Søndagens tekst er faktisk ganske revolutionerende, mener historiker Michael Böss. Konfliktsituationen, som teksten beskriver, opstår, fordi Jesus deler bord med toldere, som datidens eksperter i renhedsreglerne – farisæerne – betragter som urene.
”Tolderne blev betragtet som både forrædere og korrupte, fordi de ikke bare inddrog told og skat for de romerske myndigheder, men også tog en del af værdien selv. Farisæerne tror, at de ved at overholde de religiøse love, som er stærkt knyttet til de sociale love, kan sikre sig frelse,” siger Michael Böss og fortsætter: ”Renhedsforestillinger er et universelt fænomen inden for de fleste religioner. Deres generelle formål er at sikre orden i tilværelsen og forhindre kaoskræfterne i at bryde ind over samfundet, og i lovreligioner som jødedom og islam er overholdelse af renhedsregler desuden en forudsætning for den enkeltes frelse.”
Men Jesus kritiserer i teksten netop den fællesmenneskelige tendens, der særligt kommer til udtryk i lovreligioner, til at bringe livet på formel, når han slår sig ned ved tolderen Levis bord. Desuden afviser han, at man kan gøre sig fortjent til Guds nåde ved at overholde bestemte regler.
”Det er ikke, fordi Jesu symbolske handling markerer, at Levi ikke er en synder. For han siger jo netop, at det er ’de syge’, der har brug for helbredelse. Snarere markerer han et brud med den lovfromhed, som kendetegnede farisæismen og jødedommen. For alle – toldere, syndere såvel som farisæere – har det tilfælles, at de har brug for Guds nåde,” siger Michael Böss, der mener, at teksten er – eller i hvert fald bør være – en provokation for alle.
”Vi er således tvunget til at acceptere, at livet er usikkert, og at de værdier, vi lever efter, kan komme i konflikt med hinanden. For alle de svære valg, vi som mennesker står i, kan vi ikke bare løse ved at følge bestemte regler. Vi kan komme i situationer, hvor hensynet til et andet menneske indebærer, at vi må vægte kærligheden højere end reglen. Men det er et ansvar, som vi hver især må påtage os,” siger han.
På den anden side, bemærker Michael Böss, er det heller ikke en opgave, som man skal fortvivle over. For den anden del af budskabet er, at opfyldelsen af loven ikke afgør vores forhold til Gud. Vi er alle syndere i alle forhold. På den måde handler teksten også om at leve på nådens vilkår og i tillid til Guds nåde.
I Danmark har vi i dag svært ved at forstå renhedsforestillingerne. Det skyldes ifølge Michael Böss, at vi lever med en evangelisk-luthersk tradition, der har lært os, at de ikke betyder noget. Mange af de konflikter, som vi debatterer i vores samfund, skyldes, at vi ikke anerkender forestillingen om rent og urent.
”Tag for eksempel diskussionen om halalkød eller diskussionen om, hvorvidt nogle fødevarer som svinekød er urene og smittefarlige. Et andet eksempel er den nuværende diskussion om, hvorvidt en muslimsk kvinde kan give en mand hånden. I alle tilfælde handler det om renhed og urenhed, og i det sidste tilfælde bliver renhedsforestillingen brugt som en begrundelse for at holde mænd og kvinder adskilt,” siger Michael Böss.
Men, bemærker han samtidig, det skal også siges, at middelalderkirken glemte Jesu budskab: Kirken var selv hurtig til at indføre en hel masse nye regler og blive konservativ, kropsforskrækket og kvindeforskrækket. Et eksempel på en kirke, der har svælget i renhedsforestillinger, specielt på det seksuelle områder, er den katolske kirke i Irland, som Michael Böss selv har forsket i.
Michael Böss har desuden selv haft personlige erfaringer med en sådan regelkristendom gennem sin farmor. Han er vokset op i Esbjerg i en familie, hvor faderen var præst og kom fra et indremissionsk hjem uden dog selv at videreføre dets tradition.
”Når min farmor var på besøg hos os om søndagen, sluttede helligdagen langtfra med gudstjenesten om formiddagen. Resten af dagen måtte vi ikke gå lange ture, spille spil eller grine for højt,” siger Michael Böss. Men når hun rejste hjem igen, slappede de alle sammen af og kunne tilbringe søndag eftermiddag med for eksempel boldspil i præstegårdshaven.
”Jeg arvede min fars evangeliske kristendomsopfattelse. Der kom en ny lov i tilværelsen med det kristne evangelium. Kærlighedens lov. Men kærligheden kan ikke sættes på formel, selvom man kan bestræbe sig på at efterleve den. Man må fra situation til situation vurdere, hvordan kærligheden bedst realiseres i de valg, man foretager,” siger han.
Det er ifølge Michael Böss netop budskabet i søndagens tekst, som kommer til gennem billederne af vinen, der sprænger de gamle vinsække, og det nye klæde, som ikke kan sys på det gamle: at der er kommet noget nyt ind i forholdet mellem det enkelte menneske og dets medmenneske. Og mellem mennesket og Gud.
”Det, der binder mennesket til Gud, er ikke love, men kærlighed,” siger Michael Böss.
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
At teksten er central for forståelse af det kristne evangelium. Den er både glædelig og foruroligende. Glædelig, fordi den er frisættende, men lidt foruroligende, fordi det betyder, at vi ikke har regler at indrette vores liv på, men i stedet selv skal tage ansvar for at leve det i kærlighed.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?
Jesus nægtede selv at svare på det spørgsmål og sagde i stedet, at ånden i dem kunne opsummeres i det dobbelte kærlighedsbud: Kærligheden til sin næste og til Gud.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Jeg holder af den traditionelle gudstjenesteform, men det er fint, at der i dag er en vis frihed for, at præsten og menighedsrådet kan forny den. Det er dog vigtigt at bevare dens fem hovedelementer: bønnen, salmerne, ordets forkyndelse, nadveren og velsignelsen.
Hvordan er dit gudsbillede?
Jeg har ikke noget gudsbillede, og jeg gør mig ikke forestillinger om Gud ud over de billeder, som Jesus brugte. Gud er skjult for den menneskelige erkendelse. Derfor bør vi som kristne tro, at vi møder Gud i Kristus og i den næste, som vi møder på vores livsveje.