Massakren i Nickel Mines: Derfor blev gerningsmanden tilgivet så hurtigt

Tilgivelse er indlejret i amish-folkets åndelige dna. Derfor var forladelse den første reaktion, da en mand brutalt myrdede fem amishskolepiger i Pennsylvania

Tilgivelse er indlejret i amishfolkets åndelige dna. Da fem amish-piger i oktober 2006 blev dræbt ved et skoleskyderi i Nickel Mines i Pennsylvania, blev drabsmanden umiddelbart efter tilgivet af amishfamilierne. Arkivfoto.
Tilgivelse er indlejret i amishfolkets åndelige dna. Da fem amish-piger i oktober 2006 blev dræbt ved et skoleskyderi i Nickel Mines i Pennsylvania, blev drabsmanden umiddelbart efter tilgivet af amishfamilierne. Arkivfoto.

En oktoberformiddag i 2006 åbnede en 32-årig lokal lastbilchauffør og familiefar, Charles Carl Roberts IV, døren til et lille skolehus i amishsamfundet Nickel Mines i den amerikanske delstat Pennsylvania. Han var bevæbnet med en pistol, et gevær og 600 patroner.

Efter at have gennet drengene og lærerne udenfor, bagbandt han de 10 små skolepiger, der var ladt tilbage, og skød dem på tæt hold. De fem af pigerne døde, mens de fem øvrige blev alvorligt såret. Gerningsmanden tog livet af sig selv, da politiet kort efter stormede bygningen.

Blodet på gulvbrædderne i skolehuset var knap nok tørt, før forældrene til de myrdede piger bekendtgjorde, at de havde tilgivet gerningsmanden og hans familie. Forældre, der netop havde begravet deres egne døtre, og dusinvis af andre amish deltog i Charles Roberts' begravelse. De omfavnede hans enke og bragte hende blomster og kurve med mad. De bidrog med penge til en fond, der kom Roberts-familien til gode.

”Vores tilgivelse var ikke vores ord. Det var det, som vi gjorde,” som en far til en af de myrdede piger senere forklarede.

Disse nådehandlinger forbløffede mange amerikanere, der fandt det ubegribeligt, at en så afskyelig forbrydelse kunne tilgives så hurtigt.

Men eksperter, der forsker i amishfolkets religion og kultur, var ikke overraskede. Tilgivelse er indlejret i amishfolkets åndelige dna, forklarer David Weaver-Zercher, der er lektor i amerikansk religionshistorie ved Messiah College i Pennsylvania og medforfatter til bogen ”Amish Grace: How Forgiveness Transcended Tragedy” (Amishnåde: Hvordan tilgivelse overskyggede tragedie) om skoleskyderiet i Nickel Mines.

”I USA ses tilgivelse ofte som værende i modstrid med den menneskelige natur. Men amishfolket ser det helt anderledes. De nægter at affærdige Jesus' påbud om tilgivelse som et urealistisk ideal. Tilgivelse er vævet ind i det stof, som deres gudstro er gjort af. Ægte tilgivelse er derfor en central dyd og en automatreaktion, når nogen gør dem ondt. Vrede og gengældelse er ganske enkelt ikke en valgmulighed. Det er ikke en del af deres ordforråd,” siger han.

David Weaver-Zercher påpeger, at amishfolket, der nedstammer fra den europæiske anabaptistiske bevægelse, kendetegnes af en ufravigelig pacifistisk grundholdning og af en forherligelse af den lidende Jesus, der bar sit kors uden at beklage sig. Da deres religiøse forfædre blev brændt på bålet i 1700-tallets Europa, gik mange af dem i bøn og bad for, at Gud ville tilgive deres bødler.

”Amish lægger særlig vægt på netop de tekster fra Det Nye Testamente, der betoner tilgivelse, og de tolker dem meget bogstaveligt. Det gælder særligt Matthæusevangeliet. Jesu bud i Bjergprædikenen om at vende den anden kind til og at elske sin fjende er en helt central tekst for amishfolket. Det samme er Fadervors bøn: 'Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere'. Helt fra barnsben beder amishfolket Fadervor langt oftere, end de fleste andre kristne gør det,” forklarer David Weaver-Zercher.

Efter massakren i Nickel Mines forklarede flere amish den hurtige tilgivelsesproces med, at de kun selv vil kunne tilgives, hvis de tilgiver andre.

”De lever ud fra en overbevisning om, at deres handlinger vil påvirke, hvordan Gud dømmer dem på dommedag. I deres kristne forståelse er forladelse af deres skyldnere en handling, som Gud kræver af dem. Det er en religiøs pligt. Derfor tilgiver de, i samme øjeblik at nogen begår dem uret,” siger David Weaver-Zercher.

Samtidig skiller amishfolket sig ud i en moderne amerikansk kultur, der betoner individualisme, frihed og selvrealisering.

Tilgivelse er indlejret i amishfolkets åndelige dna. Da fem amish-piger i oktober 2006 blev dræbt ved et skoleskyderi i Nickel Mines i Pennsylvania, blev drabsmanden umiddelbart efter tilgivet af amishfamilierne. På billedet deltager en ung amishkvinde i begravelsesprocessionen som fulgte et af ofrene, den 12-årige Anna Mae Stoltzfus. -
Tilgivelse er indlejret i amishfolkets åndelige dna. Da fem amish-piger i oktober 2006 blev dræbt ved et skoleskyderi i Nickel Mines i Pennsylvania, blev drabsmanden umiddelbart efter tilgivet af amishfamilierne. På billedet deltager en ung amishkvinde i begravelsesprocessionen som fulgte et af ofrene, den 12-årige Anna Mae Stoltzfus. - Foto: Timothy A. Clary/Scanpix

”I amishsamfundet er kollektivet en kerneværdi. Når voksne mænd og kvinder døbes, indvilger de i at følge Kristus og at adlyde kirkens uskrevne regler. Nøgleordene er selvfornægtelse, adlydelse, selvbeherskelse, underkastelse og ydmyghed. De frasiger sig deres private behov og længsler og deres ret til talefrihed. Det betyder, at følelser såsom vrede og hævngerrighed, der naturligvis eksisterer også blandt amish, dæmpes af religiøse og kulturelle bånd,” siger David Weaver-Zercher.

Amishfolkets sociale strukturer understøtter også tilgivelsesprocessen, understreger han. Efter massakren i Nickel Mines slog lokalsamfundet kreds om de sørgende familier og overøste dem med praktisk og åndelig hjælp. Naboerne overtog huslige pligter såsom komalkning og madlavning og stod konstant til rådighed med trøstende ord.

”På mange måder er amish bedre rustet til at håndtere sorg, end de fleste moderne mennesker er det. For det første betragter de alle begivenheder, også tragedierne, som værende en del af Guds større plan. De forlanger ikke en forklaring fra Gud, når Han borttager en af deres kære. For det andet betragter de det som en kristen pligt at hjælpe deres næste, og sammenhold betyder alt. Når en familie rammes af en krise, træder lokalsamfundet til med deres særlige version af et socialt sikkerhedsnet,” siger David Weaver-Zercher.

Det er imidlertid vigtigt at huske på, at tilgivelse ikke altid er en nem proces, heller ikke i amishsamfundet, understreger han. I dag, knap ni år efter tragedien i Nickel Mines, lider de berørte familier stadig. En af de fem sårede piger er svært handicappet og har brug for hjælp 24 timer i døgnet.

”Mange amish erkendte efter tragedien, at det at tilgive er et vanskeligt arbejde, som aldrig slutter. Og de indrømmede, at det ofte er nemmere at tilgive mennesker udefra end dem i deres eget lokalsamfund. Men de mener stadig, at tilgivelse var den eneste mulige respons. Og jeg mener, at andre kristne kan lære noget af dem,” siger David Weaver-Zercher.

Tilgivelse er indlejret i amishfolkets åndelige dna. Da fem amish-piger i oktober 2006 blev dræbt ved et skoleskyderi i Nickel Mines i Pennsylvania, blev drabsmanden umiddelbart efter tilgivet af amishfamilierne. På billedet deltager en ung amishkvinde i begravelsesprocessionen som fulgte et af ofrene, den 12-årige Anna Mae Stoltzfus. -
Tilgivelse er indlejret i amishfolkets åndelige dna. Da fem amish-piger i oktober 2006 blev dræbt ved et skoleskyderi i Nickel Mines i Pennsylvania, blev drabsmanden umiddelbart efter tilgivet af amishfamilierne. På billedet deltager en ung amishkvinde i begravelsesprocessionen som fulgte et af ofrene, den 12-årige Anna Mae Stoltzfus. - Foto: Timothy A. Clary/Scanpix