Prøv avisen

Sognepræst bag tænketank om kristenforfølgelser: ”Jeg var pikeret over den politiske korrekthed”

”Vores udgangspunkt har været, at vi vil være en røst, som skal formidle evidensbaseret information til kirker, politikere, systemer, medier og den brede offentlighed,” siger sognepræst Jørgen Jørgensen om den tænketank om forfulgte kristne, som han har været med til at starte. Muligt foto af Jørgen, privatfoto Ellers ligger der billeder i kirkemappen i scanpix

Forfulgte kristne har brug for mere aktiv støtte, mener sognepræst bag tænketank om emnet. Tænketanken er finalist i Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence

Det var frustration, der gav Jørgen Jørgensen idéen. Sognepræsten i Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa følte, at omfanget af kristenforfølgelser blev underkendt i både medier og blandt politikere, og at der derfor var brug for en tænketank til at tale problemet op.

”Jeg var pikeret over den politiske korrekthed, hvor man altid skulle tale om ’forfølgelse af minoriteter’ og nævne fire forskellige grupper på samme tid. For sagen er, at 80 procent af alle verdens forfulgte er kristne. Derfor savnede jeg et større fokus på netop den gruppe,” siger han.

Irritationen fik sidste år Jørgen Jørgensen til at henvende sig til den tidligere Viborg-biskop Karsten Nissen, som straks var med på at arbejde videre med idéen. Og tidligere på året fik Danmark så en ny tænketank for forfulgte kristne. Den er nu blandt de syv finalister i Kristeligt Dagblads Initiativkonkurrence.

Blandt tænketankens 11 medlemmer er teologiprofessor Peter Lodberg, katolsk biskop Czeslaw Kozon, tidligere biskop Kresten Drejergaard og tidligere ambassadør Birger Riis-Jørgensen.

Det har været vigtigt at sammensætte tænketanken så bredt, at den ikke kan betragtes som et kirkepolitisk redskab i nogens hænder.

”Vores udgangspunkt har været, at vi vil være en røst, som skal formidle evidensbaseret information til kirker, politikere, systemer, medier og den brede offentlighed. Vi vil ikke være decideret aktive og agerende og kommer for eksempel ikke til at samle penge ind til nogen formål. Men vi vil formidle viden, som andre kan bruge,” siger han.

Hvordan arbejdet skal foregå ligger endnu ikke helt fast, men håbet er ifølge Jørgen Jørgensen, at tænketanken kommer til at udgive et blad eller lignende med faglige artikler fra forskere og internationale stemmer samt egne anbefalinger.

Derudover vil tænketanken stå for to årlige møder, hvoraf det ene skal være åbent for offentligheden. Det første møde fungerede også som en stiftende generalforsamling, hvor Karsten Nissen blev formand. Derudover bestod dagen af foredrag om, hvad forfølgelse er, og hvordan man balancerer åbenhed og diskretion. Offentlighed kan nemlig også have negative konsekvenser for forfulgte kristne, og dette var blandt andet en af grundene til, at landets biskopper i første omgang takkede nej til at have en repræsentant i tænketanken.

”Vi er opmærksomme på problematikken, men samtidig hører vi fra forfulgte kristne, at de har brug for mere aktiv støtte. Så derfor mener vi, det er vigtigt at turde tale om kristenforfølgelser, og lige nu oplever vi, at der også er interesse for det internationalt,” siger Jørgen Jørgensen og sætter en tyk streg under den basale pointe i tænketankens arbejde: Vi kan som kristne medborgere ikke lukke øjnene, når kristne bliver forfulgt rundt omkring i verden.