Prøv avisen

Det religiøse symbol, der kom ind fra kulden

Tegning: Peter M. Jensen

Juletræet var engang bare et træ, der blev sat ind i stuen. Men i dag er det blevet et både nationalt og religiøst symbol, lyder det fra ekspert i civilreligion

Skepsis. Det var reaktionen fra mange danskere, da FN under klimatopmødet i 2009 forlangte et juletræ fjernet fra mødebygningerne, fordi FN skulle være en religiøst neutral organisation.

Konflikten voksede ud af en kendsgerning, som de færreste danskere taler om: at juletræet er en del af en kristen kulturhistorie.

Den anskuelse bekræfter Margit Warburg, der er religionsvidenskabelig professor på Københavns Universitet. Hun argumenterer meget konkret for det synspunkt:

LÆS OGSÅ: Eventyret om nordmannsgran

Juletræet er rykket ind i stort set alle kirker, og på den måde er grantræet også blevet et kristent symbol.

Margit Warburg mener grundlæggende, at juletræet er et civilreligiøst symbol kendetegnet ved både at være et nationalt og et religiøst symbol.

Midt i 1800-tallet var der en national vækkelse, og det er en af grundene til, at der i 1848 blev tilført et vers til Højt fra træets grønne top. Nemlig det vers, der handler om vid det er en ære, Dannebrog at bære. Det er en sekulær julesang, men også en nationalistisk. Den første slesvigske krig begyndte det år.

Efterfølgende blev juletræet bragt ind i kirkerne, hvor det gik fra at være et mestendels sekulært træ til at blive et religiøst symbol.

Som religiøst opfattes det også i dag af mange. Så meget, at der sidste år i boligområdet Egedalsvænge i Nordsjælland udbrød en strid mellem beboerforeningens muslimer og kristne om træet. Dansk Folkeparti gik ind i sagen, fire ministre udtalte sig, og det endte med, at juletræet kom op.

I år står træet igen i Egedalsvænge, denne gang uden ståhej.

Men når man går så højt op i, om der er et juletræ eller ej i en blandet bebyggelse, så viser det, hvor stort et symbol juletræet er, siger Margit Warburg, som kalder juletræskrigen for både en religiøs og en national kamp.

Og det er den dobbelthed, der kendetegner civilreligion nøjagtig som Dronningens nytårstale der skal være både religion og nationalisme til stede.

Pynten på træet peger også i retning af en religiøs betydning.

Stjernen i toppen symboliserer stjernen i Betlehem. Jakobsstiger på juletræet har også haft deres tid som pynt, og træet selv sammenlignes, blandt andet på grund af det stedsegrønne løv, af og til med livets træ i Det Gamle Testamente.

Der er dog flere historiske kilder, der anfægter den kristne tradition i juletræet.

En af dem er kulturhistoriker og teolog Troels Frederik Troels-Lund, der levede fra 1840 til 1921. Han skrev Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede, der udkom første gang 1879-1901 i 14 bind. Ifølge ham stod juletræet og andre nyere juleskikke i lidet eller intet Forhold til Kristendommen.

Tilsvarende skrev salmedigteren N.F.S. Grundtvig i 1817 i sin egen publikation Dannevirke, at juletræet var et symbol på udvandet kristendom.

Der er tre bud på, hvornår juletræet først kom ind i de danske stuer.

Fra Dansk Folkemindesamlings Anders Christensen lyder vurderingen, at det første juletræ kom indenfor hos grevinde Wilhelmine Holstein på Holsteinborg på Sydvestsjælland i 1808. Ifølge en anden overlevering kom det første juletræ ind i stuen i 1811 hos Morten Lehmann, far til politikeren Orla Lehmann. Og endelig mener nogle, at den 25-årige jurist Johan Wolfhagen tog traditionen med fra Tyskland i 1804.

Det første offentlige by-juletræ i Danmark var det på Rådhuspladsen i København i 1914. Det blev skænket byen af Dagbladet Politiken. Det var behængt med spiselig pynt, beregnet på fattige familier, og der var vagter omkring, så julegodterne tilfaldt de rigtige.

I dag er der en aflåst kiste ved juletræet, så forbipasserende kan støtte Børnenes Kontors julehjælp.

Hvor juletræet i Danmark har en forholdsvis kort historie, er det en anden snak, når det gælder Tyskland og Schweiz. Her er træet kendt fra før Reformationen i 1500-tallet.

Dansk Folkemindesamlings Anders Christensen mener derfor, at det godt kan være rigtigt, som det fortælles, at reformatoren Martin Luther i 1536 tog et grantræ ind i stuen, som han brugte som illustration til at forklare Jesu fødsel.

Det var håndværker-lavene i Schweiz og Tyskland, der i middelalderen bragte træet ind i lavssalene. Dengang var de pyntede med gaver, ligesom det også foregik i begyndelsen med juletræet i Danmark, siger Anders Christensen.