Prøv avisen

Det kan blive forbudt at være ateist i Egypten

I Egypten fordømmer præsident Abdel Fattah al-Sisi de forfølgelser og drab, som landets kristne udsættes for af visse islamiske kræfter. Men da et lovforslag om at forbyde ateismen blev fremsat i det egyptiske parlament lige før nytår, tyder meget på, at de egyptiske politikeres tolerance ikke gælder alle minoritetsgrupper. Foto: AP

Den danske regering indvarsler i dag ny kamp for trosfrihed. Og situationen er alvorlig for kristne i Mellemøsten og Afrika, der jævnligt oplever massedrab. Volden fordømmes af egyptiske politikere, der dog samtidig vil forbyde ateisme med nyt lovforslag

I dag lyder startskuddet til regeringens store indsats for at bekæmpe religionsforfølgelser globalt. Og alt tyder på, at der er god brug for det.

Særligt de forfulgte kristne i Mellemøsten er på dagsordenen, og regeringen vil nu opprioritere indsatsen for at styrke trosfriheden i de lande, hvor kristne og andre forfølges.

I Egypten fordømmer præsident Abdel Fattah al-Sisi de forfølgelser og drab, som landets kristne udsættes for af visse islamiske kræfter. Men da et lovforslag om at forbyde ateismen blev fremsat i det egyptiske parlament lige før nytår, tyder meget på, at de egyptiske politikeres tolerance ikke gælder alle minoritetsgrupper.

”Ateismen må kriminaliseres. Fænomenet fornærmer de abrahamitiske religioner,” sagde formanden for det egyptiske parlaments religionskomité, Amro Hamroush, om forslaget.

Det er endnu uvist, hvilke sanktioner der vil ramme ateister. Men det er langtfra usandsynligt, at loven vil blive en realitet.

Det mener Egypten-kender Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor ved institut for tværkulturelle studier ved Københavns Universitet og tidligere direktør for Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo.

”Det ligner en symbollovgivning, der er meget udbredt i Egypten lige nu. Tankerne om ytringsfrihed, der blomstrede under det arabiske forår i 2011, forsvandt med kuppet i 2013, hvor Abdel Fattah al-Sisi blev præsident. Nu disciplinerer man igen folkets handlinger og ytringer, og man taler meget om en truet sammenhængskraft. Og ateismen ses bestemt som en trussel,” siger Jakob Skov- gaard Petersen.

Det samme mener Jakob Erle, der også er tidligere direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, og som har boet i Kairo.

”Det er et led i en offentlighedspolitik, hvor alle mulige minoriteter bliver udråbt som trusler. Ved at fremsætte sådan et forslag, gør man et nummer ud af at vise befolkningen, at man har kontrol med landet. Det er et led i en generel indsats fra myndighederne, som skal sørge for, at folk tror på det rette og opfører sig derefter,” siger han.

I den egyptiske forfatning, der blev vedtaget i 2014, blev det tydeliggjort, at landets fundament bygger på de tre monoteistiske religioner – kristendommen, jødedommen og islam. Og derfor kommer forslaget om at forbyde ateismen heller ikke bag på Peter Lodberg, der er professor i teologi ved Aarhus Universitet og forsker i kirke og politik i Mellemøsten. Han ser først og fremmest forslaget som det store, muslimske flertals initiativ, da de kristne kun udgør 10 procent af befolkningen, og jøderne er så godt som forsvundet fra Egypten.

”Hele Egyptens statsdannelse bygger på idéen om, at landet skal regeres efter muslimske principper, og at sharialovgivningen skal spille en væsentlig rolle for indretningen af samfundet. Og når man opfatter religionen sådan, så bliver ateismen noget, der ikke hører hjemme i samfundet,” siger Peter Lodberg, der tror, at forslaget vil møde stor opbakning i den egyptiske befolkning.

Alligevel har han dog svært ved at se en endelig vedtagelse af forslaget på grund af Egyptens gode forbindelser til USA. Jakob Skovgaard-Petersen ser dog lidt anderledes på det.

”Det egyptiske parlament er meget lydige over for præsidenten. Og i et samfund, der er splittet, blandt andet af angreb på kirker og fjendskab mellem sunni- og shiamuslimer, er det bekvemt at gøre ateisterne til den egent-lige fjende. Ledere fra forskellige religiøse samfund er i høj grad fælles om at se ateismen som deres ydre fjende,” siger han.

I dag kan den egyptiske blasfemilovgivning straffe ateister, der åbenlyst giver udtryk for deres holdninger, hvis myndighederne finder, at det støder andre religioner. Det kan give bøder og op til seks års fængsel. Og der er flere eksempler på, at lovgivningen har været i brug. I 2014 stormede egyptisk politi en café i Kairo, hvor unge ateister holdt til, fordi myndighederne mente, at det var ”en rede for tilbedere af Satan”.

Hvis det nye lovforslag vedtages, vil det ikke længere være nødvendigt at ytre sine ateistiske holdninger for at få en dom. Det er nok, at man har dem.