Teolog: Det offentliges styringsregime har bredt sig ind i kirken

Uden nogen diskussion har new public management bredt sig i den svenske kirke, lyder det fra bogaktuel teolog

"Konsekvensen er, at kirken bliver en forvaltning og en producent af aktiviteter, som menigheden forventes at konsumere. Det står i kontrast til synet på kirken som en menighed, der tager sit udgangspunkt i gudstjenestelivet, og hvor menighedslivet bliver båret af eget engagement."
"Konsekvensen er, at kirken bliver en forvaltning og en producent af aktiviteter, som menigheden forventes at konsumere. Det står i kontrast til synet på kirken som en menighed, der tager sit udgangspunkt i gudstjenestelivet, og hvor menighedslivet bliver båret af eget engagement.". Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Sjældent har en ledelsesform formået at dele vandene så meget, som new public management har gjort det i Danmark.

På den ene side har den haft en enorm succes og gennemsyrer i dag meget af den offentlige sektor med dens plusord om rationalitet, målsætninger, evalueringer og kontrol. På den anden side er new public management så udskældt, at statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt til kamp mod den i det offentlige.

Men udfordringerne er ikke isoleret til den offentlige forvaltning. I Sverige har den teologiske adjunkt ved Lunds Universitet Erik Sidenvall analyseret, hvordan ledelsesidealerne også over årene har bredt sig ind i den svenske kirke. Og det tankevækkende er, at det er sket ganske ubemærket, siger han.

”Det er en udvikling, der har stået på siden starten af 1990’erne. Men det er sket, uden der er truffet nogen beslutning om det i kirken, ligesom der heller ikke har været en diskussion af det. Jeg har faktisk aldrig hørt new public management blive nævnt i en kirkelig sammenhæng. Det er kommet til gradvist og stille,” siger han.

Den udvikling gennemgår han i en ny, svensk antologi ”Så är det inte hos os er” om kirkeligt lederskab. Også i Danmark har der fra tid til anden været kritik af new public management i folkekirken, uden Erik Sidenvall dog tør sige, hvorvidt situationen er den samme som i den svenske kirke.

I sin analyse i bogen giver han adskillige eksempler på, hvordan new public management har bredt sig i den svenske kirke. Det handler blandt andet om, hvordan både præstens og menighedsrådets rolle i dag omtales anderledes end tidligere. Nogle gange er det små ord, der gør forskellen, såsom at menighedsrådet tidligere skulle ”arbejde for” menighedens vel. I den seneste kirkeordning er det ændret til ”ansvar for”. Andre gange er det gennemgribende ændringer, såsom ved menighedernes budgetarbejde, der i dag i selv små menigheder ofte indebærer både visionspapirer, strategier og formulerede målsætninger.

”Den slags fandtes slet ikke tilbage i 1980’erne. Der handlede kirkernes budgetter blot om at sætte nogle poster op, så udgifter og indtægter modsvarede hinanden. I dag domineres den svenske kirke totalt af visionsarbejde og udvikling af organisationsmål. Det er blevet en selvfølge,” siger Erik Sidenvall.

Han forklarer, at udviklingen er et resultat af, at det omkringliggende samfund har smittet af på kirken. New public management er nemlig kommet ind i kirken samtidig med, at ledelsesformen er blevet udbredt i den offentlige sektor.

”Jeg ser det som et resultat af, at folkekirken har haft behov for at søge legitimitet i en ny tid ved at indarbejde tidens ledelsesidealer. Derudover har det spillet ind, at mange af de ledende personer i kirken har erfaringer fra arbejde i kommuner eller en statslig styring og har taget den organisatoriske logik med over i kirken,” siger Erik Sidenvall.

Men udviklingen er ifølge ham ikke uproblematisk. New public managements fokus på mål og rationalitet kan nemt komme til at stå i kontrast til de idealer, kirkens arbejde ellers står for.

”Fokus i kirkerne er på det relationelle i menigheden og på det transcendente verdensbillede. Der kan new public management virke meget distancerende med dens tydelige fokus på organisationsudviklingen i stedet for det mellemmenneskelige,” siger han.

Erik Sidenvall mener, at styringsmekanismerne ligefrem kan medføre et ændret syn på både menighed og kirke.

”Konsekvensen af dette ideal er, at kirken bliver en forvaltning og en producent af aktiviteter, som menigheden forventes at konsumere. Det står i kontrast til synet på kirken som en menighed, der tager sit udgangspunkt i gudstjenestelivet, og hvor menighedslivet bliver båret af eget engagement,” siger han.

I dag gennemsyrer new public management så meget af styringen af kirken, at det ifølge Erik Sidenvall vil være svært, men ikke umuligt at få ændret. Han opfordrer til, at der kommer en diskussion af, hvilke idealer kirken bliver styret efter.

”I vores antologi er en af hovedpointerne, at teologi har betydning for lederskab, og for hvordan lederskab udformes for kirken. Med andre ord bør teologien tænkes ind ledelsen af kirkerne,” siger han.