Det politiske spil om påskens gudstjenester er i fuld gang

Efter et år med flere rodede forløb ved kirkens højtider står påsken endnu en gang for døren. Dansk Folkeparti lægger pres på kirkeministeren for at gøre påsken så normal som muligt, mens Enhedslisten hellere vil høre, hvad ”kirkens egen holdning” er

Sådan så det ud, da der var påskegudstjenester i 2020. På billedet er valgmenighedspræst Henrik Højlund, der holdt drive-in-gudstjeneste i Aarhus, for alle kirkerne var lukket. – Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix.

Om en måned er det påske, en af kristendommens absolut vigtigste højtider, og dermed også en kærkommen lejlighed til at gå i kirke.

Men som det ser ud nu, vil det blive en påske præget af de coronarestriktioner, som har lagt et tungt låg på, hvor mange deltagere der må være ved gudstjenesterne.

Selvom der snakkes om en større genåbning af samfundet i den kommende tid, har det ikke på nuværende tidspunkt været på tale, at kirkerne åbner yderligere. Heller ikke i påsken. Men det vil Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ikke finde sig i.

Derfor har han stillet et spørgsmål til kirkeminister Joy Mogensen (S) for at høre, hvilke forholdsregler hun vil tage for, at påskefejringen kan markeres så tæt på det almindelige som muligt.

”Det kunne være gennem særlige arrangementer, som eventuelt kræver foranstaltninger, hvortil der derfor må afsættes en særpulje, eller det kunne være ved udendørs gudstjenester i forårsvejret,” foreslår han selv i sit spørgsmål.

De eventuelle foranstaltninger vil kunne tage tid at planlægge, mener Morten Messerschmidt. Derfor opfordrer han også regeringen til snart at melde planer for påskegudstjenesterne ud, selv hvis det vil være nødvendigt senere at ændre dem lidt.

”Jeg synes, at regeringen skylder en plan for påskegudstjenesterne. Med denne regering kommer alting meget pludseligt, også når det gælder kirken. Jeg vil langt hellere høre nu, hvilke betingelser påskegudstjenesterne skal holdes ud fra, selvom planen måske skal ændres senere, end slet ikke at få noget af vide, som vi gør nu,” siger Morten Messerschmidt.

Ser man tilbage på eksekveringen af det forgangne års kirkelige højtider, er det da heller ikke ligefrem et skønmaleri, der tegner sig.

I påsken for et år siden, da coronakrisen stadig var fuld af ubekendte faktorer, lagde kirkeminister Joy Mogensen op til, at der kunne fejres påske i de ellers lukkede kirker. Det fik utrygge præster til at protestere, hvorefter kirkeministeren trak i land igen.

Ved juletid var der også få dage før juleaften udsigt til, at julen kunne synges ind behørigt. Men efter massive protester fra nogle af kirkens faggrupper blev det lillejuleaften med henvisning til den britiske mutation foreslået at sløjfe sangen, ligesom andre stramninger med kort varsel kom på bordet. Herefter anbefalede biskopperne at aflyse julens gudstjenester på falderebet.

Også Socialistisk Folkeparti mener, at påskegudstjenesterne skal indgå som en del af drøftelserne om genåbningsstrategien. Det siger kirkeordfører Anne Valentina Berthelsen, der også håber, at man politisk har lært af problemerne med julegudstjenesterne.

”Vi skal tale om kirkegangen til påske i forbindelse med resten af genåbningsstrategien. Om det er forsvarligt, det må vi så forholde os til. Men vi bliver nødt til at forholde os til det og lave nogle klare udmeldinger, så vi ikke ser den samme suppedas som med julegudstjenesterne,” siger Anne Valentina Berthelsen.

Men meget af forvirringen ved jul skyldtes dog, at både ministeren og kirken var i tvivl om eget ståsted, vurderer kirkeordfører for Enhedslisten Christian Juhl. Derfor mener han også, at det er kirken, der skal komme med et forslag til, hvordan påskegudstjenesterne skal afvikles.

”Jeg vil gerne appellere til, at kirken selv laver en plan og kommer med et forslag til, hvordan det kan afvikles inden for de rammer, vi nu har stillet. Vi kan jo ikke detailplanlægge for alle. Det er ikke vores intention. Jeg ser gerne på Dansk Folkepartis forslag, men jeg ser især gerne på kirkens egne forslag,” siger han.

Ifølge professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen handler Morten Messerschmidts spørgsmål ikke kun om gudstjenesterne, men også om at få Dansk Folkeparti til at se godt ud.

”Hvis jeg var Joy Mogensen, ville jeg træde meget forsigtigt i dette spørgsmål og forhøre mig i det kirkelige landskab om, hvordan stemningen er, før jeg lægger en plan for påskegudstjenesterne. Det ville være det kloge. Og det ved Morten Messerschmidt nok også. Ved at stille sådan et spørgsmål til ministeren forsøger han vist at gøre opmærksom på sig selv og på Dansk Folkeparti. Det ligner en demonstrativ forespørgsel med den hensigt at give Joy Mogensen en hovedpine,” siger Tim Knudsen, der kalder spørgsmålet ”meget christiansborgsk”.

Hvordan kirkeministeren forholder sig til spørgsmålet, vides ikke, da det ikke har været muligt for Kristeligt Dagblad at få en kommentar.

Kirkeministeriet oplyser imidlertid, at det indtil nu har lagt sig op af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, når der er blevet udstukket restriktioner. I dag er der pressemøde i Statsministeriet, hvor regeringen efter alt at dømme vil præsentere sine planer for en delvis genåbning af samfundet.