Prøv avisen

Det omvendte samfund

Ifølge Mogens S. Mogensen har 600-800 mennesker skiftet tro fra islam til kristendom i Danmark inden for de seneste 25 år. John (pseudonym) er en af dem. -- Foto: Leif Tuxen.

Mogens S. Mogensen har set folk skifte religion på kryds og tværs fra nærmeste hold. Og konversionsforskeren forudser flere omvendelser på dansk grund i de kommende år

Da Mogens S. Mogensen var missionær i Nigeria fra 1981 til 1991, boede han i et område, hvor halvdelen var kristne og halvdelen var muslimer. Han var engageret i et folkekirkeligt missionsselskabs arbejde blandt muslimer og så, hvordan muslimer blev kristne. Han oplevede også nogle af sine venner blive muslimer.

– Der fik jeg det ind under huden. Det blev en del af min dagligdag at se mennesker skifte religion. Begge veje. Så jeg fik indtryk af, hvad der kunne motivere folk til at skifte religion, og hvilke konsekvenser, det fik, forklarer den 55-årige konsulent og eksterne lektor i teologi.

Med en ph.d.-afhandling og tre bøger om emnet bag sig har han specialiseret sig i såvel kristne som muslimers religiøse omvendelse. Gennem hele sin opvækst i Nordjylland mødte han ikke en muslim eller en hindu. Men i dag er der nærmest ikke et barn i Danmark, der vokser op uden at møde muslimer, buddhister og hinduer. Og når der ikke var nogen, som konverterede mellem Islam og Kristendommen for få år tilbage, så skyldes det, at der ikke var et møde mellem religionerne, mener han.

Det er der i dagens danske samfund. Senest har sagen om den syrisk fødte John, der er konverteret fra islam til kristendommen, og som endte med at få opholdstilladelse i landet, været fremme i medierne.

Der er oftest en hel række faktorer, der er på spil, når folk konverterer, forklarer Mogens S. Mogensen.

Nogle har været engageret i en anden religion, inden de konverterer, mens andre aldrig har været det. For sidstnævnte kan konversionen være som en slags vækkelse.

Det kan være en person, der ikke tidligere har været religiøs, som pludselig oplever en krise eller omvæltning i sit liv og møder en religion, der gør vedkommende opmærksom på, at tilværelsen har andre dimensioner.

Det kan også være folk, der har været aktiv i en konkret religion, der ikke længere giver svar på deres spørgsmål. Eller de kan opleve, at religionen ligefrem bliver kompromitteret, fordi den bruges til nogle formål, de ikke synes om. Eksempelvis muslimer der kommer fra et land, hvor islam forekommer i en ekstremistisk og aggressiv version.

Sidstnævnte kategori er der, man vil finde flygtningen John. I en usædvanlig ung alder af 17 år konverterede han fra islam til kristendommen. Som konsekvens heraf blev han udstødt af sin stærkt troende familie, og det var i sidste ende også det, der blev lagt til grund for, at den nu 20-årige konvertit i sidste uge fik asyl og slipper for at rejse til Syrien, hvor han aldrig har været.

– Jeg tror, konversionen var udslagsgivende i den sag, og det synes jeg også er meget fair. For det er ikke kun politisk afvigelse, der kan føre til forfølgelse. Det kan en religiøs afvigelse også i nogle lande, og det har man haft svært ved at anerkende her i landet. Problemet er selvfølgelig, at det er meget vanskeligt på forhånd at bevise, at han vil blive udsat for overgreb, hvis han vender tilbage. Så det er prisværdigt, at man lader tvivlen komme ham til gode, mener Mogens S. Mogensen.

Når danskere skifter tro til Islam, giver det også et pres på familierelationerne. Men alt tyder på, at det ikke giver lige så store problemer som en konversion den anden vej. De fleste mennesker, der konverterer til Islam, bevarer et forhold til deres familie og venner, mens Islam har strengere regler omkring frafald.

– Så er udfordringen for den kirke, der har døbt vedkommende, at etablere personen i det kristne fællesskab. Og det er frikirkerne og de etniske menigheder nok lidt bedre til, end folkekirken er. Hvis man døber en person, gør man det ikke bare til Kristus. Man døber også en person til at blive medlem af en kirke. Det vil sige, at så har man også en forpligtigelse til at åbne sit fællesskab for vedkommende, siger Mogens S. Mogensen.

I forlængelse af John-sagen har det været på tale, at Flygtningenævnets afgørelse kunne medføre en storm af konversioner og følgende afgørelser til fordel for nykristne asylansøgere.

Men indtil videre er der ikke voldsomt mange sager, der involverer muslimer, der konverterer, og ifølge Mogens S. Mogensen vil en eventuel trussen som følge af konversionen i høj grad afhænge af, hvor ansøgeren kommer fra.

I mange muslimske lande i Afrika vil man sagtens kunne leve videre, selv om man er konverteret til Kristendommen, mens det vil skabe problemer i lande som Afghanistan og Iran. Dertil kommer, at der er blevet lavet nogle retningslinjer, der er sendt ud til præster i alle kirker, som skal forebygge, at der sker misbrug.

– Så man døber ikke bare i flæng, forklarer Mogens S. Mogensen og læser op fra retningslinjerne:

– "Dåb og oplæring skal høre sammen. Når det gælder dåb af muslimske asylansøgere, kræver det en forholdsvis lang og grundig oplæring i den kristne tro og liv." Og så står der her: "Det anbefales at præsten og menigheden sørger for, at asylansøgeren forud for sin dåb har været i nær kontakt med kirken i en længere periode og har fået en grundig dåbsforberedelse af flere måneders varighed." Det vil sige, at ingen kirke vil døbe nogen, de har mistanke om er ude på at lave numre med dem. Og når man er i nærkontakt med en sådan asylansøger i mange måneder, vil de fleste præster finde ud af, om der er noget andet på spil. Så hvis den vejledning bliver fuldt, ser jeg ingen problemer, siger han.

Samtidig er det konversionsekspertens indtryk, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet er begyndt at tage konversioner og de følgende konsekvenser mere alvorligt.

–Vi er kommet fra en situation, hvor vi har sagt, at religion er en privat sag. At den ikke hører til i det offentlige rum, og derfor har det været svært at tage det ind i en asylsag. Men det bliver mere og mere tydeligt, at religion ikke bare er en privat sag. Det har også konsekvenser i det offentlige rum. Så lige som dét at skifte parti eller tilslutte sig en modstandsbevægelse kan få konsekvenser for ens liv og helbred, kan dét at skifte religion og tilslutte sig en kirke have konsekvenser i et muslimsk land.

Det er noget, som man altid har vidst i andre samfund, mener Mogens S. Mogensen.

– Religion er med de fremmede religioners ankomst til Danmark kommet ud af skabet så at sige. Vi har levet i sådan en sekulariseret boble, hvor vi har troet, at religion ikke har spillet nogen rolle, fordi vi alle sammen har været kulturkristne, så vi har været blinde for den påvirkning, vores religion har haft. Når der så kommer andre religioner ind i billedet, bliver vi pludselig klar over, at religion altid har spillet en rolle, uden at vi har opdaget det, lyder forklaringen.

Ifølge Mogens S. Mogensen gennemgår Danmark altså i disse år et skifte fra et mono-kulturelt, homogent samfund til et mere uhomogent, multikulturelt samfund. Og toppen af det isbjerg er, at nogle skifter religion i det møde.

– Jeg mener ikke, at vi er på vej ind i en total omvendelse, der ligner tidligere tiders omvendelse. Men vi gennemlever en omvendelsesproces, hvor vi får en mangfoldighed af religioner. At der sker omvendelser på kryds og tværs. Vi oplever det som noget nyt, at vi får en type omvendelser, hvor man sammensætter sin tro og sin religiøse praksis af mange forskellige traditioner. Det er måske den form for omvendelse, vi kommer til at mærke mest til på lang sigt, siger han.

Fakta

Omvendelser i tal

**Så mange har ifølge Mogens S. Mogensens undersøgelser omvendt sig fra andre religioner til kristendommen inden for de sidste 25 år i Danmark:

Islam: 600-800

Buddhisme: 200

Hindusime: 300- 400

Sikhisme: 10-15

Jødedom: 40-50

Andre religioner: 200-250

Så mange danskere ifølge Mogens S. Mogensen omvendt sig fra kristendommen til diverse andre religioner inden for de sidste 25 år i Danmark:

Islam: 2500-5000

Buddhisme: 4000-5000

Hinduisme: tusinder (antal afhænger af definition af omvendelse til hinduisme)

Jødedom: nogle få hvert år

Fakta

Mogens S. Mogensen

**Mogens S. Mogensen er cand.mag. fra Aahus Universitet i historie og kristendomskundskab.

Missionær i Nigeria, udsendt af Sudanmissionen, i perioden 1981– 1991 og senere generalsekretær i Sudanmissionen.

Ph.p. på en afhandling om muslimers konversion til kristendommen i Nordnigeria i 2000.

Siden 2000 freelancekonsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål og ekstern lektor ved de teologiske fakulteter på Københavns og Aarhus Universiteter.

Driver enmandsfirmaet Intercultural Consultancy Services

Forfatter til blandt andet bogen "Når danskere skifter tro" fra 2005.

Mellem 2500 og 5000 mennesker har skiftet tro fra kristendom til islam inden for de sidste 25 år i Danmark, vurderer Mogens S. Mogensen. Peter Abdullah Jacobsen er en af dem. -- Foto: Hans Christian Jacobsen.