Prøv avisen
Før søndagen

Arne Haugen Sørensen: Det uperfekte menneske kan også bidrage med noget

”Religion bliver ofte set som noget vrøvl og ammestuesnak. Så som ung kunstner opfandt jeg i stedet motiver med dyr og damer, der blev ædt. Men jeg følte stadig en trang til at lade mine værker tale til andre mennesker, og jeg fandt ud af, at de gamle bibelhistorier allerede fortalte alt det, jeg ville sige. De berører spørgsmål, som folk har gjort sig tanker om gennem alle tider,” siger kunstner Arne Haugen Sørensen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bibelfortællingen om den fortabte søn skildres i mange malerier fra Arne Haugen Sørensens hånd. Teksten handler ifølge ham om tillid, kærlighed – og lidt om kunstnerlivet

De omfavner hinanden. Faderen og hans søn, som nærmest forsvinder i den store mands arme. I krammet bliver de til én skikkelse, der lyser op i de mørke omgivelser.

Sådan skildres bibelfortællingen om den fortabte søn i en af kunstneren Arne Haugen Sørensens kendte malerier af motivet. Fortællingen om sønnen, der rejser ud, ødsler sit arveforskud bort og så kommer tilbage og bliver taget imod med åbne arme, bliver læst op i landets sognekirker i morgen, og det er en historie, som den 86-årige kunster har brugt i mange malerier.

”Jeg holder utroligt meget af historien om den fortabte søn. Den fortæller os blandt andet, hvor vigtigt tilgivelse er. Og så handler den om at vise tillid til andre mennesker, hvilket passer med min forståelse af troen. Tro er for mig tillid og kærlighed,” siger han.

Selvom Arne Haugen Sørensen malerier af den fortabte søn ofte handler om gensynet med faderen, er kunstneren også meget optaget af dens storebror, der i teksten bliver vred over den store fejring af sin lillebrors hjemkomst.

”Teksten sætter det uperfekte menneske over for den perfekte, spidsborgerlige og selvtilfredse storebror, som bliver misundelig. Men der skal være plads til os alle sammen,” siger han

Måske siger teksten også lidt om Arne Haugen Sørensen selv. Han kender i hvert fald til det med at forlade sit hjem, da han som ung rejste fra Danmark og indledte sit kunstnerliv i først Paris og senere Spanien, hvor han stadig bor og arbejder i dag.

”Jeg har tit forbundet mig med den fortabte søn, for jeg er selv brudt ud og har rejst rundt. Det er det, kunstnere gør – bryder ud og forsøger at gå nye veje. Nogle ender med at ødsle deres talent væk, mens andre kan blive værdifulde for samfundet, når de vender hjem med nye erfaringer og indsigter. Jeg bor stadig i Spanien, men føler, at jeg er blevet taget tilbage og tilgivet i Danmark. Det kan jeg blandt andet mærke med museet i Videbæk,” siger han og henviser til det museum, der åbnede i efteråret med hans kunst.

Helt sammenligne sig med den fortabte søn kan Arne Haugen Sørensen dog ikke. For eksempel voksede han ikke op med en faderfigur i sit liv, men med en bror og en enlig mor i København.

”Vi har egentlig ikke savnet en far. For ser man på den tidligere faderrolle, som også gør sig gældende i Bibelen, så er han en dømmende person. I historien om den fortabte søn er han tilgivende, men ellers var han en person, man var bange for og skulle se op til. Faderen var den, der tugtede og stak øretæver. Vi havde i stedet en moders fuldstændig ubetingede kærlighed,” siger han.

Ud over i Videbæk kan man i dag finde Arne Haugen Sørensens værker på mange kunstmuseer, i mange kirker samt i bygninger som Østre Landsret og Vartov i København. Ofte er motivet inspireret af bibelske fortællinger som opstandelsen, Jesu fødsel og nadveren og korsfæstelsen, som han nu er i gang med at færdiggøre et værk med til Christians Kirke på Christianshavn i København.

”Jeg elsker alle de historier fra Bibelen. Fra min skolegang har jeg fået dem indprentet, og de har gjort så stort indtryk på mig, at jeg stadig bruger dem dagligt som et værktøj til at tænke med. Jeg synes, de bidrager med noget højtideligt og spændende til værkerne,” siger han og tilføjer, at de kristne motiver dog ikke er et naturligt valg for en kunstner.

”Religion bliver ofte set som noget vrøvl og ammestuesnak. Så som ung kunstner opfandt jeg i stedet motiver med dyr og damer, der blev ædt. Men jeg følte stadig en trang til at lade mine værker tale til andre mennesker, og jeg fandt ud af, at de gamle bibelhistorier allerede fortalte alt det, jeg ville sige. De berører spørgsmål, som folk har gjort sig tanker om gennem alle tider. Så som kunstner er jeg kommet ud på et sidespor i forhold til mainstream kunst, men jeg har været så heldig at have fundet motiver, der giver genklang hos mange mennesker. Det er jeg glad for,” siger han.

Selv kalder Arne Haugen Sørensen sig ”kristen, men ikke troende”.

”Jeg er virkelig totalt optaget af kristendommen, selvom jeg synes, det er svært at fatte, at vi er skabt i Guds billede. Jeg er religiøs på den måde, at livet er en utrolig gave, som jeg har lyst til at takke for uafbrudt. Derfor bruger jeg mit liv på at male. Det at male er min måde at bede på og at takke for livet på,” siger han og tilføjer, at han tror, kunst og religion kan give mennesker perspektiv og mening i livet.

”Der var engang, hvor angsten var i højsædet, og man malede billeder af folk, der stod og skreg i mørket, for man var angst for atombomben og den kolde krig, som jeg er vokset op med. Men det går ikke. Selvom livet er farligt, skal du synge og danse, for menneskelivet er kort. Vi skal sige tak for livet, selvom vi skal dø, og ikke lade frygten for døden overskygge livet,” siger han.

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

Man skal elske sin næste, og det indebærer også, at den næste er anderledes. Du skal holde af dem, der ikke er som dig selv, og huske, at det uperfekte menneske også kan bidrage med noget.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

I stedet for De Ti Bud vil jeg sige, at kærlighedsbuddet er det vigtigste. Du skal elske din næste.

Hvordan er din ønske-gudstjeneste?

Det ved jeg ikke.

Hvordan er dit gudsbillede?

Det afstår jeg fra at have. Jeg bruger mennesket som stedfortræder.