76-årig kirkechauffør: Det er vores moralske forpligtelse at hjælpe asylsøgere

En gruppe på femten kristne asylsøgere fra asylcenteret i Brovst vil gerne i kirke. Asylcenteret vil ikke hjælpe, så en frivillig pensionist har de seneste syv år kørt gruppen af flygtninge til kirke. Og nu kan pensionistens bus ikke mere

I løbet af de syv år, hvor pensionist Poul Anker Poulsen har fungeret som chauffør for de kristne asylsøgere, er omkring 50 af dem blevet døbt i kirken i det nordjyske. Modelfoto
I løbet af de syv år, hvor pensionist Poul Anker Poulsen har fungeret som chauffør for de kristne asylsøgere, er omkring 50 af dem blevet døbt i kirken i det nordjyske. Modelfoto.

De seneste syv år har Poul Anker Poulsen hver søndag morgen klokken ni trofast holdt uden for asylcenteret i Brovst i Nordjylland i sin minibus.

Kort efter er bussen fyldt op af cirka 15 asylsøgere, og så er turen på 45 kilometer gået mod frikirken Bethaniakirken i Aalborg. For asylsøgerne er kristne, og de vil gerne i kirke. Den offentlige transport ”duer ikke”, som 76-årige Poul Anker Poulsen selv udtrykker det, og så måtte Poul Anker Poulsen tage sagen i egen hånd dengang for syv år siden, da de kristne asylsøgere viste interesse for kristendommen.

”Nu kørte jeg jo turen alligevel, og så synes jeg, at det er vores moralske forpligtelse at hjælpe til, hvor vi kan. Skal integrationen lykkes, skal vi gøre en personlig indsats. Det er da ren logik, ikke?”, spørger Poul Anker Poulsen retorisk.

I løbet af de syv år, hvor pensionist Poul Anker Poulsen har fungeret som chauffør for de kristne asylsøgere, er omkring 50 af dem blevet døbt i kirken i det nordjyske.

Kirken laver ifølge pensionisten et godt stykke integrationsarbejde, og Poul Anker Poulsen har altid godt kunnet lide at komme i kirken for at lytte til musikken og den gode tale. Men nu får den faste rutefart fra Brovst til Aalborg måske en ende. Minibussen, som Poul Anker Poulsen selv har investeret i, er ædt op af rust og kommer ikke til at fragte flere kristne asylsøgere.

Asylafdelingen i Brovst vil ikke køre gruppen af kristne asylsøgere, fordi man ikke vil forskelsbehandle mellem den muslimske og den kristne gruppe på asylcenteret, så nu håber Poul Anker Poulsen, at Bethaniakirken finder en løsning, så transporten mellem asylcenteret og kirken kan fortsætte som hidtil.

”Skal bussen køre videre, skal det være med kirkens hjælp. Det er dem, der bestemmer, om det skal fortsætte,” siger Poul Anker Poulsen.

Præst i Bethaniakirken Dominique Lachat fortæller, at Poul Anker Poulsens hjælp har været guld værd indtil nu. Om frikirken kan finde en løsning, så de kristne asylsøgere kan fortsætte med at komme i kirken, kan Dominique Lachat dog endnu ikke løfte sløret for.

”Der er noget i støbeskeen, og vi prøver at finde nogle løsninger,” siger præsten for kirken, der oversætter gudstjenesterne til tre forskellige sprog, så asylsøgerne kan følge med i den kirkelige handling.