Det er sparsomt, hvor meget Jesus taler om Helligånden

Trøster, advokat, formidler, formaner, hjælper. Kært barn har mange navne, og det samme gælder Helligånden. I søndagens tekst fortæller Jesus om Helligånden som ”talsmanden”. Her bruges det græske ord ”parakletos”, som historisk har spillet en vigtig rolle for kristnes forståelse af Helligånden

Duen repræsenterer Helligånden. Her ses den over Jesu hoved under Johannes Døberens dåb på et maleri af kunstneren Piero della Francesca fra 1400-tallet. – Foto: Ritzau Scanpix.

Denne søndag er et vendepunkt i kirkeåret.

Indtil nu har teksterne på denne side af påske orienteret sig bagud, mod Jesu liv, lidelse og død. Men fra denne 4. søndag efter påske kigges der nu fremad mod Helligåndens komme, som markeres pinsedag. Det er i år den 23. maj.

Prædiketeksten fra Johannesevangeliet handler om Jesus, der står med sine disciple og fortæller dem om den talsmand, der skal komme efter ham. Han siger til dem, at selvom deres hjerter er fyldt af sorg, så er det bedst for dem, at han forlader dem.

”For går jeg ikke bort, vil talsmanden ikke komme til jer.”

Men hvad er det for en talsmand, Jesus taler om? Og hvor er det Jesus skal hen?

Jesu ord har formentlig lydt en kende kryptisk for de tilhørende, som jo af gode grunde ikke kunne vide, hvad eller hvem Helligånden var. Kun de mest Tora-kyndige har formentlig kunnet følge med, når Jesus efterfølgende taler om ”sandhedens ånd”, der skal komme og vejlede mennesker. Men teksten er den dag i dag udslagsgivende for, hvordan vi forstår Helligåndens rolle i kristendommen. Og det skyldes netop ordet ”talsmand”.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Helligånden skildret som due over franciskanermunken San Pedro De Alcantara skal vise hans guddommelige inspiration. Billedet er fra 1500-tallet. – Foto: Ritzau Scanpix.
Helligånden skildret som due over franciskanermunken San Pedro De Alcantara skal vise hans guddommelige inspiration. Billedet er fra 1500-tallet. – Foto: Ritzau Scanpix.

Ifølge teolog Niels Jørgen Cappelørn er det ord, som her bruges om Helligånden det græske ord ”parakletos”. Ordet går igen flere steder i Johannesevangeliet, og selvom det i 1992-udgaven af Bibelen, som Niels Jørgen Cappelørn selv har været involveret i at oversætte, er gengivet som ”talsmand” som tidligere generalsekretær på Bibelselskabet, rummer ordet flere betydninger end det.

”Hvis man ser efter, hvad ordet ’paraklet’ betyder på græsk, finder man ud af, at det har mange betydningsnuancer. Det kan være advokat. Det kan være formidler. Det kan være fortaler. Det kan være hjælper. Det kan være trøster,” siger Niels Jørgen Cappelørn.

Fordi det er sparsomt, hvor meget Jesus faktisk taler om Helligånden, har netop ordet i denne bibelpassage haft stor betydning for, hvordan vi i dag forstår Helligånden. At denne mere abstrakte del af Treenigheden på en og samme tid fungerer som en kraft, der gør os bevidste om vores menneskelige fejltrin og synd, som en talsmand for Jesu retfærdighed. Men også minder os om Guds tilgivelse og nåde som en personlig sjælesørger.

Niels Jørgen Cappelørn uddyber, at ordet i reformatoren Martin Luthers oprindelige oversættelser af Bibelen da også blev gengivet som ”trøsteren”. Det kan formentlig skyldes, at Martin Luther orienterede sig mod Det Gamle Testamente, hvor Gud er den, der trøster.

Men siden 1600-tallet, hvor Christian IV søsatte en ny oversættelse af Bibelen, er annonceringen af Helligånden i denne passage blevet oversat med det måske mere præcise og dækkende ”talsmanden”.

På denne trævæg er duen sat ind i en sol. Værket er fra omkring 1450. – Foto: Ritzau Scanpix.
På denne trævæg er duen sat ind i en sol. Værket er fra omkring 1450. – Foto: Ritzau Scanpix.

”En talsmand er en, der taler på vegne af en anden. Det kan også være på vegne af flere andre. Den amerikanske præsident meddeler ofte sit budskab gennem en anden, som træder frem på en talerstol og taler på vegne af præsidenten. Talsmanden giver altså ikke sin egen mening til kende, men viderebringer det budskab, som en anden har sat ham eller hende til at viderebringe,” siger Niels Jørgen Cappelørn.

Det samme gør sig gældende for Helligånden, der trods sin funktion som en af de tre personer i Treenigheden, ikke står for at levere sine egne budskaber. Ånden kaster lys over den åbenbaring, som Kristus allerede har givet til menneskeheden.

”Det er altså ikke en ny åbenbaring, Helligånden giver os. Den kaster derimod nyt lys over Guds åbenbaring. Så det er heller ikke en ny sandhed, Helligånden kommer med, men derimod den gamle sandhed, der fornyes i enhver tid,” siger Niels Jørgen Cappelørn, før han opsummerer Helligåndens mangefacetterede rolle som talsmand, trøster, advokat, formidler og hjælper således:

”Helligånden er Jesu nærvær i Jesu fravær. Talsmanden skal i Jesu fravær tale på Jesu vegne og sige, hvad Jesus ville sige. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi er utroværdige som mennesker, at vi har en lemfældig omgang med sandheden. Som mennesker kan vi ganske enkelt ikke sættes til at forvalte Guds sandhed. Derfor har vi Helligånden, der prædiker og vidner og overbeviser os om, hvad der er sandt. Dermed bliver Helligånden den ånd, hvorigennem Gud og Kristus virker nu.”