Det er skønt at nørde med nichen, hvor psykologi og teologi taler sammen

Siden Suh Jacobsen begyndte at læse psykologi, har hun koncentreret sig om at tænke teologien ind i den psykoterapeutiske praksis. Nu læser hun en master i teologi for at klæde sig selv endnu bedre på til mødet med sine kristne klienter

Det kan det være meget forløsende at bringe kristne perspektiver ind i psykoterapien, og det kan Suh Jacobsen bedst gøre, hvis hun har så god en teologisk ballast som muligt. –
Det kan det være meget forløsende at bringe kristne perspektiver ind i psykoterapien, og det kan Suh Jacobsen bedst gøre, hvis hun har så god en teologisk ballast som muligt. – . Foto: Leif Tuxen.

Langt de fleste klienter i Suh Jacobsens private psykologpraksis opsøger hende, fordi de er kristne og ved, at hun er det. På hendes hjemmeside fremgår det, at hun har specialiseret sig i at sammentænke psykologi og teologi.

”Mit psykologiske arbejde har udgangspunkt i den kristne kultur og livsforståelse, idet jeg ønsker at udnytte de åndelige og eksistentielle værdier og ressourcer, der findes her,” står der blandt andet under menupunktet ”Profil”.

”Jeg vil tro, at omkring 85 procent af mine klienter opsøger mig, fordi de ved, at jeg bruger min kristne baggrund i terapien. Det betyder meget for dem at vide, at jeg har en grundlæggende respekt for deres tro. Min respekt for deres tro gør dem mere åbne for at kigge kritisk på nogle af de forestillinger, de har med sig fra det kristne univers, og undersøge, om de kan byttes ud med nogle andre eller ændres, så deres liv bliver mere meningsfuldt, og de kan leve mere helt,” siger hun.

”Jeg kan for eksempel hjælpe dem ved mentalt at sætte Jesus i en stol over for dem, så de kan gå i dialog med ham om det, der plager dem. Det kan handle om en følelse af ikke at være elsket, som de er, eller at mangle mening i tilværelsen. Der kan det være meget forløsende at bringe forskellige kristne perspektiver ind, og det kan jeg bedst, hvis jeg har så god en teologisk ballast som muligt, som jeg kan integrere i den psykoterapeutiske praksis,” siger Suh Jacobsen.

Derfor begyndte hun for to år siden på en fleksibel master i teologi på Københavns Universitet. En uddannelse, hvor hun i løbet af maksimalt seks år skal deltage i tre intensive 14 dages undervisningsmoduler, som hver afsluttes med en skriftlig opgave, og så skal hun afslutte med en større skriftlig opgave.

”Det giver mig mulighed for at nørde med den niche, jeg har gjort til min, og fordybe mig i fagpensum i et omfang, jeg ellers ikke får gjort i min hverdag. Det er superspændende og giver mig indsigt i, hvor stor mangfoldighed der findes inden for den kristne tænkning både historisk og i dag. Det har virkelig øget min respekt for, hvor forskelligt man kan tænke som kristen, og det gør det lettere for mig at møde mine klienter med den nødvendige åbenhed,” siger hun.

Suh Jacobsen er vokset op i en familie, hvor kristendommen fyldte meget. Som barn var hun med sine forældre i både folkekirker og frikirker, og hun voksede op med en stærk personlig tro på den kristne Gud. Alligevel overvejede hun aldrig at blive præst. I stedet forestillede hun sig det meste af sin barndom, at hun skulle være sygeplejerske.

”Jeg havde nok en lidt romantisk forestilling om sygeplejerskefaget og var meget optaget af at kunne drage omsorg for andre. Men da jeg efter gymnasiet arbejdede et år på et kristent soldaterhjem og havde mange samtaler med de unge mænd, mærkede jeg, at det især var det at lytte og drage mental omsorg for andre, der var dragende for mig,” husker hun.

Alligevel holdt hun fast i idéen om at blive sygeplejerske. Men da hun lod ansøgningen til sygeplejerskestudiet dumpe ned i postkassen, vidste hun med ét, at det var forkert, og at psykologistudiet skulle være hendes vej.

”Det var en klar kaldelse. Og jeg har aldrig siden været i tvivl om, at det er som psykolog, jeg skal gøre en forskel,” siger hun.

Dagen efter søgte hun ind på psykologistudiet, og i 2000 var hun uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet – med en specialeafhandling om, hvordan kristen tænkning kan befrugte psykologisk praksis. Det har hun siden udviklet og forfinet i praksis for at skabe sig en niche på et felt, hvor hun mærker et klart behov.

”Mange af mine klienter kommer med psykologiske problemstillinger, som har udspring i deres teologiske tænkning. Men samtidig rummer troen en masse ressourcer, og ved at præsentere dem for alternative måder at tænke teologisk på kan jeg provokere og inspirere dem til at ændre deres syn på sig selv og på kristendommen,” siger Suh Jacobsen.

Også blandt de medstuderende på den teologiske masteruddannelse kan hun fornemme, at der er behov for større viden om samspillet mellem teologi og psykologi.

”Mange af de andre studerende er præster, som er optaget af sjælesorg. De har ikke lyst til at blive psykologer, og jeg har ikke lyst til at blive præst, men vores fag er oplagte samtale- og samarbejdspartnere,” siger Suh Jacobsen, der håber, at hun med sin masteruddannelse i bagagen kan få mulighed for at undervise og supervisere i folkekirken.

Allerede nu kan hun mærke, at hendes teologiske studier sætter aftryk på hendes psykoterapeutiske praksis:

”Jeg har lige skrevet en opgave om tilgivelse i psykologisk og teologisk perspektiv. Under arbejdet med den fandt jeg teologisk belæg for det, jeg ved er psykologisk rigtigt: at tilgivelse ikke altid er rigtig. Mange kristne tænker, at tilgivelse altid er en dyd og en pligt. Men det gælder kun under visse betingelser, for eksempel at der er anger til stede. Det var meget glædeligt for mig at erkende. Og den erkendelse kan jeg bruge i min praksis som en frisættende kraft for mine klienter.”