Dansk Folkeparti tager nu igen kampen op mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Partiet har for nylig fremsat et beslutningsforslag om at forbyde, at der stilles rum til rådighed, hvor elever og studerende kan praktisere deres tro.
”Vi mener ikke, at offentlige uddannelsesinstitutioner skal have et rum, som er særligt indrettet til bøn, og i realiteten til muslimsk bøn. På den måde er vi med til at understøtte et radikaliseret miljø, der bedriver social kontrol til gene for nogle muslimske elever,” siger Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup og tilføjer, at hun synes, at ”det er synd for de elever, der skal leve i et radikaliseret miljø, og som det går ud over”.
Der er dog ikke noget nyt i forslaget. Faktisk foreslog Dansk Folkeparti præcis det samme sidste år. Dengang endte Marie Krarup dog med at trække det tilbage, før det kom til afstemning. Det gjorde hun, fordi Socialdemokratiet ikke ville stemme for med det samme, selvom partiet umiddelbart var positivt indstillet over for et forbud. Dengang lød det fra Socialdemokratiet, at ”man ønskede mere viden på området”, før man kunne tage endelig stilling til et forbud.
Men denne gang håber Marie Krarup altså, at socialdemokraterne vil stemme for. Kort efter forslaget blev trukket tilbage i 2017, sendte Folketingets undervisningsudvalg forslaget til høring hos forskellige elev- og studenterforeninger, skoler, gymnasier og videregående uddannelser. Alle blev de bedt om at videregive erfaringer med bederum og holdninger til forslaget. I alt har 20 af de adspurgte svaret inden for fristen, og det er med disse besvarelser i ryggen, at Marie Krarup nu stiller forslaget igen.
Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, har endnu ikke haft lejlighed til at kigge på høringssvarene, men han skriver i en sms til Kristeligt Dagblad, at Socialdemokratiet stadig er principielt imod, at der indrettes særlige bederum, men man har ikke taget stilling til, om man vil stemme for det konkrete forslag om et forbud fra Dansk Folkeparti.
I regeringspartiet Venstre har man hele tiden været imod et forbud. Det er man stadig, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen.
”Det må være op til de enkelte skoler at beslutte, om de vil have et bederum. Den frihed skal bevares,” siger hun.
Og kigger man på de 20 høringssvar, viser der sig heller ikke megen opbak-ning til Dansk Folkepartis forslag. Faktisk er der ikke en eneste af rektorerne, foreningsformændene og andre, der har svaret udvalget, at de bakker op om forslaget.
16 ud af 20 udtrykker direkte deres modvilje, og resten har ingen kommentarer. Det drejer sig blandt andet om foreningen Skole og Forældre og Skolelederforeningen, der begge påpeger, at der ikke findes bederum på landets folkeskoler, hvorfor et forbud er irrelevant for dem.
Resten begrunder dog deres modvilje mod et forbud med, at det går ud over de selvejende offentlige institutioners frihed til selv at bestemme, hvordan de indretter sig. Heller ingen af dem, der tilkendegiver at have bederum, giver udtryk for, at det volder dem problemer.
Enkelte udtrykker desuden deres bekymring for, at det vil være et indgreb i tros- og religionsfriheden. Det gør blandt andet Institut for Menneskerettigheder, der også har tilkendegivet sin holdning. I svaret hedder det, at forslaget ikke nødvendigvis bryder med Grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det kommer an på, hvordan lovforslaget konkret udformes. Men man minder om den danske tradition for pragmatik på området.
”Der har dog i Danmark historisk været en tradition for at give plads til religiøse udtryk i det offentlige rum, herunder også uddannelses- institutioner. Danske uddannelsesinstitutioner har formået at tilgodese lokale behov og forhold på en pragmatisk og oftest uproblematisk måde.”
Blandt de særligt bekymrede respondenter er også den landsdækkende forening for kristne studerende, Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), der for eksempel mødes i frikvarterer for at læse i Bibelen og bede sammen.
Marie Krarup ser dog ingen risiko for, at forbuddet mod bederum kommer til at ramme KFS. Og det er, mener Marie Krarup, fordi ”foreningen mange steder ikke har et særligt rum indrettet til deres møder, men som regel låner forskellige klasselokaler på skolen.”
Kan muslimerne ikke bare gøre det samme som KFS og mødes i forskellige klasselokaler?
”Det kan de godt. Det kan man fra politisk side ikke blande sig i. Det afgørende er bare, at der ikke indrettes et særligt rum til muslimsk bøn,” siger Marie Krarup.
Hvordan skal dette forbud så forhindre de problemer med social kontrol, som du ser?
”Ved at man sender et klart signal om, at man ikke vil acceptere det. Jeg synes, det er sørgeligt, at man, særligt på de højere læreanstalter, ikke vil hjælpe de muslimske elever, som gennem social kontrol tvinges til at komme til fælles bøn i bederummene,” siger hun og fortæller, at hun har været i kontakt med studerende, der har oplevet netop denne tvang.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår beslutningsforslaget skal til førstebehandling i Folketinget.