Regeringen har travlt med at fordømme hærværk, som begås mod jøders og muslimers hellige steder. Til gengæld er den tavs, når folkekirkens ejendomme udsættes for hærværk.
Sådan lød kritikken fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, da der i onsdags var spørgetid i folketingssalen.
Her gik et paragraf 20-spørgsmål fra Morten Messerschmidt til kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) på, hvorfor hun og resten af regeringen ikke offentligt har fordømt et tilfælde af hærværk, som blev begået mod Vejleå Kirke i Ishøj i påsken. På kirkens mur havde ukendte gerningsmænd skrevet ”Ingen større Gud end Allah” på arabisk og ”Vi overtage Dinmark” med latinske bogstaver.
Fra talerstolen svarede Joy Mogensen, at tavsheden fra hendes side skyldtes travlhed i forbindelse med coronakrisen. Videre sagde hun, at hun var ”utrolig glad for”, at hun nu fik anledning til at understrege, at den slags hærværk er ”helt og aldeles uacceptabelt”.
Ifølge Morten Messerschmidt er der ikke tale om en enkelt ”svipser”, men om et mønster. Han fremhævede tre eksempler på hærværk mod danske folkekirker, som er begået i år – også før coronakrisen indtraf – og spurgte Joy Mogensen, hvorfor regeringen ikke har fundet det nødvendigt at fordømme disse hændelser offentligt, sådan som den for eksempel gjorde, da en jødisk gravplads i Randers blev skændet i november sidste år, og da en moské i København blev overmalet med skriften ”muslim, islam = cancer” i januar.
”Kan ministeren godt se, at det her kunne give et indtryk af, at man er fuldstændig ligeglad med den danske folkekirke?”, spurgte Morten Messerschmidt.
Det mente Joy Mogensen ”trods alt ikke”, man kunne udlede, men hun medgav, at hverken hun eller statsministeren offentligt har fordømt hærværk mod folkekirken.
”Noget af det, regeringen har været meget optaget af, er den voksende antisemitisme (...) Det er der, jeg har haft store dele af min opmærksomhed,” sagde kirke- og kulturministeren og fortsatte:
”Jeg vil gerne sige, at den liste, som spørgeren lister op nu, giver mig anledning til at sige, at jeg i mit presseklip simpelthen bliver nødt til at bede om et særligt fokus på det her, så jeg kan følge med i, hvad der sker rundt omkring i landet, for at der er sket så meget hærværk, giver jo kun anledning til, at vi må sætte ekstra ind over for det.”
Ifølge lektor og religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der forsker i politik og religion på institut for tværkulturelle studier ved Københavns Universitet, er ministerens svar et udtryk for, at hærværk mod folkekirkens ejendomme ikke er i regeringens søgelys på samme måde som hærværk mod minoriteters. Og når fordømmelserne udebliver, kan det være, fordi det vurderes, at folkekirken ikke har brug for samme beskyttelse som minoritetsgrupper, forklarer han.
”Blandt vesteuropæiske ledere er der et stort behov for at vise en særlig solidaritet med jøderne. Man gør det meget klart, at man ikke ønsker, at de endnu en gang skal udsættes for den marginalisering og hetz, som man så i 1920’erne, 1930’erne og 1940’erne,” siger Brian Arly Jacobsen og fortsætter:
”Som følge af det er der mange, der solidariserer sig med de politiske og religiøse minoritetsgrupper, som op-lever hetz i dag, og det er jo for eksempel muslimer. Qua sin majoritetsstatus står folkekirken ikke lige så udsat.”
Brian Arly Jacobsen er ikke bekendt med, at der findes en præcis opgørelse over, hvor udbredt hærværk mod kirker og kirkegårde er. Det samme gælder moskéer, siger han, mens man ved lidt mere om hærværk mod synagoger og jødiske gravpladser, fordi det jødiske samfund selv holder regnskab.
”Men uanset hvad er det ofte noget, som afføder stærke reaktioner, fordi gravsteder og religion er forbundet med mange og store følelser,” siger Brian Arly Jacobsen.
Joy Mogensen siger i en mail til Kristeligt Dagblad, at ministeriet vil begynde at undersøge problemets omfang.
”Hærværk mod folkekirkens – eller andre trossamfunds – kirkebygninger, kirkegårde og gravpladser er naturligvis helt uacceptabelt. Det rammer pårørende, det er meningsløst og afstumpet. Vi skal holde et vågent øje med, om det griber om sig. Derfor vil jeg undersøge både problemets omfang, og om hærværk er et voksende problem – både hvad angår antal af hændelser og hærværkets karakter,” skriver Joy Mogensen.