Prøv avisen
Kirkeanalyse

Det gode liv ligger gemt i fortryllelsen af verden

Reformationen har ganske givet bidraget til affortryllelsen af verden, men et reformationsjubilæum kan på overraskende vis åbne for nye erkendelser og måske en ny opmærksomhed over for den fortryllende verden, skriver Birgitte Stoklund Larsen. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Der er teologisk potentiale i den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb om resonans

Verden blev forandret med Reformationen. Ikke alene sådan, at Reformationen ændrede verden, men også sådan, at synet på verden blev anderledes i kølvandet på Reformationen i 1500-tallet.

Særligttydeligt er det i en calvinistisk tradition, at verden med et udtryk af den tyske sociolog og økonom Max Weber blev ”affortryllet”. Det var i den proces, hvor verden (seculum) virkelig blev sekulær og ikke længere guddommelig eller hjemsted for ånder eller spøgelser. Verden kunne beherskes med forskellige teknologier.

Det var derfor helt oplagt, at man havde sat fokus også på ”den affortryllede verden” på det stort anlagte og fornemt gennemførte folkemøde i Ribe i anledning af 500-året for Reformationen i forgangne weekend. Det skete blandt andet på et seminar på Vadehavscentret, hvor hovedtaleren var den tyske sociolog Hartmut Rosa, fjerdegeneration af den såkaldte kritiske teori inden for tysk tænkning, der tæller navne som filosofferne Theodor Adorno, Jürgen Habermas og Axel Honneth. Hartmut Rosa er forfatter til en stor monografi, ”Resonans”, der udkom i 2016 med undertitlen ”Eine Soziologie der Weltbeziehung”, altså en sociologi om menneskets forhold til verden.

Den tyske sociolog har tidligere skrevet bøger om acceleration og fremmedgørelse, om et højhastighedssamfund, hvor ”mere” altid er bedre end mindre (penge og sundhed for eksempel). Et samfund, hvor vores rækkevidde er blevet enorm, verden er aldrig længere end et klik væk, men hvor vi ikke af den grund er blevet lykkeligere. Til og med er der ikke en fælles idé om, hvad ”det gode liv” er. Det må enhver finde ud af for sig selv.