Grundloven: Det folkelige gennembrud

Med Grundloven den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til folkestyre, selvom flertallet endnu ikke havde den fulde magt over lovgivning og regeringsdannelse

De var med til at skrive historie, de var valgt ved håndsoprækning, og de var morgendagens mænd. Kvinder medvirkede endnu ikke, da Danmark blev et demokrati. Den grundlovgivende forsamling fra 1848 er foreviget af maleren Constantin Hansen på dette maleri, der hænger på Frederiksborgmuseet.
De var med til at skrive historie, de var valgt ved håndsoprækning, og de var morgendagens mænd. Kvinder medvirkede endnu ikke, da Danmark blev et demokrati. Den grundlovgivende forsamling fra 1848 er foreviget af maleren Constantin Hansen på dette maleri, der hænger på Frederiksborgmuseet. Foto: Ritzau Scanpix.

Et gammelt gult hus i den sjællandske by Ruds Vedby har en trappe og en dør, som er noget ganske særligt. Ikke bare fordi døren ikke kan åbnes, men fordi stedet vistnok er det eneste bevarede valgsted fra det første demokratiske valg i kongeriget Danmark: Den valghandling i 1848, som udpegede den grundlovgivende forsamling.

Mellem 1848 og 1906 foregik folkeafstemninger i Danmark ved håndsoprækning på centrale steder, og i Ruds Vedby syntes man altså, at en spektakulær stentrappe og en prangende dør var en passende kulisse. Ifølge den lokale historiker Jørgen Mogensen er det en bedrift, at trappen er bevaret, eftersom det er det eneste tilbageværende valgsted fra de år, da byernes mænd mødtes til håndsoprækning på torvet og det danske demokrati blev født.

At Grundloven af den 5. juni 1849 skal stå på en dansk historiekanon-liste er ifølge Undervisningsministeriets historieudvalg hævet over enhver tvivl. Begivenheden markerer et folkeligt gennembrud for vores land, som siden 1660 havde været regeret af enevældige konger med højst forskellige evner og succes udi statsførelsens kunst.

I 1848 døde Christian VIII, og Frederik VII kom til. Samtidig udbrød der oprør i Holsten. I København var borgerskabet optaget af at få ændret statsformen, blandt andet fordi man mente, at nationens overlevelse afhang af, at man fik en anden og mere retfærdig styreform. Anført af Orla Lehmann gik Københavns Borgerrepræsentation den 21. marts i optog til kongen med krav om en ny regering og "Danmark til Ejderen".

"Demokratiets indførelse er en nøglebegivenhed i danmarkshistorien. Det var en forudsætning for den udvikling af det folkelige Danmark, som prægede de efterfølgende år frem til systemskiftet i 1901, hvor vi tillige får parlamentarismen," forklarer Keld Grinder-Hansen fra historieudvalget.

Der er nemlig den væsentlige bemærkning til det danske folkelige gennembrud, at kongen fortsat havde stor magt over, hvem der skulle danne regering. Og i kraft af, at lovgivning både skulle igennem Folketinget og det mere indirekte valgte Landsting, hvor godsejerne dominerede, var det et folkestyre med modifikationer. Læg hertil, at kvinder ikke havde stemmeret. Men Danmark var blevet langt mere demokratisk, end det havde været.

Og den helt store bedrift var den fredelige måde, det hele foregik på, fra de første demokratiske røster hørtes, til mændene i Ruds Vedby og andre steder kunne række hænderne i vejret og vælge de mænd, der skulle forfatte rigets grundlov.

I Frankrig havde borgerskabets omstyrtelse af enevælden kostet adskilliges års blodbad, henrettelse af kongen og dronningen og totalt kaos. I Danmark modtog kongen derimod de revolutionære med meddelelsen om, at den gamle regering allerede var gået af, og at han ville udpege en ny. Kongen erklærede derefter over for sit nye ministerium, at han betragtede enevælden som ophørt og sig selv som konstitutionel konge.

Kongen vil kun møde i statsrådet når han bliver indbudt, skal kongen have sagt. Og senere tilføjede han:

"Så, nu kan jeg da sove, så længe jeg gider."

Artiklen blev udgivet i 2007 og opdateret i juni 2020.