En jubelolding. Sådan kalder biskop Herluf Eriksen sig selv.
I dag fylder han 90 år, og alderdommen har ændret den tidligere så travle biskops virke. Hans dag går med rutiner, bestående af avislæsning, en bog, en tur i skoven samt radio og tv. Han befinder sig et sted mellem Dan Turèlls veloplagte digt Hyldest til hverdagen og dagligdagens trummerum i Grethe Sønck og Volmer Sørensens revyvise Pensionistvisen.
I dag er jeg mere optaget af det at blive ældre end af at spekulere på folkekirken. Indtil i januar har jeg holdt mange, mange foredrag om netop det at blive ældre, og de ældre strømmede til, siger han.
Det var på mange måder et chok at forlade bispestillingen, som jo fyldte min kalender af sig selv. Nu skulle jeg i stedet selv finde ud af at fylde dagene, siger han.
LÆS OGSÅ: Hvad er dit drømmescenarie for folkekirkens styring?
Herluf Eriksen hører ikke så godt, og han går heller ikke så godt længere.
I biskoptiden fra 1979 til 1994 var han et meget aktivt menneske og blev betragtet som en meget dygtig leder og samarbejdspartner for blandt andre provsterne. Han satte også i hvert fald én kirkelig succes i søen: minikonfirmander.
Det varede fem-seks år, før mine bispekolleger var med på den. Men sammen med Mette Madsen (V) kirkeminister fra 1984 til 1988 fik vi en forsøgsordning fra 1987, der i 1994 blev en varig ordning. I dag er udfordringen den nye skolelov, og hvordan præsterne skal få rum til undervisning af minikonfirmander, siger Herluf Eriksen.
Herluf Eriksen har været en af de biskopper, der ønskede og stadig ønsker en ændring af folkekirkens økonomi, så muslimer ikke skal betale løn til præsterne, som han udtrykker det. Det vil sige, at flytte statens tilskud til folkekirken til vedligeholdelse af kirker og i stedet bruge kirkeskatten til præstelønninger.
Herluf Eriksen billiger også vielse af homoseksuelle, men påpeger, at man burde have valgt et andet ord til vielse af homoseksuelle end ordet ægteskab.
Herluf Eriksen følger med i aviserne, og han har blandt andet holdt Kristeligt Dagblad i 50 år.
Jeg følger selvfølgelig med, men det er ikke folkekirken, der fylder ens tilværelse, når man bliver 90 år. Man glædes ved en kop kaffe, et besøg, en bog, et foredrag, en opringning, børn eller børnebørn, og taknemmeligheden over, at min kone stadig er ved min side. Men alderdomssvækkelse trænger sig også på, når man mister mange jævnaldrende venner og familiemedlemmer.
Herluf Eriksen lærte at forstå verselinjen Sol i aftensvale, lær mig den kunst at dale fra salmedigteren Christian Richardts Lær mig, nattens stjerne.
Jeg går lidt langsommere, men ser lidt mere ...
Den tidligere biskop frygter ikke døden.
Vi er i Guds varme hænder på begge sider af porten.