Menighedsrådsformand: Det kan ikke være rigtigt, at arbejdet skal være så svært

Eline Balslev Jensen, formand for et menighedsråd med tre små sogne, ser gerne, at Nationalmuseet overtager tilsyn og vedligeholdelse af middelalder-kirker, og at der oprettes en personaleadministration

”Det er i de senere år ikke blevet lettere at være menighedsråd, selvom alle taler om det. Det skal ikke være sådan, at man er nødt til at håndplukke menighedsrådsmedlemmer, som kan løse opgaverne, og at almindelige mennesker uden særlige faglige forudsætninger ikke kan gøre en indsats for deres kirke. Men skal der ændres ved det, kan det kun ske, hvis der er vilje til det hos folketingspolitikerne,” siger Eline Balslev Jensen, der er meninghedsrådsformand.
”Det er i de senere år ikke blevet lettere at være menighedsråd, selvom alle taler om det. Det skal ikke være sådan, at man er nødt til at håndplukke menighedsrådsmedlemmer, som kan løse opgaverne, og at almindelige mennesker uden særlige faglige forudsætninger ikke kan gøre en indsats for deres kirke. Men skal der ændres ved det, kan det kun ske, hvis der er vilje til det hos folketingspolitikerne,” siger Eline Balslev Jensen, der er meninghedsrådsformand.

”Det kan ikke være rigtigt, at menighedsrådsarbejde skal være så svært. Derfor er vi flere, som har talt om at tage kirkeminister Bertel Haarder (V) på ordet og skrive til ham, hvis noget er for bøvlet.”

Eline Balslev Jensen er formand for menighedsrådet, som dækker de tre nordjyske sogne Glyngøre, Sæby og Vile. Menighedsrådets regnskab er for længst i kyndige hænder hos en regnskabsfører. Mens pastoratet råder over to middelalderkirker, som menighedsrådet har ansvaret for.

”Det er et gigantisk arbejde, som vi hælder mange penge i. Nationalmuseet burde overtage tilsyn og vedligeholdelse, for det er alligevel altid dem, der bestemmer til sidst. Kirkeværgen skal være inde i utrolig mange bestemmelser og regler i kontakten med museumsfolk, arkitekter, håndværkere og dyre konsulenter. Vi kunne reducere vores ligning (bevilling, red.), hvis vi slap for at vedligeholde,” siger Eline Balslev Jensen.

Et andet område, som volder problemer, er personalet.

”Det er uhyrligt, at et frivilligt arbejde skal oprette nærmest en hel hr-afdeling for at administrere personalet. Vi skal være inde i løn, overenskomster, ansættelseskontrakter og arbejdstidsregler, og det er vel at mærke noget, som folk skal sætte sig ind i i fritiden. Vi skal i gang med et kirkeudviklingsprojekt sammen med Kirkefondet, og det er da meget vigtigere at få tid til det frem for at sidde med lønregnskaber. Som et menighedsrådsmedlem sagde: 'Hvis jeg vil være arbejdsgiver, kan jeg starte min egen virksomhed'. Derfor så jeg gerne, at der blev oprettet en særlig personaleadministration, som kunne klare al papirarbejdet og lønforhandlingerne. Ansættelse og afsked skal vi nok selv tage os af i menighedsrådet,” siger Eline Balslev Jensen og understreger, at vilkårne for at rekruttere menighedsrådsmedlemmer er vidt forskellige i en universitetsby og i et landsogn.

”Det er i de senere år ikke blevet lettere at være menighedsråd, selvom alle taler om det. Det skal ikke være sådan, at man er nødt til at håndplukke menighedsrådsmedlemmer, som kan løse opgaverne, og at almindelige mennesker uden særlige faglige forudsætninger ikke kan gøre en indsats for deres kirke. Men skal der ændres ved det, kan det kun ske, hvis der er vilje til det hos folketingspolitikerne,” siger Eline Balslev Jensen.