Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Sådan kan folkekirken blive mere klimavenlig

"Jeg mener, at der nu med klimakrisen skal meget mere til end blot at plukke de lavthængende frugter, hvad angår energibesparelser, og jeg tror, det vil kræve en koordineret og målrettet indsats på mindst provstiniveau, hvis der skal ske reelle besparelser," lyder det fra Jørgen Kreiner-Møller, provstiarkitekt i provstierne Amagerbro og Valby-Vanløse. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folkekirken skal forsøge at reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030, har biskopperne lagt op til. Bygningerne er akilleshælen, men også muligheden, lyder det fra fagfolk

Det kan synes nærmest håbløst. Folkekirkens biskopper har i sidste uge besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan folkekirken kan forsøge at reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030.

Beslutningen kommer efter regeringens klimalov med samme ambition og har fra flere sider mødt kritik for blandt andet at sætte klima over forkyndelse og for at være ude af proportioner. For en institution, der rummer et væld af gamle middelalderkirker uden hulmursisolering, og som først af alt skal drive kirke i lokalområderne, kan løsningerne være svære at få øje på.

Ikke desto mindre ser det ud til, at det netop er de løsninger, der nu skal findes, og spørger man Martin Ishøy, der er sognepræst i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde og mangeårigt medlem af netværket Grøn Kirke, vil det være oplagt for folkekirken at begynde med at se på sine bygninger.

”I mange af de gamle landsbykirker er der elendige opvarmningssystemer. Det betyder, at man for eksempel er nødt til at tænde for varmen i god tid inden en gudstjeneste, og det skaber et spild. Så der er der potentiale for at spare rigtig meget energi. For nogle år siden regnede en provst ud, hvad der kunne spares ved at omlægge opvarmningen i gamle kirker, og han kom også frem til, at udgifterne ved at skifte system ville være tjent ind på meget få år,” siger han og tilføjer, at det også kan være relevant at se på varmebesparelser i præste- og sognegårde.

”Det kan for eksempel handle om at få en ordentlig isolering. For en moderne bykirke er potentialet for varmebesparelser nok ikke lige så stort, da de er bygget under andre standarder. Men her kan der så være hovedløse løsninger, når det kommer til belysning, eller der kan være andet, som man finder ud af tager meget energi. Jeg tror, der vil dukke mange ting op, hvis menighedsrådene tog et ekstra kig på bygningerne.”

Også Søren Dyck-Madsen, der er civilingeniør og seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito, mener, at man med fordel kan kigge på folkekirkens bygninger og særligt opvarmningen af dem.

”Man kan eksempelvis overveje at installere varmepumper, hvis man ikke allerede har det. De omdanner den kolde luft udefra til varmt vand, som kan sendes rundt i varmesystemet i kirken. Derefter bør man overveje, om man kan effektivisere det varmesystem, der fragter varmen rundt i rummet. Kan det forbedres, kan man nemlig skrue ned for temperaturen og derved opnå en energibesparelse,” siger han og peger også på en anden CO2-besparende mulighed, som ikke er så let at regne på, men som ikke desto mindre er relevant:

”I kommunerne er man optaget af, hvordan man kan undgå at lave nye bygninger, men eksempelvis bruge en skole til at huse aftenundervisning. På samme måde kan der være en marginal CO2-besparelse, hvis man i folkekirken laver en mere effektiv udnyttelse af de bygninger, man har, og for eksempel flytter flere arrangementer ind i kirken, som i forvejen er opvarmet. På den måde bruger man ikke CO2 ved opførelse af nye bygninger i lokalsamfundet, og man kan også samlet set bringe opvarmning af flere medborgerhuse, sognebygninger og andet ned, når aktiviteterne samles på færre steder.”

Jørgen Kreiner-Møller, som er provstiarkitekt i provstierne Amagerbro og Valby-Vanløse, deltog i bispemødet i sidste uge med et oplæg om, hvordan en tværfaglig arbejdsgruppe kan være gavnlig, når der skal findes nytænkende og højteknologiske løsninger.

”Jeg har selv foreslået som et eksempel, at man kan overveje at installere CTS-anlæg. Det er en teknologi, hvor man centralt kan styre varmen i flere bygninger, og som man kender fra moderne sygehuse. Gør man det samlet i et helt provstis kirker, kan én enkelt medarbejder fjernstyre varmeforbruget, alt efter hvilke aktiviteter der er i kirkerne. Så er det ikke den enkelte kirketjener, der skal have indsigt i energibesparende varmeteknologi. Der vil nogle kirker nok sige, at det fungerer fint hos dem allerede; men sådan er virkeligheden bare ikke generelt set derude i sognene”, siger Jørgen Kreiner-Møller, der selv er tidligere menighedsrådsformand. Han tilføjer:

”Jeg mener, at der nu med klimakrisen skal meget mere til end blot at plukke de lavthængende frugter, hvad angår energibesparelser, og jeg tror, det vil kræve en koordineret og målrettet indsats på mindst provstiniveau, hvis der skal ske reelle besparelser.”

Netop de lavthængende frugter – de løsninger, som det enkelte sogn selv kan overveje at bruge for at nedbringe CO2-udledningen – kan man finde bud på hos Grøn Kirke.

Netværket har en tjekliste over, hvad der skal til for at være medlem, og udover at se på energiforbrug handler det blandt andet om at begrænse indkøb og eventuelt købe genbrug samt købe madvarer og produkter, som har mindst mulig klima- og miljøpåvirkning.

Man skal også arbejde på at bruge miljøvenlige transportmidler mest muligt og betale CO2-kompensation ved for eksempel flyrejser. Ifølge Martin Ishøy vil det være glædeligt, hvis flere kirker begynder at følge disse punkter. Men han tror ikke, det vil være en god idé at gøre det til et krav i forbindelse med det nye klimafokus fra biskopperne.

”Der er ikke nogen instans, der kan sige, at man skal følge en bestemt tjekliste. Jeg synes, det er godt, at biskopperne mener, at folkekirken skal følge regeringens CO2-reduktion, men menighedsrådene skal selv bestemme og finde deres egne løsninger. Men mit indtryk er, at mange gerne vil være med,” siger han.