Egentlig er det ikke så overraskende, at europaparlamentarikeren Morten Messerschmidt (DF) foreslår Café Norden på Amagertorv i hjertet af København som mødested for vores interview.
Vel, vi kunne selvfølgelig også have krydset klinger på Café Europa på den anden side af Amagertorv, men Europa og Messerschmidt har det ikke så godt med hinanden for tiden. Eller mere præcist: luften er i hvert fald kold mellem EU og Messerschmidt.
Den store Meld- og Feld-sag om misbrug af Europa-Parlamentets penge satte sidste efterår hans politiske karriere på pause, og siden blev han sygemeldt i et halvt år med stress. Forleden meddelte han så i et interview med dagbladet Børsen, at han nu mener, at Danmark helt skal melde sig ud af ”taberklubben” EU. Et synspunkt, han tidligere kategorisk har afvist.
Nu sidder vi her i solskinnet, mens højtråbende unge hygger sig ved Storkespringvandet. Han har selv taget initiativ til interviewet, fordi han gerne vil fortælle noget om sit syn på tro og politik. Det kan Kristeligt Dagblad jo dårligt takke nej til.
Sammen med sin nu afdøde kollega og partifælle Mogens Camre skrev Morten Messerschmidt for godt 11 år siden i et debatindlæg her i avisen blandt andet, at de frit kunne hævde, at Gud er et fantasifoster skabt af mennesker.
De synspunkter tog Messerschmidt afsked med for fem år siden, og de seneste måneder har han haft tid til at fordybe sig både i kristentroen og i sit tidligere usunde forhold til det at arbejde.
”Når man sidder i kirken og læser i Bibelen, kommer man til at reflektere over, hvor lille og ubetydelig ens tilværelse i virkeligheden er i forhold til de store væsentlige spørgsmål,” siger han i dag.
”Det har været en enorm befrielse, når man har gået igennem en personlig krise, som jeg har det seneste halve års tid. Men også som menneske er det enormt sundt at få de ting sat på plads. Når jeg går til nadver, beder jeg jo ikke for mig selv eller de ting, jeg oplever. Så er det pludselig andre menneskers langt større udfordringer, man kommer til at tænke på. Vi har Dots (Morten Messerschmidts kærestes, red.) datter, som stadig prøver at komme sig efter en alvorlig trafikulykke. Hele familien er ramt af det. Andre familiemedlemmer og venner er syge og svage. Så er det pludselig det, som er i fokus, så er det dem, man beder for. At de må komme sig og finde håb. Det at få arrangeret sine egne problemer i et lavere hierarki, har været en enorm styrke for mig.”
Hvad er det, troen giver?
”Det er først og fremmest, at man bliver løftet ud af sit eget liv. Når man lytter til testamentet, hører prædikenen og møder andre mennesker, er det selvfølgelig en enorm opløftelse at gå i kirke og høre budskabet. Uden at det skal lyde som et vækkelsesinterview, tror jeg rent faktisk på de ting, der bliver sagt i kirken. Jeg tror på en sand Gud fra evighed til evighed, og at det er den kristne Gud. Derfor er det et religiøst, men sandelig også historisk og nationalt fællesskab, som er betydningsfuldt,” siger han.
Ændringen i hans opfattelse af tro kom for fem år siden, da han læste om den britiske politiker og statsmand Winston Churchill, som på samme tid var et rationelt og troende menneske.
”Jeg blev meget optaget af alle de videnskabsmænd, som har kunnet kombinere den rationelle tilgang til livet med troen. Newton var for eksempel dybt troende. Det fik mig til at tænke over nogle ting. Jeg ser ikke længere et modsætningsforhold mellem naturvidenskab og religion. Jeg vil nærmest sige, at jeg ser dem som komplementære. Uden at det skal lyde som en parafrase over Sokrates, kan det godt være, vi ved rigtig meget, men der er stadig ingen, der kan forklare, hvorfor naturlovene fungerer, som de gør. Hvor de kommer fra, hvor hele universet kommer fra. Eller for at citere Brorson, hvordan det mindste blad springer frem på en gren. Alle de ting. Hvor kommer den kraft fra? For mig at se kan det kun være fra Gud,” siger han.
Og det er altså alt det, han har haft rigtig god tid til at tænke dybere over, mens han har været syg. Det kom som en overraskelse for ham selv, at det psykiske pres, han oplevede under især tabloidpressens behandling af Meld- og Feld-sagen, kunne slå ud i et stort fysisk ubehag. Han fortæller:
”Vi havde besluttet os til at køre op i sommerhuset i Vejby i Nordsjælland. Da vi kører på vejen mod Hillerød, er det, som om mit syn forsvinder. Jeg mister ikke bevidstheden, men jeg mister orienteringsevnen og høresansen og får det rigtig, rigtig skidt. Heldigvis er det Dot, der kører, men hun bliver meget bange og ringer til Hillerød Hospital, hvor jeg bliver behandlet. De tager en hel masse prøver og konstaterer, at det er psykisk betinget. Det eneste, de kan konstatere, er en voldsom ophobning af CO2 i blodet. De sagde, at det skyldtes hyperventilering. Så blev jeg rådet til at trække stikket i nogle måneder, hvor jeg havde det rigtig skidt fysisk, men især psykisk, selvfølgelig.”
Bare at høre telefonen ringe eller at kigge på computeren kunne give ham hjertebanken i den periode.
”Jeg har indset, at man er enormt sårbar, hvis ens arbejde fylder alting. Det har jeg nok været rigtig dårlig til at undgå. Fra morgen til aften har jeg tænkt politik, og når man lader det fyl-de så meget og bliver ramt så hårdt, er det pludselig ens liv, der begynder at slå ubalancer. Jeg vil sige, at det også er noget, andre bør tænke over,” siger han.
Hvis man tror, at hans refleksioner er optakten til et farvel til politik, tror man imidlertid fejl. Jo, tanken har strejfet ham i sygdomsperioden. Om han helt skulle skifte løbebane og for eksempel blive advokat, men pligten kalder stadig, ikke mindst over for de 465.758 vælgere, der stemte personligt på ham ved europaparlamentsvalget i 2014.
Det er dog ikke længere sikkert, han bliver i politik, til han skal ”bæres ud”. Og der er skåret ned på antallet af tunge udvalgs- og lederposter i Parlamentet.
Da den nu tidligere islamist Ahmed Akkari forlod den yderligtgående tolkning af islam, påvirkede det både hans politiske og religiøse holdninger og hans personlige liv. Har Morten Messerschmidts bibellæsning og kirkegang tilsvarende ført til, at han har måttet revidere nogle af sine politiske synspunkter? Har Bibelens ord om, at man skal tage sig af ”den fremmede iblandt jer” for eksempel fået ham til at ændre syn i flygtningedebatten?
”Det har ikke fået mig til at ændre synspunkter, men det har nok givet mig en stærkere ballast i mine synspunkter,” siger han.
”I dag er jeg meget velfunderet på et konservativt livsgrundlag. Og der spiller kristendommen selvfølgelig en meget stor rolle. Men hvis du tager de lignelser, som ofte bliver brugt for at retfærdiggøre et venstreorienteret synspunkt, for eksempel om Lazarus, om den barmhjertige samaritaner eller om brylluppet, hvor de inviterede gæster ikke kommer, synes jeg, det er en ideologisering. Det er en ideologisering, hvis man gør næstekærlighedsbudskabet til noget, der har at gøre med folk, som bor på den anden side af kloden. Hvis der ligger en person her foran restauranten og har brækket benet, sulter eller på anden måde er kommet til skade, er det vores næste, som vi selvfølgelig skal hjælpe. Men det gør jo ikke, at alle er ens næste. Jeg synes, noget af det gode ved kristendommen netop er den klare adskillelse mellem det religiøse og det politiske. Kristendommen taler til hin enkelte, som Søren Kierkegaard siger. Ikke til en samfundsmodel. Kristendommen indretter ikke det perfekte samfund. Det venter på os i det hinsides. Hvis man tror, man kan indrette dette samfund efter Bibelen, er man ikke bedre end en gal islamist,” siger Morten Messerschmidt.
Men hvad så med flygtninge ved vores grænse? Er de også for langt væk til at være vores næste?
”Det er jo det store dilemma. Men de står ved vores grænse, fordi folk har misbrugt næstekærlighedsbudskabet til en ideologi, der inviterer dem ind. Nej, der er en årsag til, at de lande kollapser i Mellemøsten. Den årsag er først og fremmest af kulturel karakter,” siger Morten Messerschmidt.
Han udruller de velkendte argumenter om, at de mellemøstlige lande er endt i kaos, fattigdom og ufrihed, fordi deres ledere har sammenblandet religion og politik – i modsætning til vores lande, hvor først Reformationen og siden renæssancen har sikret adskillelse af religion og politik, materiel fremgang og frihed.
Apropos fremgang. Kunne man ud fra en kristen tankegang argumentere for, at vi i den rige del af verden burde dele mere af vores overflod med mennesker, der ikke har været så heldige at blive født her?
Morten Messerschmidt kommer til at tænke på fortællingen om Maria Magdalene.
”Det er Maria Magdalene, der bruger den dyrebare olie på Jesus, og hvor Judas siger, at den skulle man have solgt og have givet pengene til de fattige og dermed udstiller sin skinhellighed,” siger han, muligvis med brod mod den onde interviewer.
Alt i alt er der altså ikke meget at komme efter, hvis man måtte have drømt om at se en politisk omvendelse hos Dansk Folkepartis tilbagevendte søn.
Men noget er ændret. Han har købt en cykel og har foreløbig taget de 10 kilometer fra Charlottenlund til Københavns centrum én gang. En skøn tur i højt solskin på udvejen. Da han skulle hjem, høvlede regnen dog ned, og det forklarer, at han i dag sidder med halstørklæde og stadig er slemt forkølet.
”Det kommer der ud af at ville være sund,” siger han med et skævt grin.