Det var måske en anelse kedeligt de første år. At skulle sidde stille i Fredenskirken i Viby ved Aarhus omgivet af andre børn, som også mest bare havde lyst til at snakke, og som også vidste, at juleferien ville begynde, kort efter at skolens årlige julegudstjeneste var forbi.
Skoleeleverne Elisabeth og Adam nikker genkendende til klassekammeraten Carolines erindring om, hvordan det var at være til julegudstjeneste med skolen, da hun gik i 1. og 2. klasse.
LÆS OGSÅ: Vi har smidt den religiøse blufærdighed
11-årige Adam husker det, som om det varede flere timer.
Jeg kan huske, at jeg har siddet og kigget mod døren og tænkt på, hvornår jeg kom ud. Der var meget af det, der blev sagt dengang, som jeg ikke forstod. Nu tager jeg det mere seriøst og synes, det er mere hyggeligt, siger han.
De to 10-årige piger er enige. De sidder ved siden af ham på en sort lædersofa i et rum ikke så langt fra klasseværelset på Rosenvangsskolen i Aarhus, hvor størstedelen af eleverne er etniske danskere. På fredag har de sidste dag før juleferien og skal med klassekammeraterne fra 4. b i kirke for at lytte til Juleevangeliet, synge julesalmer og gå til nadver med rød saftevand. Det er som på mange andre skoler en fast tradition, og ifølge en undersøgelse, som YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad blandt 1007 danskere, er det en tradition, som 80 procent af danskerne bakker op om.
Turen i kirke gør også, at man i hvert fald oplever at komme til én gudstjeneste i julen, siger Caroline og tilføjer, at det er vigtigt. For det er jo Guds søn, julen handler om.
Netop den erkendelse, mener Elisabeth, er grunden til, at kirketuren virker mere relevant i dag end for et par år siden.
Jeg tror, vi er begyndt at forstå, hvad Gud og Jesus betyder for julen, og hvad julen egentlig handler om. Fordi skolen gør opmærksom på det og sender os i kirke, forstår vi bedre, at det hele ikke bare handler om gaver.
På skolen bliver julemåneden også fejret på mange andre måder. Med pakkeleg, oppyntning, gaveproduktion og krybbespil for de mindre klassetrin. Derudover synger børnene julemelodier til alle morgensamlinger i december. Her spilles der diverse julesange, også salmer. Men det er ikke, fordi børnene er så opmærksomme på, hvornår det er det ene eller andet. Salmerne er ganske vist længere og synges i højere toner, påpeger Caroline og Elisabeth, der begge går til kor. Men det vigtigste er, at det er julesange, synes de.
På Rosenvangsskolen har der ikke været intentioner om at ændre eller fjerne nogle af de religiøse juletraditioner for at tage hensyn til børn med en anden eller ingen religion. De muslimske elever får dog lov til at blive tilbage og hygge med nogle lærere, når børnene tager til gudstjeneste.
Helt at droppe turen til kirken ville ifølge de tre elever også være mærkeligt og give en noget anderledes julefejring i skolen.
Jeg synes, det ville være underligt, hvis skolen ikke gjorde noget i julen. Det ville være, som om skolen på en måde ikke gadfejre julen. Og det skal den, for der er jo flest kristne, siger Caroline.
Samtidig er det godt med nogle seriøse traditioner, før julen går over og bliver gaver og slik, siger Adam.
Jeg synes, det er en god idé, at man først laver noget, der viser, hvad julen handler om, som at synge salmer og gå i kirke, og så kan man få gaver og sådan bagefter.