelig kan være gode mennesker. Men som kristen handler det om at spørge: 'Bør det at være kristen være præget af en livsstil, som vidner om Jesus?'. Der vil jeg sige ja, selvfølgelig gør det det. Det kristne menneske er kaldet til i liv og gerninger at bære vidnesbyrd om Jesus.”