Det er uhensigtsmæssigt, at et lovforslag, som har til formål at bremse donationer til islamistiske miljøer i Danmark, også får konsekvenser for blandt andre jøder og missionsfolk.
Det mener de konservatives udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, der nu vil gå til ministeren på området, Mattias Tesfaye (S), med henblik på at få ændret et forestående lovforslags formuleringer.
”Lovforslaget har til formål at bremse nogle uhensigtsmæssige donationer fra muslimske organisationer og lande til nogle moskéer i Danmark, hvor der er omfattende problemer, men derfor kan det jo ikke være rigtigt, at man rammer både Luthersk Mission og Det Jødiske Samfund. Det har selvfølgelig heller ikke været hensigten,” siger Marcus Knuth.
Meldingen kommer, efter Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, hvordan et lovforslag kan få betydning for danske trossamfund, der af teologiske årsager ikke har kvindelige forkyndere. Denne praksis kan føre til, at religioner eller foreninger kan komme under Udlændingestyrelsens lup, hvis lovforslaget træder i kraft. Også selvom det er trossamfund, der ikke er udenlandske, men har eksisteret i Danmark i århundreder. Lovforslaget, der vil blive fremsat i løbet af foråret og for tiden er i høring, har høstet kritik fra adskillige danske trossamfund, der føler sig både mistænkeliggjort og fremmedgjort.
De Konservatives Marcus Knuth vil nu konkret se på, om formuleringerne kan ændres sådan, at det ikke alene er spørgsmålet om kvindelige forkyndere, der er udslagsgivende for, om man bliver undersøgt af Udlændinge-styrelsen, men flere ”antidemokratiske værdier” i sammenhæng.
Hos Dansk Folkeparti er man ligesom hos De Konservative fortalere for, at der bliver dæmmet op for donationerne til islamistiske foreninger, men det kan ikke være meningen, at et trossamfund kommer under mistanke for at være antidemokratisk, bare fordi det forbeholder sig en eksklusivitet i forhold til kønnet på deres prædikanter. Det siger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er medlem af Kirkeudvalget.
”Der er ikke nogen af hverken de jødiske eller kristne trossamfund, der udgør en fare i relation til det problem, der er tale om her. Derfor er det en unødig overreaktion, der er lagt op til i den måde, loven er formuleret på,” siger han og fortsætter:
”Vi ved udmærket godt, hvilke samfund der er problemfyldte. Det er de muslimske. Derfor skal man ændre lovens formuleringer, så den målrettet går efter dem,” lyder det fra Morten Messerschmidt.
Venstre tager kritikken mere tilbagelænet. Udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede mener, at de trossamfund, der snart kan blive undersøgt af Udlændingestyrelsen, skal tage en dyb indånding. Han påpeger, at selvom loven har til hensigt at slå ned på islamister, skal den nu engang formuleres sådan, så alle er lige for loven.
Han forestiller sig ikke, jøderne og missionsfolkene får problemer.
”De to grupper skal ikke være nervøse. Vi har igennem mange, mange år haft glæde af deres tilstedeværelse i landet og af den måde, de håndterer det at være et minoritets-trossamfund i Danmark på,” siger Mads Fuglede, der imidlertid sagtens kan følge, at der ligger noget fremmedgørende i, at screeningen af pæredanske organisationer ligger hos Udlændingestyrelsen.
”Men det skyldes, at loven er skrevet sådan, at den ikke udelukker nogen. Det kommer til at se lidt underligt ud, men det ville også se underligt ud, hvis man tog nogle trossamfund og placerede monitoreringen af dem i Kirkeministeret,” siger Mads Fuglede.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye eller Socialdemokratiets ordfører Rasmus Stoklund om, hvorvidt regeringen er indstillet på at ændre i lovforslaget på baggrund af kritikken. I gårsdagens avis udtalte ministeren dog, at det selvfølgelig er beklageligt, hvis nogen føler sig generet, men at han håber, at trossamfundene kan se, at ”det også er deres frihedsrettigheder, vi er ude på at beskytte”.
Socialdemokratiet og Venstre, som foreløbig står fast på de omdiskuterede formuleringer i bemærkningerne til lovforslaget, har sammen mandater nok til at få flertal for lovforslaget, men ofte søger man bredere opbakning. Forslaget ventes fremsat til afstemning i april.