Prøv avisen
Kirkeanalyse

I dag er der menighedsrådsvalg: Disse ting skal du holde øje med

En valgforsker sagde her i avisen i går, at det er et legitimitetsproblem, at så få stemmer. ”Nærdemokratiets bundskaber” kaldte valgforsker Niels Nørgaard Kristensen menighedsrådsvalgene. Foto: Leif Tuxen.

Det er folkekirkens store demokratiske dag, og i aften kan medlemmer deltage i menighedsrådsvalg. Flere ting afgør, om ny valgform er demokratiserende

Det er blevet kaldt et demokratisk fremskridt, at man i aften vælger menighedsråd ved forsamlinger, hvor de interesserede møder frem og stemmer sig til en ny gruppe administrativt ansvarlige i sognet. Tidligere kirkeminister for Liberal Alliance Mette Bock har i Kristeligt Dagblad argumenteret for den nye metode. Den bygger ikke længere på, at kampvalg mellem forskellige grupper er det normale, siger hun. Men den bygger på fredsvalg som udgangspunkt, og så kan utilfredse vælgere siden udfordre enigheden, hvis de vil.

En hovedperson i udarbejdelsen af den nye valglov er Søren Abildgaard fra Landsforeningen af Menighedsråd, og han har i weekenden slået fast, at den nye form giver en høj grad af gennemsigtighed i valgproceduren for en offentlig myndighed.

Begge dele er korrekt, men om menighedsrådsvalget 2020 alt i alt bliver mere demokratisk, må forløbet de næste dage og uger vise.

Folkekirken er en veldreven kirke efter internationale standarder. Men udenforstående fagfolk er ikke ukritiske over for det folkekirkelige demokrati, når det vurderes på udviklinger, der ligger dybere nede i strukturen end ændringen i valgform.

En valgforsker sagde her i avisen i går, at det er et legitimitetsproblem, at så få stemmer. ”Nærdemokratiets bundskaber” kaldte valgforsker Niels Nørgaard Kristensen menighedsrådsvalgene.

Der er altså flere indikatorer at holde øje med: Stemmeprocenten bliver et af succeskriterierne for den nye model. Flere menighedsråd har svært ved at få fyldt menighedsråd op. Hvordan udvikler det tal sig i 2020? Det kan blive op mod en sjettedel af rådene, spåede en forhåndsundersøgelse på kirke.dk for nylig.

Dertil kommer, at man som vælger i en del sogne ikke for alvor har forskellige muligheder af vælge mellem. Man kan enten støtte de opstillede eller selv stille op. Den situation kan give vælgerne en grund til at blive hjemme.

Endelig er det uvist, hvor stor en andel af de stemmeberettigede, der overhovedet ved, at der er menighedsrådsvalg i dag. Mange steder skal man ind på en hjemmmeside for at finde ud af, at der er valg, eller nærstudere lokalavisen. For man får ikke nødvendigvis besked i hverken postkassen eller emailen. Hvor mange københavnere går ind på deres sogns eller stifts hjemmeside?

Disse tal fremlægger Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd de næste uger, og de vil tilsammen give et indtryk af, om den nye valgform har gjort folkekirken mere demokratisk.

Læs flere artikler i Kristeligt Dagblads store tema om menighedsrådsvalg 2020 her.