Prøv avisen

Dialekternes katedral

EGN OG SPROG: Efter 68 års forberedelse er de første dele af kæmpeværket Jysk Ordbog nu tilgængelige for offentligheden - redaktionen er dog kun nået til bogstavet G

Viggo Sørensen viser et Jyllandskort, som er inddelt efter, hvordan man udtaler ordet »huske« på den lokale dialekt. I Nordjylland siger man »håw«, omkring Djursland hedder det »håws«, og midtjyderne siger »håwsk«. Ordet nævnes blot som et eksempel på, hvordan udtalen af et ord kan variere. Men netop dette ord har central betydning: De gamle landlige dialekter er ved at forsvinde ud af det danske sprog, men et gigantisk sprogligt kortlægningsarbejde, som nu har stået på i 68 år, skal hjælpe kommende generationer med at huske. - Det er svært for nogen i dag at forestille sig, hvordan en dialekt har lydt for 100 år siden. Selv de mennesker, som prøver at værne om dem, taler en meget ung dialekt i forhold til vores samlinger, siger lektor, mag.art. Viggo Sørensen fra Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning ved Aarhus Universitet. Han leder projektet Jysk Ordbog, som blev sat i gang af sprogprofessor Peter Skautrup (1896-1982) helt tilbage ved instituttets oprettelse i 1932, men hvis første dele netop er blevet tilgængelige for offentligheden, idet man via Internet kan slå op i ordbogen med sin computer. Engang i en fjern fremtid vil ordbogen også udkomme på tryk - den forventes at blive til 15 tykke bind fulde af jyske ord. Men bogen skal først udgives, når forskerne er nået hele alfabetet igennem, og de har først lige taget hul på bogstavet G. Et tilsvarende ordbogsarbejde foregår på Københavns Universitet, hvor man udgiver Ømåls-ordbogen over dialekter på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster. Men her har man valgt at udgive værket løbende, således at de første fire bind allerede foreligger. - Det kunne vi også gøre, men det er svært at skaffe pengene, og desuden kommer der altid ændringer til undervejs. Det er derfor, vi har valgt først at publicere værket på Internet, forklarer Viggo Sørensen, som betoner, at selv om man forsker i et historisk materiale som gamle jyske dialekter frem til 1925, kan man godt være teknologisk med på noderne. 25 år tilbage Historien om Jysk Ordbog begyndte med Peter Skautrup og museumsdirektør H.P. Hansen fra Herning, som interesserede sig meget for de jyske dialekter. De fik igangsat et kæmpe indsamlingsarbejde fra meddelere over hele Jylland, som gav oplysninger om de lokale udtaler og lokale ord for bestemte begreber. Desuden kunne forskerne trække på dialektlitteraturen, som begyndte med Steen Steensen Blichers »E bindstouw« i 1841 - samt på optegnelser fra tidligere dialektforskere som K.J. Lyngby og Evald Tang Kristensen. Resultatet af årtiers indsamlingsarbejde findes i dag optegnet på tre millioner kartotekskort i instituttets arkiv, på utallige hyldemeter med indberetningsskemaer fra 800 meddelere over hele Jylland, og i instituttets lydsamling med eksempler på, hvordan dialekter har lydt, gengivet på bånd og cd. Indsamlings- og planlægningsfasen varede helt frem til 1980'erne, hvorefter redaktionen begyndte på selve ordbogsarbejdet med A. Siden 1988 har tre forskere og en sekretær arbejdet med projektet, som forventes at være afsluttet i løbet af 20-25 år. Tempoet er omtrent det samme for andre dialektordbogs-projekter i ind- og udlandet. Som Viggo Sørensens kollega Ove Rasmussen konstaterer, svarer ordbogsarbejdet til at bygge en katedral. - Det gør ikke noget, at det tager lang tid, når man kan lide det, man laver. Men det er ikke alle ord, som er lige spændende. Jeg har netop arbejdet med ordet »gennem«. Det er der ikke så meget at skrive om, da det allevegne betyder det samme. Alligevel har jeg måttet gennemgå 1000 siders optegnelser om ordet, fortæller Ove Rasmussen. Bøvlet og træls Jysk Ordbog er først og fremmest en form for museumsvirksomhed, en indsamling af noget, som ikke findes mere. Og når nutidens danskere nu atter interesserer sig mere for dialekter, er det ikke, fordi de vil til at tale dem igen, lige så lidt som interesse for middelalderens landbrugsredskaber betyder, at man igen vil til at dyrke jorden efter gamle metoder. - Der er stadig forskelle fra egn til egn på, hvordan man taler, men det er mest sprogtonen, som varierer. De specielle ord forsvinder, siger Viggo Sørensen. Han nævner dog et par eksempler på dialektord, som er blevet givet videre til unge generationer: Sønderjyderne siger stadig »mojn« i stedet for »hej«, og i Østjylland bruger man stadig udtrykket at »pyne«, som betyder at pille stilk og blomst af bær eller at fjerne dun fra fjerkræ efter plukningen. - Vi får stadig mange spørgsmål om »pyne«, som endnu er udbredt. Men en dag vil kendskabet til ordet nok forsvinde, og så er man nødt til at slå op i Jysk Ordbog, hvis man vil vide, hvad det betyder, siger Viggo Sørensen, som dog også konstaterer, at enkelte dialektord finder vej til rigsmålet. - For eksempel er et ord som »bøvl« - og at noget er »bøvlet« - hentet i jysk dialekt, fortæller forskeren, som også henviser til det ærkejyske og stadig mere udbredte ord »træls«. Kule, æl, mol og iling Jysk Ordbog kortlægger ikke en, men mange dialekter. Hovedgrupperne er nordjysk, nordvestjysk, nordøstjysk, midtvestjysk, midtøstjysk, djurslandsmål, sydjysk, sønderjysk og sydslesvigsk. Og den samme ting kan hedde meget forskelligt på de lokale dialekter. En ørentvist har således ikke mindre end en snes forskellige navne, og vejrfænomener har også typisk lokale variationer. En regnbyge hedder »bøje« vestpå og »bye« østpå. Men det hedder også »kule« i Nord- og Nordøstjylland, »æl« i Vestjylland, »mol« i Sydjylland, »iling« ved Esbjerg og Fanø, »guse« i et lille område af Kronjylland og »skure« allerlængt mod syd. - Internt i Jylland er der meget markante skel. På nogle punkter er der større sproglige forskelle mellem øst og vest i Jylland, end der for eksempel er mellem Østjylland og Øerne. Der var heller ikke nogen, som i gamle dage kunne finde på at sige, de talte jysk. Selve betegnelsen »jyde« brugte man heller ikke om sig selv, det er i højere grad fynboer, som fra gammel tid har brugt det ord, forklarer Viggo Sørensen. Han er i øvrigt slet ikke jyde selv. Skønt velbevandret i alle de lokale dialekter er han faktisk født i København! - Men når københavnere hører min sprogtone i dag, vil de sige, at jeg taler jysk, siger dialektforskeren, som ser Jysk Ordbog som sin livsopgave. - Jeg skal gå på pension, når jeg fylder 70 år. Men jeg håber, at jeg kan fortsætte med at følge arbejdet derefter. Ligesom Peter Skautrup, der var med, lige til han døde som 86-årig, siger Viggo Sørensen.