Prøv avisen
Interview

Line var guru-tilhænger: Det er jo en enormt stor indflydelse, som ét menneske kan have på et andet menneskes liv

Line Bønding var egentlig Sai Baba-tilhænger, da hun begyndte at læse teologi, og valgte kun studiet for at blive klogere på sin egen kulturs religion. Senere forlod hun den nyreligiøse bevægelse og blev sognepræst. Her ses hun foran altertavlen i Sundkirken på Amager, hvor hun er præst. – Foto: Iben Gad

Allerede som 11-årig blev Line Bønding betaget af den indiske guru Sai Baba, og hun dedikerede sin ungdom til hans lære og teknikker i håb om mirakler og fuld gudserkendelse. Det var et stort pres at lægge på sig selv i så ung en alder, mener den i dag 46-årige sognepræst

Som ung kunne Line Bønding finde på at sidde på sit værelse og stirre intenst på de mange billeder, der hang på hendes vægge. De forestillede alle inderen Sathya Sai Baba, hendes guru og gud, og mens hun fastholdt sit blik på hans, håbede hun, at der ville ske noget. Et mirakel af en art.

”Jeg sad og ventede på, om han skulle træde ud af billedet, så jeg kunne få noget opmærksomhed fra ham, eller om der pludselig skulle komme hellig aske ud af billedet, så jeg også havde et mirakel at fortælle om. Det er jo en enormt stor indflydelse, som ét menneske har på et andet menneskes liv,” siger den i dag 46-årige Line Bønding.

Allerede som 11-årig blev hun tilhænger af Sai Baba, hvis hinduistiske tanker og teknikker hun fulgte ligesom millioner af andre mennesker verden over. 12 år senere tog hun afsked med den nyreligiøse bevægelse, og i dag sidder hun på sit kontor i tilbygningen til Sundkirken på Amager i København med præstekjolen hængende bag sig og to kopper te på bordet foran sig. Der er ikke umiddelbart meget af den østligt inspirerede fortid tilbage at spore på kontoret ud over det indiske tørklæde, som Line Bønding har købt på en rejse.

Man skulle måske ikke tro, at en sognepræst ville have lyst til tale højt om sin fortid som gurutilhænger, men Line Bønding har haft brug for det. For det kan stadig undre hende, hvilken magt Sai Baba fik over hende dengang.

”Jeg mindes ikke at have været vred på Sai Baba på noget tidspunkt efterfølgende, men jeg har mere været undrende over for kredsen af mennesker omkring ham. Indien er jo fyldt med religiøse lærere, men at man kan blive så populær og kan få lov til at fylde så meget i menneskers liv, er utroligt,” siger hun.

Der var ganske rigtigt mange, der i 1960’erne og årtierne derefter valgte at følge indiske Sai Baba, der som bare 13-årig erklærede, at han var inkarnationen af en hellig person. Inderen med det høje afrohår og den lange orange kjortel har haft flere millioner tilhængere, og hans bevægelse bliver set som en af de største nye religiøse bevægelser i verden. Den populære guru er dog også blevet kendt for andet end sin storhed og mystik, heriblandt anklager om seksuelle overgreb, økonomisk svindel og plattenslageri, når det kom til hans mange mirakler.

Alle de anklager var dog ikke dukket op, da Line Bønding lærte Sai Baba at kende gennem sin mor, der blev medlem af Sai Babas forening i Odense i begyndelsen af 1980’erne. I 1983 tog 11-årige Line Bønding med til et seminar, en såkaldt satsang, hvor hun blev grebet af guruens budskab. Da hun kom hjem, skrev hun de fem universelle værdier, som Sai Baba underviste i, ned med en guldtusch: sandhed, ret handlemåde, kærlighed, ikke-vold og indre fred.

”Jeg syntes, det var spændende og gav mening for mig. Når jeg ser tilbage, tror jeg måske, det skyldes, at jeg følte, at jeg fik et fast fundament at stå på. Min far døde, da jeg var syv år, så jeg havde måske brug for en skikkelse til at fortælle mig, hvad der var rigtigt og forkert,” siger hun.

Line Bønding begyndte efterfølgende at komme i Sai Babas forening i Odense og deltage i bevægelsens børneundervisning. Hun startede sine dage med meditation og bøn, mødtes jævnligt med andre tilhængere til satsang, tog ud med andre fra bevægelsen og sang på plejehjem, læste Sai Babas taler og holdt sig fra alkohol og kød for at passe til den konservative udlægning, hendes guru havde af hinduismen.

”Jeg har siden tænkt, at jeg ikke håber, at min søn bliver så religiøs i den alder. For der er noget fint ved bare at være ung og have en tro og et fundament at stå på uden at skulle forsage verden på den måde, som jeg gjorde,” siger hun og tilføjer, at hun ikke stillede spørgsmål til sin praksis dengang – ”for alt, Sai Baba sagde, var sandheden”.

”Jeg så ham ligesom mange andre som en gud og en inkarnation af det guddommelige. Hans egen lære var, at alle var guder, men at vi andre bare ikke havde nået den erkendelse endnu. Men han blev søreme tilbedt som en gud,” siger hun.

Denne tilbedelse oplevede Line Bønding blandt andet, da hun første gang som 13-årig rejste til Indien med en gruppe danskere for at besøge Sai Babas ashram Prasanthi Nilayam. Om morgenen samlede tilhængerne sig ved templet i det klosterlignende opholdssted for at bede, og imens de sad der, kom Sai Baba gående forbi og hilste på nogle af dem.

”Der var sådan en længsel efter at blive set og få hans opmærksomhed. Det er jo klart, for hvem vil ikke gerne have guds opmærksomhed, når han går forbi? Og man tolkede alle de måder, han så eller overså en på, og hvad der ellers skete. Hvis en fugl skreg, mens han gik forbi, måtte det være et tegn på et eller andet,” siger hun.

Line Bønding oplevede også at blive kaldt ind til interview hos Sai Baba med en gruppe danskere. De kom ind i et lille rum, hvor Sai Baba sad på en trone og lod dem stille spørgsmål, og efterfølgende så de ham lave nogle af sine berømte mirakler, hvor han tryllede smykker eller hellig aske frem for nogle af de andre tilhængere.

Det, at Line Bønding ikke selv oplevede mirakler, fik hende langsomt til at tvivle på sin tro, og denne tvivl voksede langsomt, efter hun som 21-årig begyndte at læse teologi. Oprindeligt valgte hun ellers studiet på grund af netop Sai Baba.

”Selvom jeg havde prøvet, lærte jeg aldrig at føle mig hjemme i hinduismen. Men Sai Baba havde sagt, at alle religioner udsprang fra samme sted, og at hans tilhængere derfor ikke skulle lægge deres religiøse ståsted fra sig for at følge ham. Så jeg valgte at lære min egen kulturs religion bedre at kende med det forbehold, at jeg ikke skulle blive rigtig kristen. Jeg var ganske vist døbt og konfirmeret, men kristne var for mig kedelige og grå, og jeg troede også på reinkarnation og karma,” siger hun.

To år inde i studiet blev hun sat til at læse Kierkegaards ”Filosofiske smuler”, hvor den danske filosof beskrev, hvordan sandheden kom fra Gud og ikke var noget, mennesker besad.

”Det kom til at påvirke min tro meget. Jeg havde i mange år haft en meget fortvivlet stræben efter at blive et godt menneske, hvilket ifølge Sai Baba krævede, at man i første omgang levede op til sandheden. Men at sætte en som mig til det dengang var fuldstændig håbløst. For jeg prøvede at efterleve det ned til mindste detalje, men blev hele tiden opmærksom på, når jeg fejlede. Samtidig syntes jeg, at jeg havde travlt med at blive et oplyst menneske, fordi jeg ifølge Sai Baba derved ville undgå at blive genfødt. Jeg ville gerne opnå fuld gudserkendelse og selvrealisation hurtigst muligt, og Sai Baba havde sagt, at det var meget tæt på for rigtig mange af os. Men jeg følte, at jeg løb panden mod en mur, og derfor var det en lettelse at læse, at jeg i kristendommen ikke selv skulle nå sandheden,” siger Line Bønding om det vendepunkt, der fik hende til at forlade bevægelsen.

Afskeden med Sai Baba- bevægelsen i 1995 var dog ikke let, og Line Bønding var deprimeret i flere år efter.

”Jeg gik fra at tro på, at der var en mening med hver eneste lille ting i tilværelsen, til at der ikke var en mening med noget som helst. Det var hårdt,” siger Line Bønding, som efterfølgende fik hjælp fra den kristne dialogorganisation Ikon.

I dag glæder Line Bønding sig over, at hun nåede at forlade bevægelsen, inden der omkring årtusindskiftet dukkede flere anklager op mod Sai Baba. Der blev talt om pædofili, økonomisk svindel, hjernevaskede tilhængere og fup med hans mirakler.

Anklagerne om overgreb på unge drenge fandt man aldrig beviser for, og Sai Babas tilhængere har siden kaldt det en smædekampagne. Men rygterne gjorde det under alle omstændigheder svært for bevægelsen at arbejde i Danmark. Ønsket om at købe en grund i Veksø ved Frederikssund og oprette en international højskole måtte opgives efter lokale protester, og det samme gjaldt, da bevægelsen forsøgte at erhverve sig Arresødal Slot ved Frederiksværk.

Line Bønding satte sig aldrig helt ind i anklagerne.

”Fordi jeg var ude af bevægelsen, påvirkede sagerne mig ikke rigtig. Jeg tror egentlig, hele mit billede af Sai Baba krakelerede, da jeg stoppede i bevægelsen. For mig var han ikke længere gud.”

I Vesten blev bevægelsen langsomt mindre, og i dag vurderer landsforeningen i Danmark selv at have 60 medlemmer mod nogle hundrede tilbage i 1990’erne. I hjemlandet var Sai Baba dog velset af mange frem til det sidste. Ved hans begravelse i 2011 dukkede både landets daværende premierminister og leder af Kongrespartiet eksempelvis op samt anslået en halv million tilhængere.

På det tidspunkt var Line Bønding begyndt i præsteembedet, hvor hun i dag inddrager det spirituelle i troen ved blandt andet at samarbejde med det kristne projekt Mesterens Lys, der arbejder med alternative gudstjenester med stilhed og medita- tion.

”Jeg ser ikke bruddet med Sai Baba, som om jeg blev frelst fra en dæmonisk fortid. Det var en del af min religiøse vandring i livet og min rejse mod det gudsforhold, jeg har i dag,” siger hun.

Sathya Sai Baba Foto: ritzau Scanpix