Hver gang Xinxin Ren Gudbjörnsson er ude at holde foredrag om sin bog ”Find motivationen”, dukker spørgsmålet op. Der er altid deltagere, som vil høre hende, om hun kort kan fortælle, hvad der er bogens vigtigste budskab.
”Man vil jo gerne have sådan en, du ved,” – den 38-årige forfatter knipser hurtigt med fingrene flere gange – ”sådan en kort udgave. Der er sindssygt mange, der spørger mig, hvad jeg ville sige, hvis jeg skulle opsummere min bog i én sætning,” siger hun.
Selvom man måske kunne være tilbøjelig til at tænke, at ønsket om den korte og hurtige version hænger sammen med nutidens høje tempo og konstante effektivisering, så tyder denne søndags bibeltekst på noget andet. Her kan man i hvert fald læse, hvordan Jesus bliver spurgt, hvad der ifølge ham er det vigtigste bud for kristne.
”Det er jo et forsøg på bare at få en nedkogt udgave med det samme. Og her kan jeg læse, at Jesus er mere tålmodig, end jeg er. Havde nogen bedt mig koge mine råd ned til ét, havde jeg nok bedt dem komme tilbage, når de havde mere tid,” siger Xinxin Ren Gudbjörnsson og tilføjer, at man desuden ikke hjælper folk ved at give dem den kortest mulige version.
Men det vender hun tilbage til. Først skal hun forholde sig til, hvad kristendommen så er, når Jesus koger den ned til et enkelt bud.
”Som jeg læser det, ender han faktisk med at prioritere to ting i stedet for én: Man skal både elske Herren af hele sit hjerte, sin sjæl og sit sind og elske sin næste som sig selv. For mig er det sidste det mest konkrete. Det er noget, man kan vise med en handling. Buddet om at elske Herren er derimod ret abstrakt. Jeg ville nok have holdt mig til én af tingene. For hvis man elsker sin næste, tror jeg også, man elsker Herren af hele sit hjerte, sin sjæl og sit sind. Jeg synes, det er noget, der giver sig selv,” siger hun.
For Xinxin Ren Gudbjörnsson er den bedste definition af næstekærlighed, at man ikke skader andre.
”Det fortalte jeg engang i et interview, og efterfølgende var der en mand, der skrev til mig, at jeg jo heller ikke skulle gøre det med næstekærlighed for let for mig selv. Og det kan da godt være, at det lyder nemt, men jeg synes faktisk, at det er ret stort ikke at gøre andre fortræd. Generelt er der for eksempel mange brancher, som nok gør mere skade på folk, end de gavner. Og alt det andet gode, man gør for andre mennesker, må jo komme, efter at man har besluttet sig for ikke at gøre nogen fortræd,” siger hun.
Hvis den 38-årige forfatter skulle formidle søndagens tekst videre til folk i dag, ville hun råde dem til ikke at søge den korte version og den hurtige løsning.
”I dag kan du ofte få 10 råd til alt muligt eller 10 ting, du skal gøre for at opnå det og det. Men hvis man kun tager den korte version, mister man forståelsen for, hvorfor man skal gøre det. Og hvis du ikke forstår, hvorfor du skal gøre noget, så bliver du hele tiden fristet til at gøre det modsatte. Du er nødt til at vide, hvorfor og hvorfor ikke du gør noget. Det er derfor, folk ryger af og på slankekure – de ikke ved, hvorfor de egentlig skal gøre det. De tror, det er noget, andre mener, at de skal.”
Selv nøjedes Xinxin Ren Gudbjörnsson ikke med at læse om kristendommens vigtigste bud, da hun valgte at blive kristen. Hun gik derimod grundigt til værks. Under opvæksten i Kina blev hun ikke opdraget til at tro på noget bestemt, men syntes allerede som barn, at det virkede som en god idé at have en religion. Hendes far valgte derfor at give hende alle bøger, han kunne finde om de forskellige religioner, og han bad hende derefter vælge en. Så hun læste det hele igennem som otteårig og endte ved kristendommen.
”Dengang var fokus nok lidt på, hvad man måtte og ikke måtte i religionerne. Jeg ville ikke have en religion med for mange forbud. I dag ville jeg nok hellere have fokuseret på, hvilket religiøst fællesskab jeg kom ind i. Jeg må jeg indrømme, at jeg ikke finder de kristne trosfællesskaber så spændende. Det med spaghettigudstjenester og sådan noget siger mig ikke så meget,” siger hun og tilføjer, at hun dog ikke kan forestille sig, at hun havde valgt anderledes i dag.
Xinxin Ren Gudbjönsson har også oplevet danske kirker, der havde spændende kristne fællesskaber for unge. Men hun har før talt med præster, der betegnede fællesskabet som ”uforpligtende”.
”Det lød som noget af det værste, jeg kunne forestille mig. For hvis det er uforpligtende, hvorfor skal jeg så komme? Det er nok det problem, jeg har med folkekirken. Den kræver ikke noget af dig. Hvis man er i et fællesskab, så er man også nødt til at være der for hinanden og lytte til hinandens problemer. Ellers er det ikke et fællesskab,” siger hun og tilføjer, at hun netop tror, unge i dag søger forpligtende fællesskaber.
Det oplever hun blandt andet på teologistudiet på Københavns Universitet, hvor hun lige nu er i gang med en master-uddannelse for at blive klogere på Søren Kierke-gaards tanker og værker.
”På studiet møder jeg så mange unge mennesker, der er søgende og ønsker at forpligte sig. Så jeg bliver forarget, hvis man ikke tør forvente noget af ungdommen.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
Jeg ville ikke prædike, men afholde en studiekreds og bede folk dele oplevelser, hvor de har haft svært ved at føle sig næstekærlige.
Hvad er for dig det vigtigste af de ti bud?
At holde hviledagen hellig. Hvis man husker at nyde livet, giver alle de andre bud fuldstændig sig selv.
Hvordan er din ønske-gudstjeneste?
Den skal være uden prædiken, men med en samtale i stedet. Jeg synes, det at prædike udviser bedrevidenhed.
Hvordan er dit gudsbillede?
Jeg ser Gud som min far, men mere magtfuld og klog. Jeg tror ikke, Gud er omnipotent, men at han også kan tage fejl. Det gør, at jeg har tillid til, at han vil os det godt.