Prøv avisen

Det evige liv er tilbage i dansk kristendom

Vinterens opstandelsesdebat viser, den folkelige teologiske debat ikke er lagt død. Marmorkirkens kuppelloft. Foto: Torben Huss

Debatten om sognepræst Per Ramsdal viste, at opstandelsen og det evige liv igen er kommet i fokus efter i årtier at være nedprioriteret i dansk teologi

Skal vi ses igen på den anden side? De fleste præster får spørgsmålet. Men de færreste har haft ret meget at sige om det. Troen på gensynet og livet efter døden har nemlig i årtier spillet en perifer rolle i dansk teologi, påpeger forfatter og teolog Johannes Værge. Men modviljen mod at tale om opstandelsen og det evige liv er på retur, mener han.

”Siden teologiprofessor P.G. Lindhardt i 1950'erne gjorde op med de folkelige forestillinger om det evige liv, har den dominerende holdning i dansk teologi været, at det var teologisk useriøst at beskæftige sig nærmere med livet efter døden. Men den udbredte berøringsangst er ved at forsvinde,” siger Johannes Værge.

Han skrev i 2008 bogen ”Efter døden”, som nu er udkommet i femte oplag, og når han holder foredrag om opstandelse og det evige liv, mærker han også en stigende interesse for emnet.

”Tanken om gensynet står centralt i den folkelige bevidsthed, og det er en stor fejl, at folkekirken har forsømt at forholde sig til emnet, fordi det ikke har passet til den teologiske hovedstrømning. Kristendommen har i sin kerne denne gådefuldhed, som folkekirken skal tale ind i og ikke overlade til spirituelle retninger og forestillinger om reinkarnation,” siger Johannes Værge.

På Københavns Universitet er lektor i praktisk teologi Anders Holm enig i, at man blandt danske teologer siden midten af det 20. århundrede har haft tendens til afvise det i kristendommen, som havde karakter af mirakel eller myte, og i stedet fokuseret på ordet som noget eksklusivt. Debatten om sognepræst Per Ramsdals syn på opstandelse var langt hen ad vejen udtryk for, at det i kølvandet på denne tænkning har været svært at tale om opstandelsen og det evige liv, mener han.

”Eksistensteologien lagde vægten på opstandelsens betydning for den menneskelige eksistens. Og det gjorde den på mange måder fremragende. Men den efterlod nok også en fattigdom i sproget eller en forlegenhed i forhold til at kunne tale om de forestillinger i kristendommen, der rækker ud over livet her og nu. Det er det, man i Ramsdal-debatten har set teologer og præster forsøge at forholde sig til,” siger Anders Holm.

Den svære kunst for teologerne har i debatten ifølge Holm været at tale om opstandelsen uden at smide eksistensteologiens indsigter ud med badevandet:

”Ikke overraskende har der været en vis tilbageholdenhed over for at tale om den såkaldte 'fysiske opstandelse'. Det lyder jo som noget, man kan diskutere med naturvidenskaben, og netop her var det, den klassiske eksistensteologi sagde fra. Omvendt klinger det også hult, hvis man siger, at historien om Jesu opstandelse bare er en vigtig fortælling, eller noget, der viser sig i sproget. Vi ved godt, at ingen af delene holder i det lange løb, hverken for os teologer eller dem, der skal høre på os,” siger han.

Den voksende interesse for kristendommens åndelige aspekter viser sig også i populærkulturen, fortæller lektor på Syddansk Universitet Laura Feldt, som har forsket i populærkultur og religion.

”Religionens genkomst i populærkulturen kan ses i sammenhæng med bølgen af overnaturlige fantasyfilm - fra Harry Potter til Ringenes Herre. Begge typer af film afspejler en stigende spiritualitet og religiøsitet i samtiden, som Hollywoods producenter har en klar fornemmelse for,” siger Laura Feldt.

I Hollywood er 2014 er blevet kaldt ”Year of the Bible” (Bibelåret) med ”Noah”, ”Exodus” og den kommende film om Pontius Pilatus blandt de mere markante eksempler. Jesu opstandelse er temaet for filmen ”Clavius”, der også får premiere senere på året. Også herhjemme ser man, at religion spiller en mere positiv og mindre karikeret rolle i populærkulturen end tidligere, fortæller Laura Feldt.

”'Adams æbler' og 'Forbrydelser' er eksempler på film, som tager det religiøse alvorligt på en helt anden måde end eksempelvis 1970'ernes filmatisering af Hans Kirks 'Fiskerne'. Samtidig er det tydeligt, at det er den enkeltes åndelige søgen efter mening med livet, som fremstilles positivt, mens dogmatisk religion og kirken som autoritær institution fortsat fremstilles negativt. De mange aktuelle filmatiseringer fremstiller de bibelske myter som fortællinger, der kan give mennesker i samtiden anledning til at reflektere over livets store spørgsmål,” siger hun.