Hvis du endnu ikke har passeret de 30 år, er sandsynligheden for, at du konverterer til en anden religion eller trosretning nu større end senere i dit liv.
Det peger flere internationale og danske studier på er tilfældet i såvel Danmark som udlandet, siger interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen, der har skrevet flere bøger om emnet og fulgt forskningen på området.
”Det er i den periode af ens liv, at man lægger sig fast på mange holdninger, og i vores individualistiske samfund i dag forventes unge i højere grad at træffe bevidste valg og ikke bare følge traditionen. Samtidig har de fået flere valgmuligheder. Hvis man tidligere var træt af folkekirken, kunne man blive ateist, agnostiker eller frikirkelig. Nu er det religiøse menukort langt større,” siger han og tilføjer, at de unge i højere grad lader sig påvirke af venner, når de konverterer.
”Konversioner er lidt som smitsomme sygdomme, forstået på den måde, at de opstår via personlig kontakt. Hvis du som kristen kommer i et miljø med mange muslimer eller omvendt, vil du måske vælge det til af nysgerrighed eller for at være del af fællesskabet.”
Der findes ingen nyere oversigt over konversioner i Danmark, men Mogens S. Mogensen skønner, at tallet er støt stigende, og at der fra 1980’erne og frem har været 2500 konversioner til kristendommen, mens 5000-6000 danskere er blevet muslimer.
Antropolog og religions- sociolog Tina G. Jensen er medforfatter til den seneste danske konvertitundersøgelse ”Nye Muslimer i Danmark” fra 2007, som viste, at næsten fire ud af fem af de danskere, der konverterede til islam, var under 30 år, mens hver tredje var under 19 år.
”Unge i den alder kan lide at eksperimentere med deres identitet, og her er islam blevet endnu en identitet, de kan eksperimentere med. Det skyldes, at den er blevet meget synlig i offentligheden og derfor også er et valg, man forholder sig til,” siger hun.
Flere af de unge konvertitter, Tina G. Jensen talte med, havde dog også svært ved at fortælle om deres konversion til familie og venner, da de oplevede mange fordomme. Men dårlig omtale af islam i samfundsdebatten kan også netop føre til flere konversioner, siger Tina G. Jensen.
”Jo mere udskældt islam bliver, des mere tænker folk, om religionen virkelig kan være så slem. Mange, vi talte med, var begyndt at læse i Koranen, fordi de var nysgerrige på, om den indeholdt så meget vold, som de hørte fra medierne. Og så fik de et andet billede af religionen, som de kunne lide. Det er interessant, fordi islam jo ikke har fået mindre opmærksomhed, siden vi lavede vores undersøgelse.”
En anden forklaring på, at det ofte er unge, der konverterer, er livsændringer, siger Margit Warburg, som er professor i religionssociologi på institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.
”Ungdommen er den tid, hvor man oplever en række overgangssituationer. Man flytter på egen hånd og skal finde nye fællesskaber, hvilket giver plads for missionerende grupper. Hvis du er 45-50 år og har arbejde, familie og husholdning at passe, så har du ikke meget tid til at møde og engagere dig i nye religiøse strømninger.”
Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og tidligere biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard tog for år tilbage initiativ til en gruppe for forældre til børn, der valgte at konvertere til islam. Han har de seneste måneder modtaget et par nye henvendelser fra forældre, som søger en lignende gruppe i dag.
”Jeg har gennem tiden talt med flere forældre, der føler skyld og skam over børnenes beslutning. I nogle tilfælde kan der være tale om et ungdomsoprør, men andre konverterer på grund af en reel spirituel søgen eller et ønske om mere faste rammer for deres liv, end de føler, at folkekirken for eksempel kan tilbyde dem. Jeg tror, det er vigtigt at lade de unge gå deres egne veje. Men folkekirken skal også tage det alvorligt, at der er unge, som tilsyneladende ikke føler sig hjemme eller helt tilgodeset i kirken,” siger han.