Politiker: Der skal både være plads til en kold øl i forårssolen og en bøn ved sengetid

For 10 år siden skiftede tømrer og politiker i Region Nordjylland Mogens Nørgaard parti, efter han forgæves havde forsøgt at gøre Kristendemokraternes principprogram mere nutidigt

Da tømrer og medlem af Region Nordjylland Mogens Nørgaard fyldte 40 år, fik han en motorcykel og penge til et motorcykelkørekort i fødselsdagsgave. Det er 20 år siden i år, så endnu en rund dag skal blandt andet markeres med en to uger lang tur på motorcyklen gennem Tyskland og Østrig til Østeuropa. –
Da tømrer og medlem af Region Nordjylland Mogens Nørgaard fyldte 40 år, fik han en motorcykel og penge til et motorcykelkørekort i fødselsdagsgave. Det er 20 år siden i år, så endnu en rund dag skal blandt andet markeres med en to uger lang tur på motorcyklen gennem Tyskland og Østrig til Østeuropa. – . Foto: Cathrine Ertmann/Ritzau Foto.

Hvordan vil du beskrive din tro?

Det betyder meget for mig, at jeg blev døbt som helt lille og derfor altid har været kristen. Det giver mig en stor tryghed at vide, at jeg både er en benådet synder, og at jeg samtidig heller ikke kan tillade mig at gøre hvad som helst. For troen er en gave, som med sig har nogle værdier om respekt, troværdighed og retskaffenhed, som altid har været og stadig er rettesnore i mit liv og mit virke, også i Region Nordjylland, hvor jeg er gruppeformand i den socialdemokratiske gruppe, som jeg har været medlem af, siden jeg i 2007 skiftede fra Kristendemokraterne.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg er vokset op i Agersted i Nordjylland i en familie, hvor vi bad bordbøn og gik i søndagsskole, og hvor kristentroen handlede meget om adfærd og leveregler. Der måtte for eksempel ikke danses, drikkes eller spilles kort. Sådan er min egen trospraksis ikke, selvom jeg stadig både beder, går i kirke og læser i Bibelen, som vi også gjorde det i mit barndomshjem.

For troen og dens værdier er nok en rettesnor, men jeg og min hustru, som også er troende, er lige så interesseret i at leve livet med alt, hvad det indebærer. Der skal være plads til både en kold øl i forårssolen og en bøn ved sengetid. Hver ting til sin tid, og livet må aldrig sættes i bås eller presses ind i nogle regler, som måske ikke giver mening i den givne situation. Det har vi også altid brugt i vores egen børneopdragelse, hvor et godt argument altid har kunnet ændre et nej til et ja.

Hvad har udfordret din tro?

Det har altid og kan stadig både udfordre og anfægte mig, at Bibelens ord tilsyneladende ikke virker bedre, end de gør. For hvis nu Bibelens budskab om næstekærlighed og Guds rige er så fantastisk, hvordan kan det så være, at evangelierne ikke griber flere mennesker? Hvorfor kan præsterne stå søndag efter søndag på prædikestolen, uden at folk nærmest løber stormløb på kirkerne og sidder som sild i tønder på kirkebænkene?

Det kan jeg i bund og grund ikke forstå, selvom svaret logisk set selvfølgelig er, at mennesket har en fri vilje til at vælge Gud fra. At jeg så ikke kan forstå, at man kan sige nej til den gave, som kristendommen er, er en anden sag. Det kunne min datter heller ikke forstå, da hun for flere år siden kom hjem fra en kristen ungdomslejr og i begejstrede vendinger fortalte mig, at troen var noget, som vi fik foræret. Det vidste jeg godt, men jeg blev glad for, at hun var med på denne meget lutherske tankegang.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Min tro er en levende tro, der dels bunder i Jesu ord og dels hele tiden formes af de mennesker, jeg møder, og de ting, der sker i mit liv. Her tænker jeg på påvirkning både privat, politisk og i den tømrerforretning, som jeg driver ved siden af mit politiske arbejde, der har betydet, at jeg har siddet både i Folketinget og Regionsrådet. Først for Kristendemokraterne og så for Socialdemokratiet, som jeg skiftede til, da jeg uden held forsøgte at forny principprogrammerne hos Kristendemokraterne, så de blev mere nutidige.

En enkeltbegivenhed, der gjorde indtryk på mig, var for mange år siden, da jeg blev bedt om at holde en bordtale efter bedste lutherske tradition ved et arrangement på Menighedsfakultetet i Aarhus. Jeg husker, hvordan jeg rejste mig og sagde tak for den tillid og det frisind, som den rimeligt konservative institution viste sådan en karismatisk missionsmand som mig med stærke tilbøjeligheder til det grundtvigsk-koldske livssyn.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg er meget optaget af ligeværdighed og af at behandle alle lige, uanset om de bor i borg eller hytte. Det er også min erfaring, at det, som vi hos Kristendemokraterne kaldte næstekærlighed, hedder solidaritet hos Socialdemokratiet. For i aktiv, politisk handling er de to begreber nært beslægtede.

Men uanset hvad man kalder det, så handler det om at sætte sig ind i andres forhold og gøre sit bedste, hvad jeg også prøver både politisk og herhjemme, hvor vi i mange år har haft plejebørn, fordi vi mente, at vi var gode til at være en familie og havde overskud til at dele det med flere. Sagsbehandleren var så i sin tid betænkelig med at godkende os, fordi vi åbenlyst var kristne, så hun spurgte ind til vores værdier, hvorpå vi svarede, at det var åbenhed, ærlighed og respekt. Sådan er det stadigvæk, også i mit ægteskab, som er lykkeligt, men som også er en viljesakt. For når man står i kirken, så lover man at ville elske, men når det er sagt, så har min hustru og jeg et glimrende parløb.

Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Jesus er et glimrende forbillede, og jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skal forsøge at gå i hans fodspor og gøre, hvad man kan for andre mennesker, når man har muligheden. Jeg er endda også tømrer ligesom ham, men så hører sammenligningen også op. For jeg er også et menneske, så jeg må planlægge min tid, og der er meget, som skal gå op i en højere enhed, når man som jeg både er regionspolitiker og har eget tømrerfirma.

Så nogle gange må jeg give opgaver videre til andre tømrere, fordi det politiske virke ikke tillader, at jeg bruger tiden på lige de projekter. Men omvendt er mange af mine politiske kollegaer også flinke til at flytte et møde, hvis jeg lige er i gang med et byggeri. Det går faktisk altid op i en højere enhed både arbejdsmæssigt og privat, nok også fordi både jeg og min kone er vant til at have den slags livsstils-stillinger i stedet for et klassisk 7 til 16-job.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Det er ikke et råd, men jeg vender hele tiden tilbage til salmen ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”, fordi den med sit lange lys på evigheden, sit løfte om opstandelsen og det at være indskrevet i Jesu Kristi livsbog passer så godt til mig.

For netop sådan prøver jeg at leve mit liv i lige dele frimodighed, tryghed og med det for øje at hjælpe og værne den, der er svag her, hvor jeg er sat, i Nordjylland. For det er en vigtig pointe i kristendommen, at vi ikke lever alene og kun for vores egen fornøjelses skyld, men at vi i høj grad er til for hinanden.