Det tomme museum

Restaureringen af Kaj Munks præstegård i Vedersø nærmer sig sin afslutning, men den lo-kale fond, der står bag, har et problem med indholdet: Digter-præstens søn Arne Munk vil hellere brænde sin fars møbler end lade det kommende museum få dem

Det går fremad med bygnings-renoveringen, men Fonden Vedersø Præstegård risikerer at stå med et nærmest tomt museum. Fondens formand, Hans Østergaard, ærgrer sig over, at Kaj Munks møbler nu måske brændes: – De hører jo til i præstegården, siger han. –
Det går fremad med bygnings-renoveringen, men Fonden Vedersø Præstegård risikerer at stå med et nærmest tomt museum. Fondens formand, Hans Østergaard, ærgrer sig over, at Kaj Munks møbler nu måske brændes: – De hører jo til i præstegården, siger han. –. Foto: Søren Palmelund.

Efter 10 års skænderier og en stribe forliste planer nærmer restaureringen af Kaj Munks præstegård i Vedersø sig nu sin afslutning. Håndværkerne tager til efteråret fat på sidste etape, præstegårdens avlsbygninger, der ligger hen i ruiner, og nu erstattes af nyt byggeri. Ifølge planen vil hele præstegården være klar næste sommer. Fonden Vedersø Præstegård, som i 2005 fik overdraget stuehuset og den parklignende have af Kirkeministeriet med det formål at indrette mindestuer for Kaj Munk, risikerer derefter at stå med et nærmest tomt museum.

Da fonden overtog præstegården, bad den familien om at rydde den for indbo, og det er i dag yderst tvivlsomt, om det nogensinde vender tilbage. Tidligere universitetslektor Arne Munk vil hellere brænde sin fars møbler end lade det kommende museum få dem. Det begyndte han på sidste efterår. I september planlægger han at mindes 10-året for sin mors dødsdag ved at lade endnu mere af sin arvepart af Lise og Kaj Munks møbler gå op i flammer.

Hvad der sker med møblerne fra Kaj Munks arbejdsværelse, Stærekassen, er der ikke taget stilling til. De ejes af et familie-anpartsselskab. Formanden, Arense Lund, barnebarn af Kaj Munk, siger, at der er forskellige muligheder. Hun tilføjer, at hun sidste år deltog i et møde med folk fra Vedersø og fonden om møblerne, men det kom der ikke noget ud af. I øvrigt udtrykker hun sympati for Arne Munks planlagte afbrænding.

For Arne Munk er der tale om en symbolsk og principiel handling. Staten har efter hans opfattelse svigtet sit gamle løfte om at skabe et mindested i præstegården for Kaj Munk ved at overlade den til en lokal fond. Arne Munks hovedsynspunkt er, at Kaj Munk har international format og derfor ikke hører til på et hjemstavnsmuseum.

Jeg besegler bare det uværdige spil, der er foregået igennem de seneste 10 år, ved at lade møblerne gå op i luer, forklarer Arne Munk, der er overbevist om, at man i udlandet vil forstå hans handling.

Kaj Munk blev myrdet af tyskerne i januar 1944. Hustruen, Lise Munk, fik efter krigen stillet præstegården til rådighed og boede her frem til sin død i 1998. Derefter brød balladen om præstegårdens fremtid løs. Skiftende kirkeministre forsøgte sig uden held med planer. Da Bertel

Haarder (V) i 2005 trådte til som kirkeminister, skar han igennem ved at overdrage præstegården til den lokale fond.

Det er, som om nogen tror, at vi har villet rage noget til os, men en lokal fond var den eneste mulighed for at redde museumsplanerne, siger fondens formand, tidligere borgmester i Ringkøbing Hans Østergaard.

Vi fik to muligheder: enten at lave en lokal fond, eller præstegården ville blive udbudt i fri handel til højeste bud. For os er det vigtigt, at præstegården og dermed mindet om Kaj Munk bevares, og vi har konkret taget fat på det vigtigste: at redde bygningerne.

Selvfølgelig vil vi meget gerne have de gamle møbler, der har tilhørt Kaj Munk, fordi de jo netop hører til i præstegården. Det er en skam, hvis de nu skal brændes eller forsvinder til anden side.

Den tidligere formand for Kaj Munk-selskabet Jens Kr. Lings ser Bertel Haarders overdragelse af præstegården som sidste led i et politisk taktisk spil, der reelt har haft til formål at sabotere planerne om et mindested for Kaj Munk. Han skulle glemmes, fordi han med sine kompromisløse holdninger var en torn i øjet på politikernes samarbejdspolitik under besættelsen.

Jens Kr. Lings foreslår nu, at fonden viser storsind og sender præstegården tilbage til staten, så staten i stedet kan oprette museet, og Arne Munks betingelser dermed opfyldes, så møblerne reddes. Den idé finder Hans Østergaard komplet urealistisk.

Byggeriet af de nye udlænger finansieres primært for 6,2 millioner kroner fra Realdania. Her vil blive studielejlighed, mødelokale og en sal.

Herefter skal Ringkøbing Museum så i gang med tilbageføringen af det indvendige af stuehuset, forklarer Hans Østergaard.

Hans stemme runger i de tomme lokaler, hvor man i øjeblikket kun har et par fotos af Kaj Munk at fremvise plus nogle plancher, som Ringkøbing Museum har fremstillet.

steens@kristeligt-dagblad.dk

Det går fremad med bygnings-renoveringen, men Fonden Vedersø Præstegård risikerer at stå med et nærmest tomt museum. Fondens formand, Hans Østergaard, ærgrer sig over, at Kaj Munks møbler nu måske brændes: – De hører jo til i præstegården, siger han. –
Det går fremad med bygnings-renoveringen, men Fonden Vedersø Præstegård risikerer at stå med et nærmest tomt museum. Fondens formand, Hans Østergaard, ærgrer sig over, at Kaj Munks møbler nu måske brændes: – De hører jo til i præstegården, siger han. – Foto: Søren Palmelund.