Der er noget galt med fakta.
Sådan lød reaktionen fra Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup, da hovedkonklusionerne i en rapport fra Undervisningsministeriet blev offentliggjort tidligere på ugen. De viste, at der kun findes bederum på to procent af landets offentlige skoler og ungdomsuddannelser. Og at de primært bruges af kristne.
Dokumentation: Se oversigt over institutioner, der har svaret ja til, at de har bederum eller lignende faciliteter.
DF har ellers præsenteret et beslutningsforslag med et forbud mod bederum på skoler og uddannelsesinstitutioner for at få stoppet muslimer i at samles til bøn.
I går fremlagde Undervisningsminsteriet rapporten i sin helhed, og heraf fremgår det blandt andet, at det især er Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), der får stillet bederum til rådighed for at holde andagter. Men selv efter at have set hele rapporten, holder Marie Krarup fast i, at dens metode og konklusioner er tvivlsomme.
”Det er jo helt skørt at sige, man har et bederum, fordi man af og til lader KFS mødes i et klasselokale og spise madpakker og synge salmer sammen. Der er noget galt med terminologien her,” siger hun.
Hvad er et bederum så?
”Det er et fast rum, der er defineret til religiøs udøvelse. Og som altovervejende benyttes af muslimer, for det er ikke noget, kristne normalt har brug for.”
Men den slags bederum er også medregnet i undersøgelsen. Så konklusionen er vel stadig, at der stort set ikke findes bederum på skolerne selv efter din definition. Og at de derfor ikke udgør et reelt problem?
”Det virker ikke til, at bederum er et problem på underskoleniveau. Og heldigvis for det. Formentlig skyldes det, at mange af de skoler, der kunne have den slags problemer, allerede har forbudt bederum. De tilfælde, jeg kender til, hvor der har været problemer, har været på universiteter, erhvervsskoler og produktionsbachelorer. Her er bederum langt mere udbredte.”
Hvis der ikke er problemer med bederum på skoler, hvorfor skal de så forbydes?
”I praksis vil det nok ikke gøre den store forskel på skoler og gymnasier, hvis de bliver forbudt. Men hvis man nu lige præcis er den ene muslim, der bliver chikaneret og tvunget til at deltage i islamisk bøn, er det en for meget. Den person skal vi også tage hensyn til og tage alvorligt.”
Undersøgelsen viser, at det især er KFS, der spørger om at få stillet lokaler til rådighed for at holde andagt og spise madpakker sammen. Hvorfor vil du lave en lov, der forbyder dem at mødes til andagt?
”Jeg tror godt, at man kan lave en lov, der ikke rammer KFS. Jeg har altså aldrig hørt om, at de har brug for bederum.”
Men et rum til andagt indebærer vel også muligheden for at bede sammen?
”Hvad hvis KFS’ andagt går ud på at mødes og synge ’I østen stiger solen op’? Vi er ude i noget ordkløveri. Derfor siger jeg, at bederum skal forbydes, og så må vi finde en formulering, der stopper muslimsk bøn, men hvor KFS samtidig kan fortsætte med at holde andagter.”